Gå til indhold

Nye velfærdsteknologiske og digitale løsninger i fremtidens pleje- og omsorgssektor. Fokus på indsatsen over for børn og borgere, som befinder sig i socialt udsatte positioner og/eller har funktionsnedsættelser

Udvikling af nye innovative velfærdsteknologiske løsninger til både den indenlandske og udenlandske pleje- og omsorgsektor. Fokus på produkter og løsninger, der integrerer teknologi og omsorg med udgangspunkt i borgerinddragelse, brugervenlighed og medarbejderinddragelse.

Indsendt af: LO

Udfordring og muligheder

I de seneste år er udviklingen af ny teknologi til plejesektoren accelereret. Det sker samtidig med et øget politisk fokus på de samfundsøkonomiske konsekvenser af en voksende ældrebefolkning. Den vestlige verdens sundhedssystemer står over for enorme omkostningspres og går en fremtid i møde, hvor teknologi kommer til at spille en nøglerolle.
Udgifterne til pleje- og omsorgssektoren i Danmark og det meste af den vestlige verden er stigende. Den demografiske udvikling betyder, at behovene for behandling eller pleje stiger, og der er voldsomt behov for nye løsninger i forhold til forebyggelse, behandling og rehabilitering. Indsatsen vil indebære et tværsektorielt samarbejde mellem forskellige offentlige instanser samt eksperter fra erhvervene inden for sundhed og velfærd, fx hjælpemidler, sundheds-it og automatisering, service- og driftsløsninger.
Samtidig er der behov for at organisere arbejdet på en mere effektiv og meningsfuld måde for medarbejderne, så de kan levere den bedst mulige omsorg til brugerne samt sikre, at de er klædt på til opgaverne. Børn og borgere, som befinder sig i socialt udsatte positioner udgør sammen med deres professionelle (fx socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter og socialrådgivere) en væsentlig del af samfundet, og der er brug for ”værktøjer”, som kan klæde de professionelle på til at give borgerne den bedste og mest effektive støtte i forhold til hjælp til selvhjælp.

Målsætning

Målsætningen er at retænke produkter og løsninger, der øger livskvaliteten blandt socialt udsatte børn og borgere, etablere mere effektive serviceleverancer og samtidig skabe grobund for øget eksport af mere helhedsorienterede pleje- og omsorgsprodukter, services og knowhow.

Innovationsbehov

Der er behov for, at de mange nye teknologiske muligheder i højere grad udvikles og bygger på en reelt forståelse for udfordringerne for udsatte børn og borgere, og tager brugerne og medarbejderne med på at få nye idéer til teknologiske hjælpemidler mv.
Mange af de teknologiske muligheder, der eksisterer i dag for at udnytte ressourcer mere effektivt og skabe større kvalitet i pleje- og omsorgssektoren tages alt for lidt i brug. Det er helt afgørende, at løsningerne er gennemtænkte og fungerer intuitivt. Hvis vi vil skabe en fremtidssikret omsorgs- og plejesektor på brugernes præmisser, skal vi være langt bedre til at tænke teknologi sammen med menneskers specifikke behov og begrænsninger.
Teknologileverandører og andre eksperter skal sammen med plejepersonalet og brugere samt pårørende udvikle nye idéer til teknologiske løsninger, der kan være med til at gøre hverdagen lettere, fx ved at der skabes bedre tid til i dagligdagen at udforske og observere arbejdsrutiner, adfærd blandt børn og borgere i de behandlingstilbud, der eksisterer i pleje- og omsorgssektoren.
Innovationsprocesserne skal tage udgangspunkt i brugernes behov og medarbejdernes viden frem for, hvad der er teknisk muligt. Der er således ikke blot udviklingen af selve teknologierne, der er i vigtig, men især samspillet mellem teknologi, medarbejder og bruger, der er centralt – for at sikre kvalitet og anvendelighed.
Det vil også være vigtigt i højere grad at integrere kreativ problemløsning og innovationskompetencer i velfærdsuddannelserne. Der er et stort potentiale for at satse på dem og gøre uddannelserne mere innovationsparate.
Andre tiltag kunne være:

  • Søge inspiration fra ”Ressourceforløb” i beskæftigelsesindsatsen. Tanken med ressourceforløb i forhold til førtidspension er at sikre et sammenhængende forløb for borgerne, hvor forskellige fagligheder/professionelle træder til. Denne tilgang kunne bruges som inspiration, således at der samarbejdes – på tværs af siloerne – om at give borgeren den rette hjælp (til selvhjælp).
  • Der kan etableres et offentligt-privat innovationssamarbejde (OPI) specialiseret i sundheds- og socialsektoren med fokus på helhedsløsninger fra bygninger, interiør, design, produkter, i fx botilbud for socialt udsatte.
  • Identifikation af kompetencekrav til medarbejdere og professionen, herunder kompetencer for deltagelse i OPI/udvikling af læringsforløb omkring OPI for medarbejdere fra private og offentlige aktører.
  • Udvikle innovationsmodeller med inddragelse af medarbejdere fra idé til implementering.

De danske forudsætninger

Der er en udbredt erfaring og kompetencer i både den offentlige og private sektor, herunder virksomheder der producerer og har viden om forskellige former for velfærdsteknologiske løsninger. I forhold til den private sektor kan indsatsen bl.a. bygge videre på den kortlægning af velfærdsteknologiske virksomheder, som regeringens vækstteam for nye sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger har foretaget.

Effekter og potentialer

Eksporten af danske velfærdsteknologiske løsninger udgør en stigende andel af den samlede danske vareeksport. Der er store potentialer på markeder som Japan, USA og Kina, som oplever samme demografiske udvikling som Danmark.
Der er også en del at spare i forbindelse med at udvikle og udnytte ny teknologi. Fx anslås det samlede potentiale ved en satsning på øget brug af ny teknologi til især forebyggelse af kroniske sygdomme til at ligge på 10-15 pct. af de samlede offentlige udgifter, hvilket svarer til ca. 100 mia. kr.