Et samfund med grøn økonomi

Byggesektoren er den vægtigste sektor hvad angår volumen i materialeforbrug. Erstattes naturressourcer med sekundære ressourcer i produktionen af bygge-materialer lettes presset på naturressourcer og affald nyttiggøres.

groLab 1:1 er en innovationsindsats, der målretter forskningsmidler til projekter, hvor forskere indenfor bl.a. landbrug, fødevare- og energiproduktion, landskabs- og bygningsplanlægning mødes i partnerskaber med virksomheder indenfor energi- og fødevareproduktion samt ’udkants’-kommuner.

Én af årsagerne til at Danmark stadig er en betydende fødevareeksportør er det determinerede fokus på at få mest muligt ud af råvaren, det være sig fisk, svin, køer og mælk. Udnyttelsen af de biologiske råvarer er høj allerede, og der er derfor tale om hele tiden at hjemtage de sidste marginaler.

Antibiotikaresistens er et kendt og stigende problem, som udgør en alvorlig trussel mod folkesundheden, når stadig flere mikroorganismer udviser modstandsdygtighed over for lægemidler.

Danske forskningsmiljøer er internationalt førende med nye forskningsresultater vedrørende anvendelse af organisk affald fra land og by. Der er med succes forsket i forbehandling og håndtering af biomasserne med henblik på produktion af energi, gødningsprodukter (Høj og lav værdi) og jordforbedring.

Dette indsatsområde sigter mod en omlægning af den danske affaldssektor mod større grad af ressource- og materialegenvinding og bedre integration af affaldssektoren i fremtidens energi- og transportsystemer.

I fødevareindustrien er mange produkter sensitive for selve berøringen, og er karakteriseret ved, at kontaminerings-risici skal minskes mest muligt. Procesudstyret kan designes og produceres med et forbedret hygiejnisk design, og ved anvendelsen af robotter til svejsning kan kvaliteten af udstyret

Der er med klimaforandringer og øgede erhvervsaktiviteter i det arktiske område stor efterspørgsel efter effektive kortlægningsmetoder, da omkostningerne til dataindsamling er meget høje på grund af natur, klima, de meget store afstande og den sparsomme infrastruktur.

Natur‐ og miljøreguleringen skal mere direkte understøtte en forbedring af natur og miljø frem for at begrænse produktionen. Dette indebærer både tiltag i recipienten og på dyrkningsfladen, herunder at der bliver udviklet en mere målrettet regulering af landbrugets miljøpåvirkning

I takt med den ubønhørlige vækst i livsstilssygdomme og en stor stigning i andelen af ældre belastes sundhedssystemerne i både Danmark, EU og globalt. Optimal ernæring af disse udsatte grupper vides at have effekt, og ville kunne få en betydelig positiv indflydelse på den offentlige sundhedsøkonomi

Biomasse vil fremover være en væsentlig kilde til bæredygtig energi, kemikalier, polymerer og foder. Markedet herfor vil vokse eksponentielt i takt med klimaudfordringerne og ønsket om erstatning af fossile ressourcer; forventeligt i størrelsesordenen milliarder af Euro.

Med et samlet befolkningstal i 2050 på ca. 10 mia. mennesker står kloden over for store udfordringer i forhold til bærdygtighed, fødevareproduktion og udvikling af ny medicin. Bevarelse og fremme af verdens biologiske mangfoldighed bliver en nøgle til at møde disse udfordringer.

Det er en politisk målsætning at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler i 2050. I det fossilfrie samfund vil der blive øget efterspørgsel efter biomasse til fødevarer, foder, materialer og energi.

Danske virksomheder og forskere har omfattende ekspertise indenfor produktudvikling baseret på biologiske processer og udnyttelse af bioaktive stoffer, og salgsorganisationer og markedsføringsorganisationer er allerede godt på plads.

Danmark beslaglægger fødevareproduktionen på land ca. 63% af det danske landareal, og der er ikke plads til udvidelser. Blå vækst-indsatsen skal udvikle de nye teknologier, der bliver nødvendige for at overvinde forhindringer for en massiv ekspansion af værdiskabende strukturer til havs.

Med energiaftalen og den kommende renoveringsstrategi samt EU-krav til bæredygtighed i byggeriet indenfor miljø, social og økonomisk kvalitet ud fra standarderne fra CEN/TC 350, stilles byggebranchen over for store udfordringer - men også over for store muligheder for udvikling og eksport.

Med energiaftalen og den kommende renoveringsstrategi samt EU-krav til bæredygtighed i byggeriet indenfor miljø, social og økonomisk kvalitet ud fra standarderne fra CEN/TC 350, stilles byggebranchen over for store udfordringer - men også over for store muligheder for udvikling og eksport.

Der er behov for at intensivere produktionen af fødevarer uden at øge miljøbelastningen. En radikal modernisering af arealanvendelse og dyrkningsmetoder kan øge den økologiske og konventionelle planteproduktion i Danmark og globalt.

