Overordnet kan man tale om to former for lærende mobilitet:
- Udgående, dvs. at rejse ud af Danmark for at tage på uddannelses- eller praktikophold i et andet land
- Indgående, der omfatter udlændinge, der kommer til Danmark på uddannelses- eller praktikophold.
Typer af mobilitet
Inden for både indgående og udgående mobilitet kan man skelne mellem forskellige kategorier, der henvender sig til forskellige målgrupper og har forskellig varighed:
- Skoleophold: Foregår typisk på gymnasieniveau, hvor unge (som regel under 18) tager et år til udlandet på skoleophold. Ophold formidles af udvekslingsorganisationer og foregår over hele verden, heraf en meget stor del til USA. Under opholdet bor deltagerne hos en værtsfamilie og integreres i deres dagligdag.
- Studieophold i udlandet: Mange videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark har lavet udvekslingsaftaler med lignende institutioner verden over. Det gør det muligt at tage en del af uddannelsen i udlandet, typisk ét til to semestre. Nogle studerende tilrettelægger også deres eget ophold uden om disse aftaler som såkaldte ”free movers”.
- Praktik i udlandet: Ophold på en offentlig eller privat arbejdsplads, hvor deltageren integreres i arbejdsprocesserne i en periode som en del af et formelt eller ikke-formelt uddannelsesforløb. Findes både i de grundlæggende erhvervsuddannelser og i videregående uddannelser samt for arbejdstagere. Varer typisk fra to uger og opefter.
- Arbejdslejre: Ophold for unge (typisk i sommerperioden) af to-seks ugers varighed. Man deltager almindeligvis i et praktisk, almennyttigt projekt i lokalsamfundet.
- Frivilligt arbejde i udlandet: Mange almennyttige organisationer i udlandet tilbyder unge at arbejde i en periode (fra et 1-12 måneder) som frivillig. Opholdet er ulønnet, men som regel dækkes forplejning og ophold, og nogle gange udbetales der lommepenge.
- Au pair: Ophold hos en udenlandsk familie, hvor man udfører lettere husarbejde og deltager i sprogkurser. Varer typisk otte-tolv måneder.
- Ungdomsudveksling: Ophold i udlandet, der er arrangeret i regi af ungdomsorganisationer og foreninger uden for det formelle uddannelsessystem. Typisk af kortere varighed (to-fire uger).
Fælles for alle typer af lærende mobilitet er dog, at læringsudbyttet i bund og grund baserer sig på en række af de samme mekanismer, der overordnet skal indtænkes i vejledningsprocessen som en del af kvalitetssikringsarbejdet.
Læring under udlandsophold
En god tilrettelæggelse er afgørende for det læringsmæssige udbytte af et udlandsophold. Men det er også en karakteristisk og vigtig del af ophold i udlandet, at det ikke kan kontrolleres på samme måde som fx almindelig skolegang i hjemlandet. Deltageren er nødt til at tage et større ansvar for egen læring. Denne læring er imidlertid påvirket af en række forhold – eller processer – som man som vejleder kan have indflydelse på:
Immersion: En meget væsentlig del af læringen foregår ved, at deltageren har en så stor grad af kontakt med miljøet i værtslandet som muligt. Dette forudsætter en ordentlig forberedelse (især sproglig og kulturel), og at der er en god introduktion i værtsmiljøet. Her spiller det endvidere en stor rolle, om deltageren er sendt ud alene eller som en del af en gruppe.
Ansvarliggørelse: Et ophold i udlandet kan ses som problembaseret læring, hvor deltageren får mulighed for at finde sine egne løsninger på nye og anderledes problemstillinger. Dette fremmer den personlige udvikling, men usikkerheden må ikke være større, end at deltageren kan magte den. Samtidig må han eller hun heller ikke fratages initiativet gennem overbeskyttelse.
Relativering: Deltageren skal have mulighed for at opleve og sammenligne med kendte forhold derhjemme, så der gøres plads til frugtbar undren. Hvis opholdet opleves som alt for forskelligartet, risikeres det også, at det opleves som interessant, men måske dybest set uvedkommende og dermed uden budskaber til hverdagen derhjemme.
Refleksion: Læring opstår, når deltageren med udgangspunkt i sin undren tænker over oplevelserne i udlandet og gør dem til erfaringer, som kan bruges i hverdagen. Denne refleksion er imidlertid en skrøbelig proces, der kan gå i stå undervejs, eller også føre til afvisning og indkapsling af det oplevede, så der ikke sker noget læringsudbytte.
Som vejleder har du mulighed for at påvirke alle disse læreprocesser igennem de forskellige faser af vejledningsarbejdet.
Vejledningens faser
I forbindelse med evalueringer af mobilitetsprojekter er det blevet klart, at læringsudbyttet af et udlandsophold ikke bare betinges af tiden i udlandet, men at der er tale om en proces, der i meget høj grad også påvirkes af, hvad der sker forud og bagefter – og at vejledningen spiller en central rolle i hele forløbet. Derfor kan vejledningsindsatsen opdeles i tre forskellige faser:
- Vejledningen før opholdet omhandler motivering og afklaring af deltagere samt forberedelsen til opholdet.
- Vejledningen under opholdet har at gøre med integrationen i værtsmiljøet, understøttelse læreprocesserne samt kriseberedskabet undervejs.
- Vejledningen efter drejer sig om evalueringen af udbyttet og indsatsen m.h.p. at nyttiggøre deltagerens indvundne viden, færdigheder og kompetencer i karriere- og uddannelsesmæssig sammenhæng.
I det følgende kommer der tre afsnit med mere udspecificeret beskrivelse af vejledningsindsatsen i hver enkelt af de tre faser. Du kan vælge at læse dem i rækkefølge, eller at fokusere på en enkelt af faserne. I hvert af underafsnittene herunder har du muligheden for enten at klikke dig tilbage til denne side, eller gå videre til næste trin.
