Indsendt af
Danmarks Tekniske Universitet
Resumé
Målet er at skabe et frit og trygt liv for borgere med kroniske lidelser ved at kombinere kompetencer indenfor sundheds- og teknisk videnskab, med henblik på at udvikle nye innovative velfærdsteknologiske løsninger, der sætter borgeren i fokus og muliggør forebyggelse, diagnostik og behandling i privatsfæren.
Den ændrede demografiske sammensætning betyder flere ældre, der lever længere og dermed flere ældre med aldersrelaterede og kroniske sygdomme. Ved at etablere tætte innovative samarbejder mellem private virksomheder, universiteter og offentlige institutioner, vil det være muligt at skabe helt nye velfærdsteknologiske produkter og services. Herved opnås ikke blot et frit og trygt liv for den enkelte borger, men også mulighed for øget økonomisk vækst gennem dansk eksport målrettet det aldrende samfund globalt.
Udfordring og muligheder
Den demografiske udvikling i Danmark medfører en voksende andel af ældre i befolkningen. Den længere levetid medfører flere borgere med kroniske lidelser. Aktuelt lever ca. 1,5 millioner danskere med en kronisk lidelse og flere borgere har mere end en kronisk lidelse. Konsekvenserne er betydelige både for borgere og den offentlige sektor. Borgere, der rammes af kroniske lidelser, skal pludseligt forholde sig til et liv med sygdom og samtidigt opretholde et hverdagsliv, der afbrydes af korte og længerevarende behandlingsforløb hos egen læge, på hospitaler eller i rehabiliteringsenheder. Den offentlige sektor oplever et stigende pres på ressourcerne, men også øgede forventninger om mere effektive behandlinger og smidige patientforløb. Behandling af kroniske lidelser udgør allerede i dag en økonomisk udfordring for samfundet.
I det nuværende behandlingssystem tilbydes borgere med kroniske lidelser typisk korte lægebesøg med undersøgelser og sygdoms-vurdering afbrudt af lange perioder i privatsfæren uden viden om sygdomsforløb med deraf følgende risici og utryghed. Traditionelle løsninger synes ikke at være til strækkelige, og der er derfor et behov for at udvikle nye sundhedsteknologiske paradigmer. Disse paradigmer skal understøttes af nye teknologier, der muliggøre kontinuerte langtidsanalyser og -fortolkninger af forskellige typer af data fra borgere og patienter i alle aldre, og specielt fra ældre med aldersrelaterede og kroniske sygdomme.
Disse teknologier rummer store samfundsmæssige muligheder. Ikke blot ved at reducere de kæmpe samfundsøkonomiske udfordringer, men også ved at skabe et frit og trygt liv for et hastigt voksende antal ældre, samt at skabe mulighed for en øget dansk eksport af de nye velfærdsteknologiske løsninger. Ved at kombinere kompetencer indenfor sundheds- og teknisk videnskab kan vi bidrage afgørende til denne udvikling.
Målsætning
For at minimere de samlede virkninger af aldersrelaterede og kroniske sygdomme er det målet at udvikle teknologier, metoder, og løsninger, der fremmer et frit og trygt liv og samtidig skaber muligheder for en øget dansk eksport.
Det er en ambitiøs målsætning, som ikke kan nås ved et enkelt tiltag, men som kræver en sammenhængende og helhedsorienteret udvikling af nye teknologier og skræddersyede behandlingsmetoder for kroniske lidelser. Dette vil kræve et tæt samarbejde mellem universiteter, private virksomheder og offentlige organisationer - på tværs af faggrænser og i dialog med udvalgte borgersegmenter.
Innovationsbehov
For at opfylde denne målsætningen er der behov for en række forskellige og samtidige indsatser fra en bred kreds af både private og offentlige aktører. Et tæt samarbejder mellem private virksomheder og offentlige institutioner vil kunne sætte fart i udviklingen af interessante nye danske produkter og services målrettet det aldrende samfund globalt. Derfor foreslås en række temaer inden for hvilke der er behov for konkret innovation.
- Udvikling af små, smarte sensorer giver mulighed for ny og bedre form for klinisk vurdering under ”udlæggelse” som alternativ til hospitalsundersøgelse under indlæggelse.
- Kontinuerlig monitorering giver større indsigt og dermed potentiale for bedre forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering.
- Udlæggelse i trygge rammer vil af patienter opleves som øget livskvalitet og dermed et bedre liv.
- Udvikling af generiske teknologi-platforme, der kan anvendes på tværs af sygdomme – medførerende effektivisering gennem modularisering og genbrug.
- Fundamental ny viden om sygdomme gennem samkøring af data fra forskellige modaliteter og forskellige sygdomsgrupper.
- Mønstergenkendelse i store temporale datasæt giver mulighed for at opdage ukendte sammenhænge af afvigende mønstre og dermed udvikle nye behandlings- og medicintyper.
Fælles for disse er udvikling af sensorer, computere, og trådløs kommunikation der tillader kontinuert dataopsamling og behandling, samt sikker og pålidelig transmission af personfølsom data fra borger til læger. Desuden også en forståelse af sygdomsforløb i en sammenhæng, der tillader nye forebyggelses, diagnosticerings og behandlings metoder, samt giver mulighed for vækst og nye virksomheder.
De danske forudsætninger
Den foreslåede innovationsindsats ligger i direkte forlængelse af flere større indsatsområder og satsninger inden for den strategiske forskning i Danmark, herunder også Højteknologifonden. Denne dækker både det sundhedsvidenskabelige i forhold til forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering, og det tekniskvidenskabelige i forhold til udvikling af indlejrede systemer til opsamling og behandling af kontinuert data, samt sikker og pålidelig trådløs kommunikation.
Der er desuden en klar sammenhæng med regeringens innovations-strategi, anbefalinger fra regeringens vækstteam for sundheds- og velfærdsløsninger, samt regionernes generelle fokus på sundheds innovation og bedre samspil mellem borger og myndighed. Derudover har Danmark et stærkt sammenspil mellem hospitaler, universiteter og virksomheder.
Danmark har en teknologisk styrkeposition indenfor design og udvikling af indlejrede computersystemer (kortlagt af DI/ITEK i et DICTAT position paper). Styrkepositionen dækker både universiteter og de mange aktører, også mindre virksomheder inden for elektronik og IT, der har stort potentiale og lang tradition indenfor den foreslåede innovationsindsats. Et eksisterende tæt samarbejde med offentlige parter inkl. universiteter (DTU og KU), kommuner og hospitaler og virksomhederne giver en direkte adgang fra udvikling til udbredelse i praksis i stor skala for ældre og kronikere. Endelig driver partnerne nationale og internationale netværk, som bliver en vigtig kanal for videns spredning. Parterne bag dette forslag er DTU Compute, DTU Elektro, DTU Fotonik og KU-SUND.
Effekter og potentialer
Et helhedsorienterede syn på innovative løsninger er at samle både private virksomheder, videns institutioner og offentlige organisationer om de samme integrerende og optimerede innovations ¬metoder. Dermed bliver det muligt at udvikle metoder, som kan forebygge og behandle aldersrelaterede og kroniske sygdomme.
De udviklede teknologier giver bedre mulighed for distribution, integration, og udnyttelse af data. De er med til at fastholde danske førerpositioner indenfor indlejrede systemer og højhastighedskommunikation, og til at skabe danske arbejdspladser indenfor software og hardware udvikling. For virksomhederne medvirker disse samarbejder til at åbne nye markeder i bl.a. den offentlige sektor, men også globalt.