Kontraktbilag
Tilskud som akkrediteret organisation (KA121)
Hvis din institution eller organisation er akkrediteret og har fået tilskud til et mobilitetsprojekt på egne vegne (KA121), er det disse tre dokumenter, som der henvises til i din kontrakt. Det er derfor de regler, som du skal følge, når du administrerer jeres Erasmus+-projekt.
- Annex I - Grant Agreement - General Conditions - mono-beneficiary (pdf)
- Annex III - Financial and Contractual Rules (KA121-VET) - mono-beneficiary (pdf)
- Annex IV - Applicable rates (pdf)
Tilskud som koordinator for et mobilitetskonsortium (KA121)
Hvis din institution eller organisation er akkrediteret som koordinator for et mobilitetskonsortium og har fået tilskud til et mobilitetsprojekt for et konsortium (KA121), er det disse fire dokumenter, som der henvises til i din kontrakt. Det er derfor de regler, som du skal følge, når du administrerer jeres Erasmus+-projekt.
- Annex I - Grant Agreement - General Conditions - multi-beneficiary (pdf)
- Annex III - Financial and Contractual Rules - (KA21-VET) - multi-beneficiary (pdf)
- Annex IV - Applicable rates (pdf)
- Annex V - Mandate (docx)
Tilskud til enkeltstående mobilitetsprojekt/'Short-term project" (KA122)
Hvis din institution eller organisation har fået tilskud til enkeltstående mobilitetsprojekt/'Short-term project' (KA122), er det disse tre dokumenter, som der henvises til i din kontrakt. Det er derfor de regler, som du skal følge, når du administrerer jeres Erasmus+-projekt.
- Annex I - Grant Agreement - General Conditions - mono-beneficiary (pdf)
- Annex III - Financial and Contractual Rules (KA122-VET) - mono-beneficiary (pdf)
- Annex IV - Applicable rates (pdf)
Aftalebilag
Aftalebilag er de dokumenter, du skal bruge til at administrere dit Erasmus+ projekt mellem:
- din uddannelsesinstitution og jeres projektdeltagerne, og
- din uddannelsesinstitution og den modtagende part i udlandet.
Aftalebilagene er med til at sikre deltagernes læringsudbytte og til at dokumentere opholdenes gennemførelse.
Dokumenter til brug før opholdets begyndelse
Der skal indgås en såkaldt "Grant Agreement" mellem den danske sendeinstitution og den enkelte deltager (elev, kursist eller ansat) om det tildelte tilskud. "Grant Agreement" findes i en dansk udgave for elever og nyuddannede. På dansk hedder aftaledokumentet en "modelkontrakt". For ansatte findes en engelsk udgave.
- Download modelkontrakt for elever og nyuddannelse - på dansk (docx)
- Download Grant Agreement - staff - på engelsk (docx)
Ud over modelkontrakten, skal der også inden opholdets begyndelse indgås en såkaldt "Learning Agreement", der er en aftale mellem den danske sendeinstitution og den udenlandske modtagende institution om læringsmålene under opholdet. Der er en "Learning Agreement" til brug for individuel mobilitet for elever og nyuddannede faglærte, der rejser ud med egne læringsmål, og tilsvarende er der en "Learning Agreement" for ansatte.
- Download learning agreement for elever og nyuddannede faglærte (docx)
- Download learning agreement for ansatte (docx)
Bemærk: For ansatte på kursus kan en kursusbeskrivelse med tydelige læringsmål udarbejdet af kursusudbyderen erstatte en learning agreement.
Ud over ovenstående dokumenter anbefales det at indgå en skriftlig samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) med den udenlandske samarbejdspartner, hvor opgaver, ansvar og aktiviteter i samarbejdet er beskrevet, herunder hvilke uddannelser samarbejdet omhandler. Nedenstående MoU-template kan eventuelt anvendes.
Dokumenter til brug umiddelbart efter opholdets afslutning
Som dokumentation for gennemførelse af opholdet og læringsmålene findes følgende dokumenter, som anvendes afhængigt af aktiviteten:
"Learning Agreement Complement" benyttes i sammenhæng med "Learning Agreement" for alle de aktiviteter, hvor der er krav om, at deltagerens læringsudbytte af aktiviteten dokumenteres. Det gælder alle aktiviteter/ophold på nær ’forberedende besøg’, skills-konkurrencer, ’invited experts’ og for medfølgende lærere.
Bemærk: For ansatte på kursus skal der foreligge et kursusbevis med angivelse af deltagernavn samt start og slutdato for kurset. Dette bevis skal være underskrevet af kursusudbyderen og dokumenterer sammen med kursusbeskrivelsen opnåelsen af læringsmålene.
