Stormen Bodil i 2013 blev skelsættende for Frederikssund-Halsnæs Brand og Redningsberedskab. En flodbølge i stormens kølvand gav så store oversvømmelser i området, at det krævede en større redningsaktion med deltagelse af mange af stationens brandfolk og frivillige, der reddede nødstedte borgere ned fra hustage og andre steder, hvor de havde søgt ly for vandmasserne.
De dramatiske begivenheder fik også et efterspil. Den lokale beredskabschef, Kim Lintrup, besluttede nemlig i kølvandet på oversvømmelserne at invitere til et europæisk samarbejde om at ruste borgere og redningsberedskab bedre på naturkatastrofer. Han søgte og fik tilskud til projektet gennem Europa-Kommissionens uddannelsesprogram Erasmus+.
Materiale på seks sprog
Samarbejdet blev indledt allerede året efter og er nu i fuld gang, fortæller Nanett Rugaard Mathiesen, koordinator i Frederikssund-Halsnæs Brand og Redningsberedskab:
”Vi blev ret hårdt ramt af Bodil, og det blev meget tydeligt, hvor vigtigt det er, at alle er forberedte, når en naturkatastrofe rammer. Både professionelle og hr. Jensen skal vide, hvad de skal gøre. Derfor indledte vi et samarbejde med redningstjenester og skoler i fem andre europæiske lande om at udvikle et fælles undervisningsmateriale”.
Undervisningsmaterialet er baseret på e-learning og vil blive udarbejdet i versioner til fire forskellige målgrupper: mindre børn, store børn og unge, voksne og professionelle. Det nye e-læringsmateriale, som ventes færdigt i august 2016, formidler viden om, hvordan man skal forholde sig under storm, oversvømmelse, hedebølge og naturbrande og om, hvordan man gør sig klar til og handler optimalt, når en naturkatastrofe rammer.
Frederikssund-Halsnæs Brand og Redningsberedskab har fundet fem europæiske samarbejdspartnere til projektet: et redningsberedskab i England, et i Litauen, et spansk beredskab, hvor partneren er en spansk kommune samt en skole for mindre børn i Estland og en skole for større børn i Rumænien. Når undervisningsmaterialet er færdigt, bliver det derfor gjort tilgængeligt på alle de seks projektdeltageres sprog.
Netværk og viden
At samarbejde om opgaven på tværs af landegrænser og kulturer giver store fordele, vurderer Nanett Rugaard Mathiesen:
”Vi har fået et kæmpe netværk og lærer virkelig meget af de øvrige partneres erfaringer. Det kommer der dels et bedre undervisningsmateriale ud af. Dels får vi via partnerne i projektet vigtig viden om håndtering af eksempelvis naturbrande og oversvømmelser, som vi kan bruge i vores daglige arbejde”.
At samarbejde med parter i andre EU-lande er langt fra uproblematisk, fastslår hun. Men det er alle besværlighederne værd:
”Vores partnere i Sydeuropa har løsere forhold til tid og frister end os, og møder kan tage længere tid, end vi er vant til, så der skal sluges nogle kameler, men at samarbejde med fagfolk fra forskellige kulturer er samtidig utroligt lærerigt og berigende både fagligt og personligt. Jeg synes i den grad, at det giver arbejdsglæde”.
Frederikssund-Halsnæs Brand og Redningsberedskab er garvet deltager i EU-projekter. Siden 2009 har det nordsjællandske beredskab deltaget i en stribe EU-projekter, blandt andet et britisk initiativ, der havde som mål at forebygge, at unge påsatte brande. Og derudover flere projekter i Østersø-regionen om beredskab i forhold til oversvømmelser, brande og nukleare katastrofer.
Ny projektlederrolle
Rollen som projektleder er til gengæld ny. EU-støtten er blandt andet brugt på at ansætte en medarbejder til at udvikle platformene til det kommende læringsmateriale. Nanett Rugaard Mathiesen står for hovedparten af administrationen - men føler sig på ingen måde væltet omkuld af arbejdsbyrden:
”Jeg følte mig i starten lidt på dybt vand, for der er ingen håndbog i, hvordan man gør, og der er en række krav, som skal opfyldes, blandt andet i forhold til afrapportering. Men jeg lærte det hurtigt og fik mange råd af vores samarbejdspartnere”.
Hun anbefaler uden tøven andre danske beredskaber og andre offentlige institutioner at finde EU-partnere til udviklingsprojekter.
”Vi er mig bekendt det eneste danske beredskab, som samarbejder på denne måde med partnere i Europa, men alle kan drage fordel af at se, hvordan andre gør og plukke det ud, der kan virke i ens egen sammenhæng. Det udvider horisonten, for hverken vi eller nogen andre ved altid bedst, siger Nanett Rugaard Mathiesen.
Gode råd til europæiske samarbejdsprojekter
Nanett Rugaard Mathiesens overordnede råd til at komme i gang med europæiske samarbejdsprojekter er:
Vær åben og spring ud i det.Vælg ikke kun samarbejdspartnere, der ligner jer selv. Forskellighed giver synergi.
Vær forberedt på at sluge nogle kameler i samarbejdet. Fordelene opvejer ulemperne.
Bliv ikke skræmt af, at det kan virke overvældende i starten. Det lykkes altid.
Træk på jeres samarbejdspartneres ekspertise og erfaring, når I er i tvivl. Der er næsten altid én i kredsen, som har prøvet det I bakser med før.
