Et samfund med grøn økonomi

Byggesektoren er den vægtigste sektor hvad angår volumen i materialeforbrug. Erstattes naturressourcer med sekundære ressourcer i produktionen af bygge-materialer lettes presset på naturressourcer og affald nyttiggøres.

groLab 1:1 er en innovationsindsats, der målretter forskningsmidler til projekter, hvor forskere indenfor bl.a. landbrug, fødevare- og energiproduktion, landskabs- og bygningsplanlægning mødes i partnerskaber med virksomheder indenfor energi- og fødevareproduktion samt ’udkants’-kommuner.

Én af årsagerne til at Danmark stadig er en betydende fødevareeksportør er det determinerede fokus på at få mest muligt ud af råvaren, det være sig fisk, svin, køer og mælk. Udnyttelsen af de biologiske råvarer er høj allerede, og der er derfor tale om hele tiden at hjemtage de sidste marginaler.

Antibiotikaresistens er et kendt og stigende problem, som udgør en alvorlig trussel mod folkesundheden, når stadig flere mikroorganismer udviser modstandsdygtighed over for lægemidler.

Danske forskningsmiljøer er internationalt førende med nye forskningsresultater vedrørende anvendelse af organisk affald fra land og by. Der er med succes forsket i forbehandling og håndtering af biomasserne med henblik på produktion af energi, gødningsprodukter (Høj og lav værdi) og jordforbedring.

Dette indsatsområde sigter mod en omlægning af den danske affaldssektor mod større grad af ressource- og materialegenvinding og bedre integration af affaldssektoren i fremtidens energi- og transportsystemer.

I fødevareindustrien er mange produkter sensitive for selve berøringen, og er karakteriseret ved, at kontaminerings-risici skal minskes mest muligt. Procesudstyret kan designes og produceres med et forbedret hygiejnisk design, og ved anvendelsen af robotter til svejsning kan kvaliteten af udstyret

Der er med klimaforandringer og øgede erhvervsaktiviteter i det arktiske område stor efterspørgsel efter effektive kortlægningsmetoder, da omkostningerne til dataindsamling er meget høje på grund af natur, klima, de meget store afstande og den sparsomme infrastruktur.

Natur‐ og miljøreguleringen skal mere direkte understøtte en forbedring af natur og miljø frem for at begrænse produktionen. Dette indebærer både tiltag i recipienten og på dyrkningsfladen, herunder at der bliver udviklet en mere målrettet regulering af landbrugets miljøpåvirkning

I takt med den ubønhørlige vækst i livsstilssygdomme og en stor stigning i andelen af ældre belastes sundhedssystemerne i både Danmark, EU og globalt. Optimal ernæring af disse udsatte grupper vides at have effekt, og ville kunne få en betydelig positiv indflydelse på den offentlige sundhedsøkonomi

Biomasse vil fremover være en væsentlig kilde til bæredygtig energi, kemikalier, polymerer og foder. Markedet herfor vil vokse eksponentielt i takt med klimaudfordringerne og ønsket om erstatning af fossile ressourcer; forventeligt i størrelsesordenen milliarder af Euro.

Med et samlet befolkningstal i 2050 på ca. 10 mia. mennesker står kloden over for store udfordringer i forhold til bærdygtighed, fødevareproduktion og udvikling af ny medicin. Bevarelse og fremme af verdens biologiske mangfoldighed bliver en nøgle til at møde disse udfordringer.

Det er en politisk målsætning at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler i 2050. I det fossilfrie samfund vil der blive øget efterspørgsel efter biomasse til fødevarer, foder, materialer og energi.

Danske virksomheder og forskere har omfattende ekspertise indenfor produktudvikling baseret på biologiske processer og udnyttelse af bioaktive stoffer, og salgsorganisationer og markedsføringsorganisationer er allerede godt på plads.

