Fra basal forskning til effektiv forebyggelse, diagnostik og behandling af sygdomme

Allergi er en folkesygdom i vækst. Danske forskere har dokumenteret, at allergi rammer mere end hver femte dansker. Danmark har stærke akademiske og kommercielle traditioner indenfor dette område, men der er stadig meget vi ikke forstår om væksten i prævalens af allergi i befolkningen.

Lægemidlernes optagelse, omsætning og effekt er stærkt påvirket af flere faktorer, herunder genetiske, fysiologiske og psykologiske mekanismer. Derfor forskes der i anvendelse af nye analytiske og højteknologiske metoder til identifikation af ”biomarkører”.

Depression, chronic pain, stress and the associated cognitive disturbances is an accelerating global health problem. There are huge financial and social benefits for improving treatment of these diseases.

Der er stor efterspørgsel på forebyggelse, diagnostik og behandling af fedme og de metaboliske følgelidelser, herunder type 2 diabetes. Den eksisterende danske forskning på området, og de stærke tværorganisatoriske samarbejder med bl.a. lægemiddelindustrien, rummer signifikante potentialer

Denmark has a good position in use of big data. One of the areas where big data has significant promise is in drug discovery and analysis. With the strong pharmaceutical industry in Denmark it is only natural to try to utilize big data methods for drug discovery.

De danske forudsætninger for at løse de større samfundsmæssige udfordringer inden for biosundhedsområdet kan lettes ved at etablere en offentlig-privat platform (et ”Academy”) inden for inflammatorisk sygdomme med et fokus translational biomedicinsk forskningsmetodologi.

Fremme af udviklingen af medicin til disse sygdomme vil ikke kun forbedre sundhedstilstanden for det enkelte individ, men de deraf afledte samfundsøkonomiske og sociale konsekvenser vil også blive betydeligt forbedret.

Fysisk inaktivitet og uhensigtsmæssig ernæring er de vigtigste grunde til en eskalerende epidemi af livsstilssygdomme. Fysisk aktivitet og sund ernæring fremmer både den fysiske, sociale og psykiske sundhedstilstand, men vi ved ikke præcist hvorfor.

Overforbrug af antibiotika er den væsentligste årsag til den globale stigning i forekomsten af resistente bakterier. Der er både et sundhedsmæssigt og et sundhedsøkonomisk behov for bedre metoder til forebyggelse, diagnostik og behandling af mennesker og dyr med infektionssygdomme.

I de næste årtier vil der med stor sandsynlighed ske en revolution i vores evne til at behandle sygdomme. Et af de store fremskridt forventes at blive udvikling af medicin, der kun rammer kroppens syge celler uden at påvirke kroppens raske celler.

Målet er at fremme sund og aktiv aldring ved at udvikle værktøjer til forebyggelse, diagnostik og behandling af aldersrelaterede og kroniske sygdomme. Implementering af velvalgte metoder og værktøjer kan få langsigtede gavnlige virkninger på folkesundheden og nedsætte udgifterne til sundhedssystemet

For at opnå en mere effektiv og målrettet forebyggelse og behandling af sygdomme, som f.eks. hjerte-kar sygdomme og cancer, er det nødvendigt at satse på at udvikle nye molekylære diagnosticeringsmetoder og nye lægemidler.

Nye innovative lægemidler vil kunne bidrage til, at stadig flere patienter kan behandles på stadig kortere tid. Målet er, at udvikling og ibrugtagning af nye innovative lægemidler udgør et markant bidrag til at nå samfundets mål for vækst i sundhedsvæsenets produktivitet frem mod 2018.

Målet er at skabe et unikt biomedicinsk innovationsmiljø med henblik på at støtte den tidlige lægemiddeludvikling i dansk medicinalindustri og kemisk-biologisk forskning på universiteterne.

Danmark er i en unik position til at udnytte røntgen- og neutronspredningsteknologi til at udvikle højteknologiske biobaserede innovationer. Innovationerne vil kunne bidrage til at løse vigtige samfundsmæssige problemer inden for energi, sundhed og fødevarer.

I forhold til udviklingen af innovative diagnostiske og behandlingsmæssige løsninger har Danmark en klar fordel i form af de unikke registre og biobanker der findes i det offentlige sundhedsvæsen.

Sklerose og leddegigt er to kroniske sygdomme, der repræsenterer en betydelig menneskelig og samfundsøkonomisk belastning i mange lande. Danmark skal være foregangsland i individualiseret behandling af sklerose og leddegigt.

Danmark har et stærkt udgangspunkt i forhold til at blive et foregangsland inden for translationel medicinsk forskning, som skal sikre bedre og hurtigere kommerciel udnyttelse af forskningsresultater.

Der vil fremover i stigende grad være fokus på både i sundhedsvæsenet og i erhvervslivet at udvikle nye specifikt virkende behandlingsformer til den enkelte patient (”personalised medicine & treatments”), som kan afløse mindre effektive bredspektrede behandlinger udviklet til grupper af patienter.