Indsendt af: Lægemiddelindustriforeningen
Udfordringer og muligheder
Overalt i verden stiger udgifterne til sundhed som følge af en aldrende befolkning, stigning i antallet af livsstilssygdomme, flere patienter med kroniske sygdomme og borgernes øgede forventninger til kvaliteten i behandling og pleje. De innovative løsninger, der de næste årtier skal findes for at imødegå udfordringen, vil skulle trække på hele paletten af avanceret sundhedsteknologi fra nyt innovativt medico-teknisk udstyr og lægemidler over it-systemer og telemedicinske løsninger. Lægemidlet er i den sammenhæng den teknologi, hvor Danmark står stærkest forsknings- og erhvervsmæssigt, og det er samtidig også den teknologi, der rummer det største enkeltstående potentiale til at øge effektiviteten i behandlingen af syge og derigennem til at skabe et økonomisk mere bæredygtigt sundhedsvæsen.
Nye lægemidler, som har færre bivirkninger og hurtigere effekt, er således en af de allervæsentligste årsager til, at man kan behandle stadig flere patienter på kortere tid. De forbedringer i sundhedsresultaterne, vi har set de senere år bl.a. i form af længere overlevelse på kræftområdet, skyldes først og fremmest udviklingen af nye lægemidler.
Målsætning
Målet er med en INNO+-indsats på dette område er, at udvikling og ibrugtagning af nye innovative lægemidler udgør et markant bidrag til at indfri regeringens og regionernes mål for væksten i sundhedsvæsenets produktivitet frem mod 2018. Nye innovative lægemidler, der udvikles og tages i brug skal blandt andet medvirke til at sikre:
- Kvalitative forbedringer/spring fremad i behandlingen af sygdomme
- Færre bivirkninger og bedre effekt
- Muliggørelsen af ambulantbehandling frem for indlæggelse
- Reduktion eller overflødiggørelse af kontrolbesøg hos læge eller specialist
- Den enkelte patients muligheder for at håndtere egen sygdom
Igennem sådanne innovative fremskridt skal nye innovative lægemidler bridrage til en markant effektivisering af behandlingen af sygdomme og herigennem også bidrage til et økonomisk mere bæredygtigt sundhedsvæsen.
Innovationsbehov
Skal målet nås, er der behov for en bred indsats af både forsknings- og udviklingsmæssig karakter inden alle lægemiddelforskningens forskellige faser fra den lægemiddelorienterede basale sygdomsforskning over den prækliniske til den kliniske forskning og udvikling. Der er fx behov for at stimulere flere offentlige private forsknings- og innovationssamarbejder om molekylærbiologisk forskning, der sigter mod at identificere nye biologiske systemer, fx proteiner, der kan være relevante mål for nye fremtidige lægemidler samt forsknings- og innovationssamarbejder om sådanne systemers terapeutiske relevans. Det kan også være samarbejder inden for det strukturbiologiske og det kemiske område og inden for systembiologien, hvor genom, proteom og bioinformatik integreres. Andre eksempler på behovet for indsatser er offentlige private samarbejder om udviklingen af in silico modeller, in vitro modeller og in vivo modeller på dyr og mennesker, som tidligt kan indikere lægemidlers kliniske virkning og sikkerhed.
Innovationsindsatserne kan bredt set være rettet mod hele lægemiddelforskningens værdikæde og organiseres i hele spektret fra større forskningscentre, der omfatter både basale forskningsaktiviteter og mere innovations- og anvendelsesorienterede aktiviteter til mere eller mindre fokuserede initiativer og projekter, med en snævrere kreds af deltagende parter a la Højteknologifondens platforme. Parterne vil være lægemiddelindustriens virksomheder, universiteter og videninstitutioner, Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen, regioner og hospitaler.
De danske forudsætninger
Danmark har en række gode forudsætninger for at realisere målsætningen. Lægemiddelindustrien står for en fjerdedel af al privat forsknings- og udviklingsarbejde i Danmark, og er en af Danmarks allermest åbenlyse erhvervsmæssige styrkepositioner med en eksport på omkring 60 mia. kr. det seneste år. Hertil kommer, at Danmark også har stærke forsknings- og innovationsmæssige kompetencer på området båden inden for den basale universitetsforskning og inden for den hospitalsbaserede kliniske forskning. Et væsentligt udgangspunkt og synergimulighed for en INNO+-satsning på dette område er endvidere de meget store forskningscentre inden for protein forskning, metabolisme, stamceller og bioteknologi og genom forskning, som de danske medicinalfonde har etableret ved universiteterne de senere år. Endelig er det en stærk forudsætning, at Danmark har en lang tradition for offentlig-privat samarbejde på sundhedsområdet.
Effekter og potentialer
Der er store muligheder ved en innovationsindsats på dette område. Ny innovative lægemidler har vist, at de markant kan medvirke til at øge sundhedsvæsenets produktivitet og kvaliteten i behandlingen til gavn for den enkelte patient og samfundsøkonomien. Genuine lægemiddelinnovationer har potentialet til at kunne indtage verdensmarkederne og herigennem bidrage til at øget væksten, beskæftigelsen, private FoU-investeringer og eksporten yderligere. Lægemiddelindustrien reinvesterer typisk 18-20 af omsætningen i forskning og udvikling, så innovationer på dette områder fører til meget store positive effekter. En positiv effekt vil også være etableringen af flere nye biotek-virksomheder, som spindes ud af den offentlige forskning eller eksisterende virksomheder. Endelig vil en satsning på dette område kunne øge Danmarks muligheder for at hjemtage midler fra Horizon2020.