Danmark beslaglægger fødevareproduktionen på land ca. 63% af det danske landareal, og der er ikke plads til udvidelser. Blå vækst-indsatsen skal udvikle de nye teknologier, der bliver nødvendige for at overvinde forhindringer for en massiv ekspansion af værdiskabende strukturer til havs.

Med energiaftalen og den kommende renoveringsstrategi samt EU-krav til bæredygtighed i byggeriet indenfor miljø, social og økonomisk kvalitet ud fra standarderne fra CEN/TC 350, stilles byggebranchen over for store udfordringer - men også over for store muligheder for udvikling og eksport.

Med energiaftalen og den kommende renoveringsstrategi samt EU-krav til bæredygtighed i byggeriet indenfor miljø, social og økonomisk kvalitet ud fra standarderne fra CEN/TC 350, stilles byggebranchen over for store udfordringer - men også over for store muligheder for udvikling og eksport.

Der er behov for at intensivere produktionen af fødevarer uden at øge miljøbelastningen. En radikal modernisering af arealanvendelse og dyrkningsmetoder kan øge den økologiske og konventionelle planteproduktion i Danmark og globalt.

Innovationsindsatsen skal skabe grundlag for bæredygtig produktion af energi, vand og fødevarer. Fokus er på ressourcernes gensidige afhængighed, herunder energieffektivitet i rensning af vand og vandeffektivitet i produktion af energi og fødevarer.

Et innovationspartnerskab, blandt andet med fokus på etableringen af et fuldskala bioraffinderi, vil stille Danmarks godt når det handler om innovation og produktion af den næste generation af biobaserede produkter.

Stigende befolkningstal og en hastig urbanisering skaber en stor efterspørgsel efter bæredygtig byggeri på flere internationale markeder. Hvordan designer man boliger (og bygninger) i forskellig kontekst (fra hytte til højhus), så de matcher brugernes ønsker og samtidig er bæredygtige?

Energiaftalen og nye EU-krav til bæredygtighed i byggeriet giver både nye muligheder og nye udfordringer for byggebranchen. Målet er at opnå energibesparelser på minimum 50 % i den eksisterende bygningsmasse inden 2050.

There is a need for new types of solar harvesting, which are efficient and environmental friendly in the production. Here there is a potential very important niche which Denmark could pursue.

Dansk fødevareproduktion karakteriseres af en meget høj grad af effektivitet. tillæg til effektivitet bør den danske produktion indrettes på dokumenteret kvalitet, der omfatter dyresundhed- og velfærd, fødevaresikkerhed samt miljøvenlig produktion.

En øget brug af datadreven og viden baseret beslutningstagen vil reducere disse forskelle. Udviklingen indenfor tags, sensorer og positionerings teknologier kan udnyttes til at automatisere datafangst fra produktionen på de enkelte landbrug.

Smart grid-teknologien er nu så moden, at den er demonstreret kommercielt og teknisk. Det er påvist, at smart grid øger rentabilitet og fleksibilitet i elnettet, en forudsætning for, at vedvarende energi kan udnyttes fuldt ud.

Smart grid teknologien er nu så moden at den er demonstreret kommercielt og teknisk. Det er påvist, at smart grid øger rentabilitet og fleksibilitet i elnettet, en forudsætning for, at vedvarende energi kan udnyttes fuldt ud.

Den danske svineproduktion står overfor strukturelle udfordringer da produktionen af slagtesvin vil blive yderligere domineret af meget store enheder på flere tusind søer og slagtesvin. Dette stiller særlige krav til primærproducentens management og nye redskaber til processtyring.

Råstoffer og alternative energikilder bliver stadig vigtigere handelsvarer. Derfor skal der skabes maximal værdi i kæden fra produktionen af gul biomasse samtidig med at restprodukter fra fremstillingsprocesserne udnyttes og forædles optimalt.

Via en koordineret forsknings- og innovationsindsats, som kombinerer biologisk og teknologisk viden, er målet at skabe grundlag for forbedret dyremateriale, ernæring, styrings- og managementsystemer og implementering af innovative produktionssystemer.