Indsendt af
Biopeople
Resumé
Der vil fremover i stigende grad være fokus på både i sundhedsvæsenet og i erhvervslivet at udvikle nye specifikt virkende behandlingsformer til den enkelte patient (”personalised medicine & treatments”), som kan afløse mindre effektive bredspektrede behandlinger udviklet til grupper af patienter.
I Danmark findes en stor aktørgruppe inden for fødevarer og lægemiddelindustrien og vi har derfor mulighed for at udvikle og ibrugtage fødevareingredienser med sundheds- og/eller ernæringsvirkninger i krydsfeltet mellem fødevarer og lægemidler. Der er samtidig favorable vilkår til en sådan indsats særligt i forhold til infrastrukturen for kliniske forsøg, registre og biobanker.
Gennem en målrettet strategisk satsning vil danske og internationale virksomheder i samarbejde med det danske sundhedssystem forske og produktudvikle synergier mellem fødevareingredienser og lægemidler / behandlinger og dermed etablere en verdensklasseplatform for udvikling af ny viden og erhvervsmæssig nyttiggørelse i form innovative skræddersyet behandlingsformer, nye processer og nye produkter med internationalt potentiale.
Udfordring og muligheder
Gennem de seneste år er det sket et markant paradigmeskift i forhold til en viden baseret erkendelse af, at kimen for en række sygdomme ligger i generne, mens kilden til og udvikling af andre sygdomme er afhængig af en kombination af miljøfaktorer og adfærd både tidlige og senere i livet.
Kortlægningen af det humane genom har hertil betydet, at man for alvor har fået mulighed for at studere samspillet mellem arv, miljø og sygdom. Og miljø er selv et samspil mellem både påvirkelige og upåvirkelige faktorer som kost, rygning, alkohol, motion, arbejdsform, fritidsaktiviteter, kemikalier, radiation, bopæl, mv.
Trods kompleksiteten har udviklingen inden for den epidemiologiske forskning med anvendelse af store kohorter med data om livets forløb og begivenheder og evt. biologisk materiale fra fødsel til høj alder desuden frembragt vigtig viden om, hvordan sociale, biologiske, og miljøets faktorer fra både tidligt og senere i livet påvirker tidlige aldringsprocesser og udvikling af sygdom.
Den fremtidige udvikling af nye analytiske metoder, nye lægemidler og behandlingsformer, og deres synergier med nye og etableret fødevareingredienser vil som følge af den nye viden bære præg af og tage højde for, at man inden for stort set alle sygdomsgrupper kan udskille undergrupper og selv individer, der er biologisk eller på anden vis forskellig og derfor har forskellig prognose og kræver forskellig ernæring, behandling og rehabilitering.
Behandlingseffektiviteten for den enkelte patient kan dermed øges i forhold til sikkerhed, økonomi, livskvaliteten osv. inden for en lang række sygdomsgrupper.
Det vil fremover i stigende grad være muligt at udvikle nye specifikt virkende behandlinger til den enkelte patient via ”personalised medicine & treatments”, som kan afløse mindre effektive bredspektrede behandlinger udviklet til grupper af patienter.
Danske virksomheder indenfor fødevareingredienser og medicin står stærkt internationalt, og dansk ernærnings- og lægemiddelforskning er internationalt i førerfeltet. Eksporten af lægemidler, fødevareingrediens og hjælpemidler udgør en stigende andel af den samlede vareeksport for Danmark. Indtjeningen fra både fødevareingrediens- og lægemiddelindustri udgør dermed en anseelig andel af de midler, der finansierer den danske stat og velfærdsmodel.
For de to industrier er der store perspektiver i at udnytte ny viden om menneskets basalbiologiske egenskaber samt påvirkninger fra miljøet til at udvikle nye lægemidler og behandlingsformer og at gøre dem mere sikkert, effektivt, økonomisk, stabilt, og tilgængeligt via sammenspil med ingredienser.
For at fastholde og udvikle de økonomiske markedsandele i sundhedsområdet er det afgørende at de danske virksomheder er innovative og hurtigt anvender og tilvejebringer ny viden til udvikling af innovative lægemidler, behandlinger, og fødevareingrediensbaseret løsninger m.v. til det offentlige sundhedsvæsen.
I forhold til udviklingen af innovative kliniske forsøgsformer og behandlingsmæssige løsninger har Danmark en klar fordel i form af det personregister samt sundhedsregistre og biobanker der findes i det offentlige sundhedsvæsen. Hertil kommer den lange tradition for offentlig-privat samspil om bl.a. opdagelse, udvikling og test af sundheds- og velfærdsløsninger.
Det offentlige system og dets sygehuse og praksis indsamler systematisk data og kontakten til patienten bevares, hvilket muliggør analyse og opfølgning i en grad, som næppe overgås i andre lande. Registreringer i landspatientregisteret og medicindatabaser muliggør eksempelvis undersøgelse af patient-compliance i en enestående grad.
