Gå til indhold

Søg tilskud til DiscoverEU Inclusion

Her guider vi dig igennem din ansøgning om tilskud til DiscoverEU Inclusion.

Ansøgningsfrist

12. februar 2025 kl. 12.00

Seks trin til din ansøgning

Søg tilskud

 

1. Programguide for Erasmus+

Inden du ansøger, skal du sikre, at din organisation opfylder de krav, der stilles til dit Erasmus+-projekt - herunder de finansielle betingelser. Dem finder du i programguiden for Erasmus+.

2. Din institution skal have et EU Login

Før du kan indsende en ansøgning, skal du have et EU Login. EU Login er EU-Kommissionens 'NemId', som du skal bruge til alle de elektroniske systemer, som relaterer sig til en Erasmus+ ansøgning.

Du skal bruge dit EU Login i ansøgningsfasen og efterfølgende, hvis din ansøgning får tilskud. Du har allerede et EU Login, hvis du i 2013 (eller senere) har lavet en ansøgning eller afrapportering gennem Aktive Unge, Livslang Læring-programmet eller Erasmus+.

3. Organisation Registration

Når du har oprettet dit EU Login, skal du oprette din organisation i EU's Organisation Registration System. Din organisation tildeles herefter et Organisation Identification nummer (OID).

Du skal oplyse dit OID i alle ansøgninger om tilskud. Det er ikke muligt at være partner i en ansøgning uden at have et OID.

Hvis din institution/organisation allerede har deltaget i et Erasmus+ projekt og har et OID-nummer, er det vigtigt, at du tjekker, at de uploadede dokumenter er opdaterede og indeholder korrekte oplysninger ift. adresse, juridisk ansvarlig og bankoplysninger. Hvis der er sket ændringer, skal du ikke kun korrigere i Organisation Registration System, du skal også huske at uploade nye dokumenter

Registrering i Organisation Registration

Bemærk: Organisation Registration System fungerer bedst i Chrome.

Disse dokumenter skal du uploade i Organisation Registration System:

Financial Identification Form: Hvis du søger på vegne af en forening (NGO), skal din forening have et CVR-nummer og en NemKonto, og det er foreningens NemKonto, som skal angives i 'Financial Identification Form'. Du kan finde flere oplysninger ved at følge linket ovenfor til "Information om Organisation Registration System". 

Legal Entity Form: Husk at vælge det rigtige skema afhængig af, om I er en forening/organisation (private), en offentlig institution (public) eller en ikke-formel gruppe (natural person).

Senest godkendt årsregnskab: Hvis du repræsenterer en ikke-offentlig organisation og søger om mere end 60.000 euro, eller din organisation samlet set har tilskud fra Erasmus+, der overstiger 60.000 euro (alle tilskud fra jeres igangværende projekter lægges sammen med det ansøgte tilskud ved denne ansøgningsfrist), skal du også uploade din organisations seneste årsregnskab, der skal være revideret og godkendt af revisor. Årsregnskabet skal bruges i forbindelse med en vurdering af din organisations finansielle kapacitet.

4. Hjælpeværktøjer til din ansøgning

Det kan være relevant, at du orienterer dig i følgende, inden du skriver din ansøgning:

(NB: 2025-version følger snarest efter offentliggørelse fra Europa-Kommissionen)

5. Sådan udfylder du ansøgningsskemaet

Husk, at din institution skal have et EU Login, før du kan udfylde ansøgningsskemaet - se trin 2.

Når du åbner ansøgningsskemaet, ser du et link til en vejledning til at udfylde ansøgningsskemaet.

Bemærk: Når du kommer til at udfylde Declaration of Honour, så undlad at udfylde underskrivers CPR-nr (National ID Number of the signing person).

Du kan også læse om processen for indsendelse af web-ansøgninger på Europa-Kommissionens hjemmeside

Se eksempler på ansøgningsskemaer på Europa-Kommissionens hjemmeside: 

Alle data, som indtastes i ansøgningsskemaerne, bliver opbevaret i en database hos EU-Kommssionen:

6. Ansøgningsskemaer 

Du finder ansøgningsskemaet på den fælles portal for Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps under 'Opportunities'. Her finder du også direkte adgang til Organisation Registration Systems ('Organisations') og Project Results Platform ('Projects') i navigationsmenuen.

Læs mere om...

 

Information om klagevejledning

Kontakt

Line Katja Mex-Jørgensen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 84 06
Email: lkmj@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024

Afsendere