Innovationsindsatsen skal skabe grundlag for bæredygtig produktion af energi, vand og fødevarer. Fokus er på ressourcernes gensidige afhængighed, herunder energieffektivitet i rensning af vand og vandeffektivitet i produktion af energi og fødevarer.

Et innovationspartnerskab, blandt andet med fokus på etableringen af et fuldskala bioraffinderi, vil stille Danmarks godt når det handler om innovation og produktion af den næste generation af biobaserede produkter.

Stigende befolkningstal og en hastig urbanisering skaber en stor efterspørgsel efter bæredygtig byggeri på flere internationale markeder. Hvordan designer man boliger (og bygninger) i forskellig kontekst (fra hytte til højhus), så de matcher brugernes ønsker og samtidig er bæredygtige?

Energiaftalen og nye EU-krav til bæredygtighed i byggeriet giver både nye muligheder og nye udfordringer for byggebranchen. Målet er at opnå energibesparelser på minimum 50 % i den eksisterende bygningsmasse inden 2050.

There is a need for new types of solar harvesting, which are efficient and environmental friendly in the production. Here there is a potential very important niche which Denmark could pursue.

Dansk fødevareproduktion karakteriseres af en meget høj grad af effektivitet. tillæg til effektivitet bør den danske produktion indrettes på dokumenteret kvalitet, der omfatter dyresundhed- og velfærd, fødevaresikkerhed samt miljøvenlig produktion.

En øget brug af datadreven og viden baseret beslutningstagen vil reducere disse forskelle. Udviklingen indenfor tags, sensorer og positionerings teknologier kan udnyttes til at automatisere datafangst fra produktionen på de enkelte landbrug.

Smart grid-teknologien er nu så moden, at den er demonstreret kommercielt og teknisk. Det er påvist, at smart grid øger rentabilitet og fleksibilitet i elnettet, en forudsætning for, at vedvarende energi kan udnyttes fuldt ud.

Smart grid teknologien er nu så moden at den er demonstreret kommercielt og teknisk. Det er påvist, at smart grid øger rentabilitet og fleksibilitet i elnettet, en forudsætning for, at vedvarende energi kan udnyttes fuldt ud.

Den danske svineproduktion står overfor strukturelle udfordringer da produktionen af slagtesvin vil blive yderligere domineret af meget store enheder på flere tusind søer og slagtesvin. Dette stiller særlige krav til primærproducentens management og nye redskaber til processtyring.

Råstoffer og alternative energikilder bliver stadig vigtigere handelsvarer. Derfor skal der skabes maximal værdi i kæden fra produktionen af gul biomasse samtidig med at restprodukter fra fremstillingsprocesserne udnyttes og forædles optimalt.

Via en koordineret forsknings- og innovationsindsats, som kombinerer biologisk og teknologisk viden, er målet at skabe grundlag for forbedret dyremateriale, ernæring, styrings- og managementsystemer og implementering af innovative produktionssystemer.

Et øget pres på vandressourcerne – såvel i Europa som i resten af verdenen – øger kravene til såvel vandbehandlingsteknologier for at sikre den optimale vandkvalitet til den rette anvendelse. Initiativet kan skabe en ny styrkeposition for danske virksomheder på et globalt vandteknologimarked.

Danmark har en førerposition inden for grøn energi. Denne kan styrkes yderligere med design som løftestang for de adfærdsændringer og den brugerinvolvering, som den grønne omstilling reelt forudsætter.

”Det bæredygtige Arktis” retter sig mod udnyttelsen af de nye forretningsmuligheder som åbner sig i forbindelse med at sikre udnyttelsen af de arktiske områder på en skånsom og bæredygtig måde.

Anvendelse af nye intelligente sensor arrays giver nye værktøjer til at studere miljøet. Ved at koble dem med digital infrastruktur og nye beslutningsværktøjer vil den næste generation af vand- og miljøteknologier kunne forbedre ressourceeffektivitet og bæredygtighed i landbrug.

Temaet handler om udvikling af et supplerende mad- og måltidserhverv byggende på små lokale producenter, grønne og oplevelsesrige måltider: Lokale oplevelsesrige, grønne fødevarer og madoplevelser som supplement til teknologisk-effektiv storproduktion.

IT i spændingsfeltet mellem business, mennesker og teknologi, er en afgørende faktor i at udforske og designe løsninger for de omstruktureringer af det digitale samfund, som vil ledsage og fremme omlægningen af energisystemet mod fossilfri energikilder.

40 % af energiforbruget er i driften/brugen af bygningen. Vi skal de kommende år nedsætte vores forbrug, derfor skal der tænkes anderledes.

Danmark har besluttet at bioforgasning af husdyrgødning skal bidrage til forsyningen af VE og gøre Danmarks energiforsyning fossiltfrit. Rentabilitet i biogassektoren kræver en god forsyningskæde af restprodukter.

