Gå til indhold

Webinar om samarbejdsprojekter på ungdomsområdet i Erasmus+

Få viden om, hvordan organisationer, der arbejder med unge, kan søge tilskud fra Erasmus+ til internationale samarbejdsprojekter.
  • Tid og sted
  • Hvornår 27. august 2024 fra 13:00 til 15:00
  • Hvor Webinaret afholdes online via Zoom – link udsendes til alle tilmeldte dagen forud for webinaret.

Hvad er samarbejdsprojekter?

Samarbejdsprojekter giver jer mulighed for at skabe udviklingsprojekter i samarbejde med én eller flere internationale partnere. I kan fx etablere netværk, udvikle læringsmateriale eller udforske nye metoder. Formålet er at styrke jeres organisation gennem internationalt samarbejde.

Målgruppe

Webinaret henvender sig til den ikke-formelle del af ungdomssektoren, dvs. offentlige og private organisationer og institutioner i Danmark og Grønland, som arbejder med unge mellem 13 og 30 år uden for skole- og uddannelsessammenhæng – fx ungdomsklubber, ungdomsskoler, museer, biblioteker, foreninger og NGO'er.

Webinaret er især relevant for jer, som endnu ikke har erfaring med samarbejdsprojekter i Erasmus+ (også kaldet Key Action 2-projekter) på ungdomsområdet, og som gerne vil lære mere om, hvordan I kommer i gang.

Hvad får I ud af at deltage i webinaret?

I løbet af webinarets første time giver Uddannelses- og Forskningsstyrelsen generel information om:

  • De to typer af samarbejdsprojekter på ungdomsområdet
  • Hvilke aktiviteter I kan søge tilskud til
  • Hvilke lande I kan samarbejde med
  • Hvordan finansieringsmodellen for tilskud ser ud
  • Hvordan I indsender en ansøgning
  • Eksempler på projekter, som er gennemført med støtte fra Erasmus+.

I webinarets anden time gennemgår styrelsen ansøgningsskemaet og besvarer spørgsmål hertil.

Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Ved webinarets afslutning har I fået et overblik over tilskudsmulighederne, og I vil være godt klædt på til at påbegynde ansøgningsprocessen.

De kommende ansøgningsfrister for samarbejdsprojekter på ungdomsområdet er følgende:

Cooperation partnerships, KA220-YOU, den 1. oktober 2024 (klokken 12.00 dansk tid)
Small-scale partnerships, KA210-YOU, den 1. oktober 2024 (klokken 12.00 dansk tid).

Tilmelding

Tilmeldingsfrist er fredag den 23. august 2024 kl. 12. Der udsendes link til alle tilmeldte dagen forud for webinaret.

Webinaret et lukket for tilmelding. Kontakt os på ungdom@ufm.dk ved spørgsmål.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om ansøgningsrunderne i 2024 og samarbejdsprojekter:

Kontakt

Tine Kondrup
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 83 62
Email: tiko@ufm.dk
Pernille Saabye
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 79 77
Email: pers@ufm.dk
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Afsendere