Indsendt af
Det Strategiske Forskningsråd - Programkomiteen for Bæredygtig Energi og Miljø
Resumé
Fundamentet for en effektiv fødevareproduktion starter på marken og i staldene. Programkomiteen har støttet flere projekter med henblik på at udvikle samlede systemer, der kan forbedre dyrevelfærden i form af lavere dødelighed og mere præcis og hurtigere behandling ved sygdom.
Effekten af denne forskning vil primært kunne observeres i værdikædens samlede produktivitet, men det skaber også grobund for små teknologivirksomheder, der kan udvikle og levere samlede systemer.
Højeffektive staldsystemer er allerede et område, hvor Danmark har en styrkeposition og flere universiteter har verdensførende kompetencer både indenfor de biologiske forhold i staldene og de mere IKT-rettede kompetencer. Flere internationalt anerkendte virksomheder på området findes tillige i Danmark. De primære aktiviteter findes dog inden for svine- og mælkeproduktion.
Med en stigende efterspørgsel efter mere miljøeffektiv fødevareproduktion og krav om bedre dyrevelfærd, er dette en oplagt mulighed.
Én af årsagerne til at Danmark stadig er en betydende fødevareeksportør skyldes det meget determinerede fokus på at få mest muligt ud af råvaren det være sig fisk, svin, køer og mælk. Udnyttelsen af de biologiske råvarer og dermed værdiskabelsen er høj allerede, og der er derfor tale om hele tiden at hjemtage de sidste marginaler.
Avancerede målesystemer anvendes allerede i dag mange steder, og Danmark huser flere væsentlige leverandører på området.
Programkomiteen har støttet projekter, hvor man forsøger at udvikle helt nye målesystemer, der på sigt vil kunne føre til et paradigmeskift i forhold til råvareudnyttelsen, og industriinteressen på netop dette felt er ganske stor. Der måles efter mange forskellige ting lige fra antibiotikarester, fremmedlegemer, næringskomponenter til tredimensionelle geometriske forhold.
Perspektivet i denne projektfamilie er naturligvis forretningsmuligheden for mindre og nystartede teknologivirksomheder, men måske i lige så høj grad, at den øgede hjemtagning af værdi vil give de store fødevarevirksomheder et bedre indtjeningsgrundlag og dermed incitament for at investere i mere produktion og dermed skabe flere arbejdspladser.
Genomisk selektion er ikke længere en helt ny disciplin og programkomiteen har givet bevillinger til området på forskellige niveau’er og i forskellige sektorer. Senest er der bevilget et stort center, hvor det bedste fra den animalske verden bringes sammen med det bedste fra planteverdenen.
Teknikken anvendes så småt allerede i den animalske verden, hvorimod anvendelsen i planter har lidt længere udsigter. Danmark har en helt unik position hvad angår forædling af dyr og planter, og der er allerede en stor og stigende forretning indenfor salg af arvemateriale.
Genomisk selektion fører ikke til GMO og resultatet af arbejdet kan således anvendes direkte i fødevareproduktionen. Tidligere tiders avlscyklus kan accelereres voldsomt og der kan selekteres væsentligt mere specifikt i forhold til de ønskede egenskaber i dyr og planter.
Danmark har en helt enestående mulighed for både at øge produktiviteten i primærproduktionen og med afsæt i avlen skabe nye og mere specialiserede produkter.