Indsendt af
Københavns Universitet
Resumé
Fysisk inaktivitet og uhensigtsmæssig ernæring er de vigtigste grunde til en eskalerende epidemi af livsstilssygdomme. Fysisk aktivitet og sund ernæring fremmer både den fysiske, sociale og psykiske sundhedstilstand, men vi ved ikke præcist hvorfor. Ideen er at forstå de molekylære mekanismer, der er ansvarlige for, at man kan forebygge udviklingen af livsstilssygdomme. Øget viden på disse områder vil gøre det muligt at rådgive myndigheder og befolkning mere præcist og ”brande” dansk mad og livsstil internationalt. Endvidere vil molekylære mål af potentiel betydning for lægemiddel- og fødevareindustrien kunne identificeres. Udvikling af IT-teknologi til at motivere til og fastholde i hensigtsmæssig livsstil, vil kunne øge velfærd, beskæftigelse og international bevågenhed.
Udfordring og muligheder
Evnen til at udføre fysisk aktivitet har i et evolutionært perspektiv været en forudsætning for livets opretholdelse. I de fleste samfund tilstræbes derimod at minimere fysisk aktivitet, idet transport så vidt muligt motoriseres og fysisk aktivitet på arbejdspladsen også søges minimeret. Kombineret med rigelig tilgængelighed af kalorierig mad, leder dette til overvægt og dermed associerede livsstilssygdomme, så som type 2 diabetes, hjerte-karsygdomme, forhøjet blodtryk, visse cancerformer, belastningslidelser i bevægeapparatet og præmatur død. Dette leder til tab af i gennemsnit 7 kvalitetsleveår der i stedet udskiftes med 7 medicin- og sundhedsressurcekrævende år samt nedsat levelader på i snit 7 andre år. De globale socioøkonomiske konsekvenser heraf er særdeles voldsomme.
Skønt der uden tvivl er en vis genetisk komponent i denne epidemi, er det klart, at ændret livsstil er den væsentligste årsag til epidemiens omfang, idet den globale befolknings gener ikke ændres markant på 50 år. Men samspillet mellem gener og livsstil er ikke forstået på nuværende tidspunkt.
Fysisk aktivitet er en væsentlig komponent af livsstilen, og fysisk inaktivitet er anerkendt som en væsentlig risikofaktor for udvikling af ovennævnte livsstilssygdomme. Udfordringerne er at finder løsninger på, hvordan man kan få flere til at være aktive og fastholde dem aktive, herunder hvordan teknologiske tiltag kan anvendes. Endvidere at få den molekylære baggrund for, hvorledes fysisk aktivitet i samspil med ernæring kan forebygge sygdomme. Mulighederne herfor er store i Danmark, da vi har en meget lang tradition for forskning og formidling i fysisk aktivitet såvel som ernæring på højt internationalt niveau. Eksempelvis ”branding” af Ny Nordisk Kost giver muligheder for øget eksport af fødevarer og livsstil. Endvidere har vi en veludviklet medicoteknisk industri som kan bidrage til udvikling af ”gadgets” med det formål at stimulere til og fastholde i en hensigtsmæssig livsstil. Forslaget falder ind under FORSK2020’s vision nummer 2: Et samfund med sundhed og livskvalitet
Målsætning
Målsætningen er via øget forskning at kunne forstå på hvilket molekylært mekanistisk grundlag fysisk aktivitet i samspil med ernæring kan forebygge livsstilssygdomme. Det vil dels være basis for udvikling af nye lægemidler og fødevarer, som specifikt kan aktivere disse mekanismer og derved frembringe beskyttelse mod livsstilssygdomme, dels for en parallel innovation i uddannelserne, hvor studerende, gennem undervisning og erhvervssamarbejde, og særlige tiltag for talentfulde og entreprenante studerende, bidrager til innovation og herigennem opnår stærk forskningsbaseret faglig innovationskompetence. Målsætningen er endvidere at fremme øget fysisk aktivitet og sundhedsfremmende ernæring ved hjælp af IT-baseret teknologisk udvikling. Hertil kræves både forskning såvel som indsigt og erfaring fra medicotekniske virksomheder. Endelig bør der satses på ”branding” af dansk livsstil med sund kost og motion, som vil kunne give international opmærksomhed og deraf afledte arbejdspladser for firmaer, som går med på denne ”branding”.
Innovationsbehov
Innovationsbehovet er primært øget forskning og videnspredning blandt andet gennem uddannelse af innovative kandidater, i samarbejde med den farmaceutiske industri, fødevareindustrien og producenter af teknologisk udstyr. Dette kræver øget finansiering og må antages at være en langsigtet investering.
De danske forudsætninger
De danske forudsætninger for at løfte den skitserede indsats er overordentligt gode. I Danmark er der en næsten 100 år lang tradition for at studere fysisk aktivitet på højt videnskabeligt niveau begyndende med August Kroghs banebrydende studier, og bevaret gennem årene bl.a. gennem det grundforskningsstøttede Center for Muskelforskning i perioden 1994-2004 samt senest ved en bevilling på 33 millioner kr til Center for Holdspil og Sundhed og ved en 2016-bevilling fra Københavns Universitet på kr. 25 millioner til området. Fødevare- og ernæringsforskningen står ligeledes på et højt internationalt niveau i Danmark, bl.a. støttet ved en bevilling på kr. 100 millioner fra Nordea-fonden til OPUS projektet samt talrige EU støttede projekter. Ligeledes er uddannelser inden for området på meget højt niveau med meget stor søgning. Formidling af buskaberne er succesfuld og det er senest lykkedes at ”brande” Ny Nordisk Kost både nationalt og internationalt som sund og anbefalelsesværdig.
Effekter og potentialer
I første omgang vil effekterne være øget viden som umiddelbart vil kunne anvendes i sundhedsvæsenet, men senere vil denne viden, blandt andet gennem innovativt uddannede kandidater, kunne udnyttes dels af den farmaceutiske- og dels af fødevareindustrien såvel som IT-teknologiske firmaer, der kan udvikle software og hardware som kan anvendes til stimulering af fysisk aktivitet og fastholdelse i en sundere livsstil. Der vil således være mulighed dels for forbedret velfærd, færre sundhedsudgifter samt beskæftigelse i farma- og fødevareindustrien samt IT-branchen. Og ”branding” af dansk livsstil såfremt vi bliver et foregangsland.