Danske forskere har hertil adgang til nogle af de bedste og mest avancerede hospitaler og biobanker i verden. Den stærke tradition for tværdisciplinær tilgang til udfordringer, de tværvidenskabelige epidemiologiske forskningscentre, den stærke erfaring indenfor vaccineudvikling og de nationale registre, der er koblet til biobanker, er enestående i international sammenhæng.
Målsætning
Målet er gennem strategiske samarbejder, både inden for forskning og innovation, at udvikle og udnytte den tilgængelige viden i bl.a. registre, biobanker, ernæring og medicinsk praksis bedre. Der skal være fokus på samarbejde mellem offentlige organisationer (myndigheder, hospitaler, m.v.), fødevareingrediensindustrien og biotekindustrien sådan, at vi hurtigere, enklere og billigere kan udvikle nye innovativ medicin/behandlingsformer i synergi med fødevareingrediensområdet.
Målet er at udbygge Danmarks position som en stærk nation inden for sundhed både som udvikler og bruger af ny viden og teknologi og som eksportør af medicin, fødevareingrediens og velfærdsteknologi. Satsningen bør ses i tæt sammenhæng med forskningssatsninger (FORSK2020) på relaterede områder.
Innovationsbehov
Der er bl.a. behov for udvikling af en styrket national infrastruktur, som gør det nemt for private virksomheder, sygehuse og ”ejerne” af registre og biobanker m.v. at samarbejde. Det kunne være en fordel at lave en ensartet ”indgang” til de relevante registre, biobanker m.v., via udvikling af organisatoriske og juridiske modeller for det samarbejde, der allerede findes.
Der vil endvidere være behov for en styrket synliggørelse af de eksisterende muligheder. Endelig er der behov for at der afsættes midler, som kan understøtte og fremme større innovationssatsninger inden for konkrete sygdoms-/ behandlingsområder, hvor virksomheder, universiteter og hospitaler samarbejder om at udnytte muligheder i de nationale biobanker og regionale/national registre.
Tidshorisonten er 3-5 år men med et langtidsperspektiv.
De danske forudsætninger
Danmark har to store, globale orienteret forskningsbaseret industrier indenfor fødevareingredienser og medicinalområdet, begge med en voksende patentaktivitet. Hertil kommer en række videntunge fødevare- og biotekvirksomheder med høj patentaktivitet.
En stor del af de to industrier har produktion i Danmark med betydning for såvel vækst som beskæftigelser, men de er samtidigt udfordret af international konkurrence. Danske virksomheder eksporterede lægemidler og fødevareingrediens for omkring 75 mia. kr. i 2011.
Eksporten er især drevet af nye innovative lægemidler, enzymer og ingrediens og svarede til ca. 12 procent af den samlede danske eksport samme år.
Danske forskere har adgang til nogle af de bedste og mest avancerede hospitaler, registre, og biobanker i verden. Senest er der etableret Den Nationale Biobank, som samler blod og vævsprøver fra en lang række institutioner og kobler disse med prøver med statistiske data.
Herudover er der gennem en årrække investeret i betydelige beløb i laboratorier, scannere og andet analyseværktøj, der udgør et stort aktiv for de bioteknologiske og sundhedsvidenskabelige forskningsmiljøer i Danmark.
De stærke tværvidenskabelige ernærings, fødevareingrediens og epidemiologiske forskningscentre, den stærke tradition for lægemiddeludvikling, og de nationale registre, der er koblet til biobanker, er enestående i international sammenhæng.
Danmark vil med en målrettet indsats kunne styrke sin position på området, og der er potentiale til at få en stor del af registerforskningen op på et endnu højere niveau.
Indsatsen understøtter bl.a. Sundheds- og Velfærdsløsningers Vækstteam’s anbefalinger vedr. bedre rammer for forskning og udvikling (anbefalingerne 1, 2 og 3: adgang til danske sundhedsdata, rammer for klinisk forskning og prioritering af forskning og uddannelse) [Diverse ministerier (januar 2013) Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger: Anbefalinger].
Effekter og potentialer
En indsats på dette område vil kunne bidrage til at fastholde og udvikle den i forvejen stærke fødevareingrediens- og medicinalindustri sådan, at det også fremover vil være muligt at understøtte den danske velfærdsmodel.
Tilsvarende vil en national satsning gøre det attraktiv for udenlandske virksomheder og forskningsmiljøer at investerer i ny forskning og innovationssatsninger i Danmark.
En fælles offentlig / privat indsats på området vil kunne danne grundlag for udvikling af nye videntunge, internationale virksomheder, og vil samtidig kunne bidrage til at bevare og udbygge eksisterende danske styrkepositioner på sundhedsområdet.