Indsendt af
Danmarks Tekniske Universitet
Resumé
Den globale urbanisering giver en stigende efterspørgsel efter højtforarbejdede fødevarer og den tilknyttede forarbejdningsteknologi. Her har Danmark allerede en førende position, bl.a. baseret på geografisk nærhed og tæt samspil mellem udstyrsproducenter og fødevareproducenter. Etableringen af 2-3 samarbejdende innovationsklynger efter SPIR-modellen inden for fødevareforarbejdnings-udstyr og –processer skal styrke sektorens globale frontposition og skabe flere hjemlige, videnstunge produktionsarbejdspladser. Forslaget udbygger eksisterende samarbejdsrelationer og innovationsindsatser, bl.a. InSPIRe.
Udfordring og muligheder
Den danske industrisektor samlet omkring fødevareindustrien og producenter af proces- og forarbejdningsudstyr til denne industri, er en af de førende i verden og vejer tungt, når det gælder arbejdspladser og eksportindtjening. Alene eksportværdien af udstyr til fødevareindustrien er over 12 mia. kr. (kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet, 17. aug. 2012) (Selve fødevareeksporten er >100 mia. kr.). Karakteristisk for sektorens teknologi er forarbejdning af biologiske produkter med deraf følgende særlige krav til sikkerhed og hygiejne i produktionen samt efterlevelse af myndighedskrav. Da der står meget på spil omkring opretholdelsen af produktkvalitet og –sikkerhed, er det en udfordring at sikre, at nye teknologier implementeres både forsvarligt og hurtigere end hos konkurrenterne i udlandet. Danske producenter af udstyr til fødevareindustrien nyder i dag godt af den geografisk korte afstand til førende fødevareproducenter. Det fremmer innovationen hos begge parter, at man har adgang til realistisk afprøvning af nyudviklet udstyr i produktionen, og det giver begge parter et forspring. Sektoren er i vækst i takt med den stigende globale efterspørgsel efter højtforarbejdede fødevarer og den tilknyttede forarbejdningsteknologi. En styrket innovationsindsats inden for dette område giver Danmark mulighed for endnu bedre at udnytte dette globale vækstpotentiale til at skabe flere hjemlige produktionsarbejdspladser og markedsføre bedre teknologi til fødevareforarbejdning rundt om i verden.
Målsætning
Etableringen af 2-3 samarbejdende innovationsklynger inden for fødevareforarbejdningsudstyr og -processer kan indfri visionen om, at Danmark inden for fødevaresektoren kan blive til et ”eksperimentarium for implementering af nye teknologier og innovative løsninger” (FORSK2020, fremtidens produktionssystemer), og derved styrke sektorens globale frontposition. Deltagende virksomheder er både fødevareproducenter og udstyrsproducenter med deres underleverandører. Universiteter og GTS’er bidrager med viden og videnspredning.
Innovationsbehov
På basis af eksisterende geografiske tyngdepunkter af udstyrsproducenter og fødevareindustri (især i Øst- og Sydjylland samt Østsjælland) skabes 2-3 samarbejdende innovationsklynger opbygget efter SPIR-modellen og med deltagelse af universiteter, GTS’er og udvalgt øvrige virksomheder i værdi-kæden. Innovationsklyngerne skal tilbyde institutionelle, økonomiske og til en vis grad også fysiske rammer for forsknings- og innovationsaktiviteter inden for forskellige discipliner, som alle kan/skal bringes i spil for at give fødevare-industriens produktionsprocesser et radikalt teknologisk løft, som forbedrer produktivitet og fleksibilitet og reducerer miljøpåvirkningerne, især:
- Konstruktionsmaterialer og nye materialekombinationer. Hygiejnekrav og modstandsdygtighed over for korrosion og slid byder på store udfordringer til konventionelle rustfri ståltyper.
- Nye geometri- og overfladeløsninger, herunder mikro- og nano-strukturering, som kan lette rengørligheden og reducere friktionen.
- Konstruktionsprocesser, hvor en udfordring er lønsomt at konstruere udstyr baseret på nye materialer, geometrier og overfladeløsninger.
- Re-design af udstyr og procesparametre ud fra bl.a. en bedre kvantitativ forståelse af fødevareindustriens forarbejdningsprocesser – ikke mindst med sigte på forøgelse af standtid, reduktion af dødvolumen og reduktion af tid mellem produktskift. Reduktion af energi- og vandforbrug er også et vigtigt delmål.
- Monitorering af produktionsprocesser som støtte til den trænede procesoperatør og intelligent styring (automatisering) af udstyret.
Fordelen ved 2-3 innovationsklynger i stedet for ét stort er, at man bygger på eksisterende geografisk korte afstande mellem fødevareproducenter og udstyrsproducenter. Innovationsklyngerne bør løbe over 5 år med udsigt til yderligere forlængelse for at sikre det nødvendige lange, seje træk i udveksling af viden, teknologiudvikling og GTS’ernes videnspredning til SMV’er.
De danske forudsætninger
Danmark har som sagt en stærk industriel basis blandt udstyrsproducenter og deres underleverandører. En del er danskejede og andre er centrale datterselskaber af udenlandske koncerner, f.eks. SPX, Marel, Alfa-Laval, GEA, DSS. Fødevareindustrien er generelt stærkt interesseret i innovative tiltag, som kan forbedre produktivitet og lønsomhed, men har behov for systematisk videnstilførsel på området, ikke mindst for at sikre pålidelighed og sikkerhed i produktionen. Universitetsmiljøerne i Danmark er stærke på alle de nævnte 5 innovationsdiscipliner, og universiteterne er allerede engageret i et forsknings- og innovationssamarbejde med relevante GTS’er og industrivirksomheder inden for InSPIRe. Forslaget er udarbejdet i samarbejde med: Landbrug & Fødevarer, DI Fødevarer, DI Metal- og Maskinindustrien, DMRI, InSPIRe, samt fra DTU: FOOD, IPU, DTU MEK, DTU Nanotech og DanChip.
Effekter og potentialer
For udstyrsproducenterne og deres leverandører vil tiltaget yderligere styrke deres konkurrencesituation globalt med stigende salg til følge, ikke mindst til de nye vækstøkonomier, som har behov for at udbygge deres fødevareforarbejdende industri på en mere effektiv og miljøvenlig måde. Det skaber mange hjemlige arbejdspladser for især faglærte metalarbejdere, elektroteknikere og ingeniører.
For fødevareindustrien vil tiltaget styrke konkurrencevenen og sænke produktionsomkostningerne, hvad der kan være afgørende for bevarelsen af tusindvis af arbejdspladser. Tiltaget kan fremme en opkvalificering af arbejdsstyrken i fødevareindustrien, således at procesoperatørerne er i stand til på kompetent vis at udnytte ny produktionsteknologi.
For vidensinstitutionerne (universiteter og GTS’er) vil tiltaget betyde en yderligere skærpelse af videnskabelige og tekniske kompetencer af relevans for fødevare- og udstyrsindustrien. Den direkte interaktion med de relevante virksomheder vil sørge for et stærkt teknologi-pull og gør også området mere attraktivt for studerende, således at den erkendte mangel på f.eks. kvalificerede materiale- og produktionsingeniører i Danmark kan afhjælpes.