Indsendt af: Lægemiddelindustriforeningen
Udfordringer og muligheder
Med MAX IV og ESS i Lund og Petra III og EXFEL i Hamborg får Danmark en enestående mulighed for at udnytte kombinationen af røntgen- og neutronspredningsteknologi til at udvikle højteknologiske biobaserede innovationer. Der foreslås en kombineret FORSK2020/INNO+ satsning på strukturbiologi og krystallografi. Satsningen skal være med til at sikre en optimal udnyttelse af Danmarks store investeringer i ESS. Desuden skal den være med til at accelerere biobaserede innovationer, der kan bidrage til løse samfundsproblemer inden for energi, miljø og sundhed. Innovationerne kan for eksempel være nye biobaserede energiteknologier eller nye innovative lægemidler. Strukturbiologi/krystallografi er et af de forskningsområder, hvor Europa er globalt førende, og med investeringerne i bl.a. ESS får Europas og Danmarks forskere adgang til verdens bedste og mest avancerede forskningsfaciliteter på området. Mulighederne for at fastholde førerpositionen inden for strukturbiologi og krystallografi er derfor til stede, og dermed også mulighederne for at udnytte positionen til fremme af biobaseret innovation.
Målsætning
Målet er, at Danmark i 2019, når ESS åbner, har et markant internationalt forsknings- og innovationscenter inden for strukturbiologi/krystallografi i størrelsesordenen 150 forskerårsværk. Målet med centret er at udnytte Danmarks investeringer i ESS til at bringe Danmark forskningsmæssigt i front på dette område. Desuden er det målet, at satsningen skal være med til at omsætte resultater og opdagelser fra den strukturbiologiske og krystallografiske grundforskning til biobaserede innovationer igennem offentlige private forsknings- og innovationssamarbejder.
Danmark har ifølge Ernst & Young Europas tredje største pipeline af nye innovative lægemiddelkandidater. Sat i forhold til indbyggertal har Danmark Europas og formentlig også verdens største pipeline. Et delmål i forhold til en satsning på strukturbiologi og krystallografi kan være, at fastholde og udbygge pipelinen af nye lægemiddelkandidater. Nye innovative lægemidler, der tages i brug rummer et stort potentiale til at bidrage til et mere effektivt og økonomisk bæredygtigt sundhedsvæsen, og vil samtidig markant kunne bidrage til en øget dansk eksport af lægemidler, som p.t. er på cirka 60 mia. kr. om året.
Innovationsbehov
Der er behov for en tostrenget satsning i stil med DanStem-satsningen på stamcelleområdet. Dels er der behov for at styrke den basale grundforskning inden for det strukturbiologiske og krystallografiske område. Dels er der behov for at styrke den translatoriske forskning, hvor der i offentlige private forsknings- og innovationspartnerskaber samarbejdes om at omsætte lovende grundforskningsresultater og opdagelser til fx nye behandlingsstrategier og mål (targets) for nye lægemidler. Målet for den translatoriske/innovative del af satsningen skal være at flytte lovende grundforskningsresultater tættere på anvendelse. Det skal i vidt omfang ske i samarbejde med private virksomheder, som har interesse i og muligheder for at drive de konkrete projekter videre frem mod markedet.
En satsning på strukturbiologi/krystallografi kan med fordel organiseres som en kombineret FORSK2020/INNO+ satsning, da innovationsbehovet både omfatter elementer af forskning og udvikling.
De store erhvervsdrivende fonde fx Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden bør fra start inviteres til at gå med i en satsning på at opbygge forsknings og innovationskompetencer på dette område. Fondene har tidligere vist, at de er interesseret i at gå ind i ambitiøse en satsning på strategisk vigtige områder. Eventuelle offentlige midler vil i den sammenhæng kunne have en endog meget vigtig initierende effekt for, at få både fonde og private virksomheder med i satsningerne.
Tilsvarende bør også andre centrale interessenter tildigt tænkes med ind i organiseringen af en satsning. Det gælder ikke mindst universiteterne og virksomherder, der lever af biobaserede innovationer.
Indsatsen kan bestå af flere elementer fx etableringen af forskningscentre, dannelsen af forskerskoler med offentlige og private midler, etableringen af højteknologiske platforme med deltagelse af en eller flere videninstitutioner og en eller flere virksomheder, oprettelsen af en pulje med øremærkede midler til strukturbiologi/krystallografi, som kan finansiere både forskningsprojekter og innovationsprojekter.
De danske forudsætninger
Det er vurderingen, at Danmark har endog meget gode forudsætninger for at komme yderligere i førertrøjen inden for biobaserede innovationer. Vi har internationalt stærke forskergrupper på området, og stærke virksomheder inden for lægemidler, energi og fødevare, som lever af biobaserede innovationer. Samtidig har vi i særlig grad gode traditioner for offentligt privat samarbejde på netop dette højteknologiske område. Med ESS og EXFEL i baghaven bliver mulighederne i en global skala helt unikke.
Effekter og potentialer
Biobaserede innovationer inden for energi, lægemidler, industrielle enzymer m.v. rummer store potentialer for at kunne løse nogle af verdens store samfundsmæssige problemer inden for sundhed, klima, energiforsyning o.s.v. Biobaserede innovationer udgør i dag en meget væsentlige del af den danske beskæftigelse og eksport til udlandet, og potentialet for yderligere beskæftigelse og eksport er stort. På dette område vil der typisk gå en del år fra grundforskning til nye produkter kan lanceres på markedet, men det er ikke ensbetydende med, at der ikke vil være vækst og beskæftigelseseffekter under vejs. Teknologier og projekter, som allerede er i gang, vil kunne bliver yderligere kvalificeret og måske flyttet tættere på anvendelse hurtigere end ellers. Der kan komme nye bioteknologiske spinout-virksomheder ud af forsknings- og udviklingsprojekterne. Der kan blive etableret nye offentlige og private forskerstillinger, ligesom der kan blive tiltrukket kapital, virksomheder og forskere fra udlandet.