Hotline for uddannelsesinstitutioner
Uddannelsesinstitutionerne kan kontakte Uddannelses- og Forskningsstyrelsens hotline for at få hurtig hjælp i forbindelse med udenlandske eksamensbeviser. Hjælpen kan bestå i vurdering af en udenlandsk eksamens niveau eller råd om omregning af karakterer, om sammenligning af fagniveauer eller om bedømmelse af dokumenters ægthed.
E-mails skal sendes sikkert, hvis mailtekst eller vedhæftede dokumenter indeholder danske eller udenlandske personnumre eller lignende.
Send e-mailen sikkert på en af disse måder:
- Sikker mail (dvs. krypteret og signeret) til vur@ufm.dk. Virksomhedscertifikatet for vur@ufm.dk kan hentes via NemID: Søg certifikat.
- Digital Post: Send Digital Post via Virk.dk til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen – Vur. og anerkendelse af udenlandske uddannelser.
Hvis man i stedet ønsker at fjerne personnummeret fra et dokument, er det ikke nok at overstrege personnummeret. Inden dokumentet indskannes, skal personnummeret dækkes med papir. Alternativt kan man slette personnummeret elektronisk, udskrive dokumentet og derefter indskanne det.
Telefon
-
Specialkonsulent Kari Boe Gad, tlf. 72 31 88 72
-
Specialkonsulent Dorthe Eeg Pedersen, tlf. 72 31 88 66
- Fuldmægtig Cecilia Løfgren, tlf. 72 31 89 15