"Skabelon til deltagerbevis" benyttes til forberedende besøg, internationale skills konkurrencer og til medfølgende lærere.
"Europass mobilitetsbevis" er et alternativ til "Learning Agreement Complement" og benyttes ofte af erhvervsskoleelever.
"Learning programme provided by an invited expert" er et særligt dokument til brug i forbindelse med, at en udenlandsk ekspert har været inviteret til Danmark.
Administrative dokumenter
De administrative dokumenter hjælper dig, når du afrapporterer dit tilskud i Beneficiary Reports Module (afrapporteringsmodul).
- Skabelon til dokumentation for grøn rejse (docx)
- Skabelon til kørsel i egen bil (docx)
- Hjælp til udregning af valutakurs (pdf)
- Tro og love erklæring (docx)
- Hjælp til beregning af tilskud til rejseomkostninger
- Retningslinjer for underskrifter
Søg om tilskud til deltagere med særlige behov
I kan søge om ekstra midler til meromkostninger (der ikke kan dækkes med standardtilskuddet) for deltagere med særlige behov. Dette ekstra tilskud kan bevilges i situationer, hvor en person ellers ville have været forhindret i at deltage i mobiliteten. I skal søge om dette tilskud særskilt ved at udfylde og indsende nedenstående ansøgningsskema.
Bemærk: For bevillinger tildelt i 2021 kan I anmode om supplerende tilskud (inklusion support) i perioden 1. september 2021 til 31. august 2022.
I Programme Guide 2021 kan du læse mere "Inclusion Support" inden for erhvervsrettet grund- og efteruddannelse på side 91.
Programme Guide
Alle regler for et Erasmus+ mobilitetsprojekt 2021 for erhvervsrettet grund- og efteruddannelse findes i Programme Guide.
Regler for budgettildeling til akkrediterede organisationer (kun KA121)
Da I fik tildelt tilskud som akkrediteret organisation i 2021 skete det på baggrund af en række faktorer og prioriterede kategorier. I reglerne for budgettildeling kan du læse mere om, hvordan Uddannelses- og Forskningsstyrelsen prioriterede tildeling af tilskud.
Supporting organisations
Hvis I bruger de såkaldte ”supporting organisations” til at bistå med den praktiske implementering af jeres mobilitetsprojekt, kan I hente gode råd og inspiration i den vejledning, som Europa-Kommissionen har udarbejdet sammen med de nationale kontorer for Erasmus+. Heri findes også en definition af en ”supporting organisation”, og en beskrivelse af hvilke opgaver I selv skal varetage som projektkoordinator.
Beneficiary Module
Beneficiary Module (BM) er det system, du skal administrere alle projekter med tilskud fra Erasmus+, når I har fået bevilget tilskud i 2021.
Hvis du har spørgsmål til administrationen af jeres projekt i Beneficiary Module eller Mobility Tool+, så kontakt os på ufs-tilskud@ufm.dk
ORS-Organisation Registration System
I Organisation Registration System registreres oplysninger om organisationer, der søger om tilskud, eller som er partnere i et Erasmus+ projekt
Se her, hvordan du f.eks. ændrer kontaktperson eller uploader dokumenter i Organisation Registration System.
Online Language Support
Online Language Support (OLS) er en hjemmeside, hvor sprogtest- og kursuslicenser administreres. Du kan læse mere om OLS på Europa-Kommissionens hjemmeside.
- Læs om Online Language Support
- Få flere oplysninger om sprog på Europa-Kommissionens hjemmeside
- Gå til Online Language Support
Formidling af projekt
Formidling af Erasmus+-projektet er den af administration.
Behandling af data og personoplysninger
Europa-Kommissionen stiller forskellige IT-systemer til rådighed, som skal anvendes i forbindelse med administrationen af jeres Erasmus+-tilskud. Alle data, som indtastes i de forskellige IT-systemer, bliver opbevaret i databaser hos Europa-Kommissionen.
Klagevejledning
Du har mulighed for at klage til Uddannelses- og Forskningsministeriets departement (www.ufm.dk) over retlige forhold i forbindelse med afgørelser vedrørende Erasmus+. En eventuel klage sendes til Uddannelses- og Forskningsministeriets departement (klage@ufm.dk). Du må gerne notere i overskriften/emnefeltet, at klagen vedrører Erasmus+.
Hjælp til administration
Har du spørgsmål til afrapportering eller bilag, kontakt Bevillingsenheden Svendborg
Har du spørgsmål vedr. evt. ændringer i jeres godkendte projekt, kontakt Lars Møller Bentsen eller Lise Frank