Gå til indhold

Online-seminar om Erasmus+-projekter på specialskoleområdet

Det polske Erasmus+-kontor inviterer til online-seminar om planlægning af Erasmus+-projekter på specialskoler og grundskoler, der arbejder med børn med særlige behov.
  • Tid og sted
  • Hvornår 14. november 2023 til 23. november 2023
  • Hvor Online

Inklusion .png

Målgruppe

Seminaret henvender sig til rektorer og lærere på specialskoler og grundskoler, der arbejder med børn med særlige behov, og som er interesserede i at realisere samarbejdsprojekter inden for Erasmus+-programmet.

Da seminaret er på engelsk, er det en forudsætning, at deltagere skal kunne tale flydende engelsk.

Formål

Formålet med dette seminar er at hjælpe skoler med at forbedre deres kompetencer inden for planlægning af Erasmus+-samarbejdsprojekter samt øge deres kendskab til behovsanalyser, formulering af mål, implementering af aktiviteter samt dissiminering af resultater.

På seminaret vil deltagerne bl.a.:

  • Få udvidet viden og færdigheder vedrørende projektplanlægning.
  • Finde mulige partnere til Erasmus+-projekter.
  • Lave udkast til projektidéer i grupper. Grupperne sammensættes ud fra de involverede institutioners interesser.

Praktisk

Seminaret vil foregå online over fire sessioner, henholdsvis d. 14/11, 16/11, 20/11 og 23/11.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har mulighed for at sende op til to deltagere til seminaret. For at komme i betragtning skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema, hvor du begrunder din motivation for at deltage.

Ansøgningsfrist

22. oktober 2023

Ansøgning

Kontakt

Rikke Rowek Kier
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 88 74
Email: rrk@ufm.dk

Afsendere