Gå til indhold

Bedre vandmiljø med færre omkostninger gennem en målrettet indsats

Natur‐ og miljøreguleringen skal mere direkte understøtte en forbedring af natur og miljø frem for at begrænse produktionen. Dette indebærer både tiltag i recipienten og på dyrkningsfladen, herunder at der bliver udviklet en mere målrettet regulering af landbrugets miljøpåvirkning

Indsendt af: Landbrug og Fødevarer

Udfordring og muligheder

Den nuværende regulering af landbrugets udledning af kvælstof er en generel regulering, der lægger begrænsninger på udviklingen i udbytter i marken og vækst i husdyrproduktionen over hele landet. Således er udbytterne i Danmark kun steget med 9 pct. i perioden fra sidst i 80’erne til sidst i 00’erne, mens udbytterne i Tyskland og UK er steget med 20 pct.  Den negative udvikling i konkurrenceevnen vil fortsætte, hvis man vedbliver med alene at fokusere på kvælstofudledningen. Der er en stigende erkendelse af, at en række andre forhold har betydning for miljøtilstanden, og der er derfor behov for at finde ud af, hvordan man får mest miljø for pengene. Er det ved etablering af stenrev og udsåning af ålegræs, ændret fiskeri eller dyrkning af muslinger på line?
I forbindelse med arbejdet i Natur- og Landbrugskommissionen er der peget på, at den nuværende generelle regulering af kvælstofanvendelsen med fordel kan erstattes af en målrettet regulering.  Ved en målrettet regulering sættes tiltag til reduktion i udledningen ind i de oplande, hvor der ud over ovennævnte tiltag viser sig at være behov for at reducere udledningen til recipienten, og på de arealer i oplandet, hvor effekten af virkemidlerne er størst. Virkemidler kan være tiltag i kanten af dyrkningsfladen (f.eks. minivådområder) eller på selve dyrkningsfladen.  Med den målrettede regulering kan det sikres, at det på hovedparten af dyrkningsfladen bliver muligt at producere optimalt, og at der kan ske en vækst i husdyrproduktionen og dermed skaffes et råvaregrundlag for forarbejdningsindustrierne.  Forudsætningen er imidlertid, at der opnås tilstrækkelig viden til at identificere henholdsvis robuste og sårbare arealer, og at der skaffes viden om, hvordan landbrugsproduktionen kan optimeres ved skift til en intelligent regulering.

Målsætning

Målsætningen er at udvikle metoder til den mest omkostningseffektive opnåelse af den ønskede miljøtilstand i kystnære farvande, herunder tiltag i recipienten og i kanten af og på selve dyrkningsfladen.  Sidstnævnte forudsætter kortlægning af udledningen af kvælstof fra markerne med henblik på en optimal placering af virkemidler (minivådområder, ændret sædskifte, reduceret gødningstilførsel mv.). Det er et væsentligt delmål at udvikle forskellige metoder til måling af kvælstofudledningen på bedrift/markniveau. Derigennem sikres fortsatte udviklingsmuligheder for produktion, vækst og beskæftigelse i landdistrikterne.

Innovationsbehov

Ud over behovet for at udvikle virkemidler til det marine miljø skal der udvikles et modelkoncept, hvor aktuelle målinger af kvælstofafstrømning fra et mindre hydrologisk opland (typisk målt ved afstrømning gennem vandløb) kan opdeles i bidrag fra de enkelte marker i oplandet.  Det kan ske ved at anvende hydrologiske modeller som f.eks. DK-modellen suppleret med kortlægning af overfladenær afstrømning gennem dræn og grøfter samt landbrugspraksis i området. I modelberegningerne skal der desuden indgå aktuelle målinger (dræn, N-min, grundvand) i oplandet, og det skal undersøges, om kortlægningen af kvælstofudledningen i oplandet kan fastsættes med udgangspunkt i målinger alene. Med udgangspunkt i eksisterende viden fra andre projekter udarbejdes et planlægningsværktøj rettet mod landmænd og rådgivere, hvor der med udgangspunkt i oplandets hydrologi og eksisterende landbrugspraksis kan vælges optimale virkemidler.  For at kunne måle udledningen på mark-/bedriftsniveau er det nødvendigt at udvikle nye og prisbillige værktøjer som f.eks. flowmetre med automatisk datalogning, automatisering af udtagning af jordprøver om efteråret til bestemmelse af den potentielle udvaskning. Udvikling af modelkoncept skal ske i et samarbejde mellem blandt andre GEUS, universiteterne samt Videncentret for Landbrug. Kortlægning af den overfladenære afstrømning skal ske i et tæt samarbejde med de berørte landmænd.
Udarbejdelse af et planlægningsværktøj til valg af virkemidler og udvikling af målemetode skal ske i samarbejde mellem interessenter på området, herunder Videncentret for Landbrug, universiteterne og relevante firmaer, f.eks. Sorbisense.

De danske forudsætninger

Danmark er det land i EU, som har den mest restriktive regulering af landbrugets kvælstofanvendelse. Der eksisterer i Danmark en indgående viden ved såvel forskningsinstitutionerne som i rådgivningssystemet om kvælstofkredsløbet. Der er pt. mange projekter i gang, der kan tages afsæt i. Det gælder f.eks. NICA, hvor retentionskortlægning på lerjord udvikles, Idræn, hvor overfladeafstrømning og placering af minivådområder undersøges. Samtidig har det rådgivende ingeniørfirma NIRAS udviklet modeller til kortlægning af retention, der er afprøvet i projektområder. Videncentret for Landbrug har stor ekspertise i tiltag både på og uden for dyrkningsfladen til reduktion af kvælstofudledningen.
Landmændene er generelt meget motiverede for at implementere en mere målrettet regulering.  Der er derfor alle muligheder for at skabe et stærkt udviklingskonsortium, bestående af GEUS, universiteterne, Videncentret for Landbrug, rådgivende ingeniørfirmaer, rådgivningssystemet samt landmænd.

Effekter og potentialer

Den nuværende generelle regulering koster alene på grund af undergødskning 2-3 milliarder kr. pr. år, og omkostningen vil være stigende med årene, fordi forbedring i sorternes genetiske materiale ikke vil give udbyttestigninger uden at øge tilførslen af kvælstof. Dertil kommer omkostningen til obligatoriske efterafgrøder og andre dyrkningsmæssige restriktioner. Begrænsningen i udvidelsesmulighederne i husdyrproduktionen hæmmer væksten og dermed indtjeningen i husdyrbruget og koster arbejdspladser og eksport i fødevareindustrien.
Ved en målrettet regulering med samme miljømæssige beskyttelsesniveau forventes det, at omkostningen til kvælstofreguleringen kan reduceres væsentligt og formodentlig mere end halveres.  Derigennem sikres fortsatte udviklingsmuligheder for produktion, vækst og beskæftigelse i landdistrikterne, både i primærproduktionen og i forarbejdningsindustrien.