Et markant større biomasseforbrug kræver mere intelligente løsninger, der skaber behov for en bred innovationsindsats i alle led af værdikæden for biomassen med udgangspunkt i en bioraffineringstilgang.

Der findes i dag betydelige uudnyttede varmeressourcer, der på 3-5 års sigt kan indgå i det danske energisystem, herunder overskudsvarme, varmt vand i undergrunden og solvarme i sommerhalvåret

Visionen er at vedligeholde og udvikle en stærk dansk position i grøn omstilling af energisystemet, hvor vindenergi spiller en nøglerolle, og danske virksomheder fastholder og udbygger globale styrkepositoner.

Vi vil udvikle systemer og metoder til on-site monitorering af landbrugets faktiske miljø- og ressourceforhold, så det individuelle landbrug kan reguleres på grundlag af faktiske værdier frem for standardiserede normtal.

Projektets mål er at udvikle smartgrid løsninger inden for specifikke industrier hvor der er potentiale for både energifleksibilitet og energibesparelser.

Projektets mål er at udvikle smartgrid løsninger inden for specifikke industrier hvor der er potentiale for både energifleksibilitet og energibesparelser. Energifleksibiliteten er nødvendig for at integrere 50 – 100% vedvarende energi i elnettet.

Optimering og forbedring af metoder til energieffektiv, miljørigtig og bæredygtig udnyttelse af mineralske råstoffer, med fokus på biologiske metoder i selve udvindingen fra råmalm og i oprensning af forurenet materiale.

In order to cope with the challenges of a low-energy-consumption society, innovation processes between academia and industry for new energy-effective devices have to be better linked.

Øget fokus på innovation inden for energieffektivisering vil kunne skabe minimum 9.000 danske arbejdspladser og samtidig styrke en vigtig og indbringende eksportmulighed for Danmark.

Med energiaftalen og de kommende EU-krav til bæredygtighed i byggeriet med udgangspunkt i standarderne fra CEN/TC 350, som inkluderer miljøkrav, sociale krav og økonomiske krav, stilles byggeriets parter over for store udfordringer, men også over for store muligheder.

Ved at højne den danske udviklingskapacitet og innovation indenfor ’energy harvesting’ vil man kunne imødekomme behov udtrykt i flere af de i FORSK2020 nævnte problemstillinger.

Der bør etableres nye saltkaverner til lagring af H2, O2 og CO2 som grundlag for: 1. Brug af højtrykselektrolyse eller brændselsceller til at omdanne (billig) elektricitet til H2 og O2 – som lagres. 2. Den lagrede O2 kan anvendes til ”oxy-fuel” forbrænding af natur-/ bio-/syntese-gas.

Dansk erhverv og forskning har produkter og viden, der kan imødekomme behov i de nye vækstmarkeder i Afrika og Asien og samtidigt skabe arbejdspladser herhjemme.

Tiltag der kan forebygge sygdom hos denne befolkningsgruppe herunder sikre hurtigere ’recovery’ efter sygdom og hospitalsindlæggelse vil have stor samfundsøkonomisk betydning og øge livskvaliteten betydeligt for en større og større del af samfundet.

For at sikre et ressourceeffektivt samfund er det nødvendigt med et indsatsområde, der giver en målrettet og længerevarende indsats med fokus på udvikling af nye løsninger til at sikre en bedre genanvendelse, en ressourceeffektiv produktion og affaldsforebyggelse generelt.

Indsatsen omhandler etableringen af en dansk vand-klynge, som involverer danske højt specialiserede virksomheder. Gennem et klynge-samarbejde vil virksomhederne blive i stand til at realisere et betydeligt eksportvækstpotentiale.

Målsætningen er at øge genanvendelsen af affald markant på en måde så materialeværdien bibeholdes og materialerne kan bruges som lødige råvarer i industriel produktion.

Målsætningen med dette INNO+ forslag er at udnytte planterester fra f.eks. foder- og fødevareproduktion til at udvikle og producere biobaserede materialer, der kan erstatte oliebaserede produkter, og at udvikle helt nye biobaserede produkter.

Der er brug for udvikling af nye fremtidssikrede energibesparende, energiproducerende og miljørigtige løsninger, der kan skabe øget innovation og produktivitet i forbindelse med renoveringsopgaver i byggeriet.

Udviklingen af nye, innovative energiløsninger er en af de største, aktuelle globale udfordringer, og udviklingen af integrerede og vedvarende energisystemer er en forudsætning for fremtidig vækst og velfærd.

Samfundsmæssige udfordringer samt teknologisk udvikling driver udviklingen af fremtidens lys, som er kendetegnet af energieffektivitet, høj designkvalitet, funktionalitet og brugervenlighed.

Bioteknologiske produkter er typisk kendetegnet ved lange udviklingstider og høje omkostninger. Implementering af ny teknologi og en innovativ indsats i arbejdet med såkaldte single-use baseret produktion kan fremtidssikre dele af den biobaserede produktion i Danmark.