Ekspert: Få succes med international mobilitet

Hvordan får vi flere elever og studerende til at rejse ud?

Først og fremmest skal vi have endnu flere af vores undervisere på uddannelsesinstitutionerne til at deltage i internationale aktiviteter. Underviserne er nemlig de allerbedste ambassadører for deres studerende, og når de selv har internationale erfaringer, smitter det af på de unge. 

Desuden skal vi arbejde seriøst med vores ’Internationalisation at home’: Vi skal sørge for ’vinduer’ i studieordningerne med plads til internationale aktiviteter. Vi skal bruge international litteratur, invitere internationale gæsteundervisere, rekruttere internationale studerende, afholde internationale events – og vi skal inddrage medarbejdere og studerende i internationale projekter. For så skaber vi et internationalt miljø, som giver de studerende lyst til at gå det fremmede i møde, fx på et studie – eller praktikophold i udlandet. 

Endelig skal vi være bevidste om, at elever og studerende er forskellige. Min egen forskning i, hvad der får studerende til at søge mod det fremmede, viser, at der findes fire profiler, som har vidt forskellige ambitioner, ønsker, behov og forudsætninger for at rejse ud, og som gør sig forskellige erfaringer i den fremmede kultur. Med den viden kan institutionerne vejlede de unge mere målrettet. Kigger vi på de fire studenterprofiler eller idealtyper, som jeg kalder dem, er den ’oplevelseslystne’ og den ’videlystne’ type, som selv vælger at rejse ud, enten drevet af oplevelsestrang eller af faglig nysgerrighed. Den ’flygtende’ skubbes derimod af sted i sin søgen efter identitet, mens den ’tilbageholdende’ tvinges af sted af fx sin uddannelsesinstitution. De har alle potentiale til at få berigende erfaringer med sig hjem, men de skal have forskellig støtte både før, under og efter opholdet.

Hvad kan institutionen gøre for at sikre et godt udlandsophold?

Alle studie- og praktikophold i udlandet kræver grundig forberedelse. Kulturen og sproget i det fremmede land er anderledes, arbejdsformen er en anden, og de unge kommer – måske for første gang – til at stå på egne ben langt fra de vante omgivelser. Vi skal forberede de unge på, hvad der venter dem, og vi skal fortælle dem, hvordan vi kan hjælpe, mens de er ude. Hvis de ved, at vi bakker dem op undervejs, klarer de fleste udfordringerne og kommer endnu stærkere retur.

For at minimere risikoen for frafald under opholdet kan institutionerne med fordel arbejde med min idealtypemodel. Den kan bruges af mange forskellige institutioner, fx erhvervsskoler, professionshøjskoler og universiteter. Når vi snakker med den studerende om, hvor han eller hun er placeret i modellen, bliver den unge mere bevidst om sine egne styrker og svagheder og kan bedre forberede sig mentalt. Og som institutioner bliver vi opmærksomme på, hvordan vi bedst kan hjælpe den enkelte. Alle studerende er ikke gearet til samme type ophold, og vi er ansvarlige for at finde et godt match til den enkelte.

Er der noget, institutionerne skal være særligt opmærksomme på i forberedelserne af praktik- og studieophold?    

Vi skal være klar over, at eleverne og de studerende ikke automatisk bliver internationaliserede af at rejse til udlandet. Kun ved at engagere sig i det fremmede miljø, fx ved at lære sproget og deltage i kulturen og i de faglige miljøer, kan de udvikle værdifulde faglige, personlige, kulturelle, sproglige og sociale kompetencer. At blive internationaliseret er netop at udvikle sådanne kompetencer, der gør de unge parate til at agere i internationale miljøer efter endt uddannelse. 

Når institutionerne kender profilerne på deres elever og studerende, kan de sammen med de unge selv få afstemt forventningerne til opholdet. Dialogen med den enkelte unge er helt afgørende for, at det rette tilbud kan findes. Men dialogen sikrer også, at opholdet bliver tilstrækkeligt forberedt, og at den unge får den rette individuelle støtte under og efter opholdet. Når de studerende vender hjem, ser vi ofte, at de har et stort behov for at drøfte deres erfaringer med deres undervisere, internationale koordinatorer og medstuderende. Det sikrer videndeling i institutionen, men det giver også grobund for selvrefleksion hos de unge, hvor de får sat deres egne kulturelle værdier i et bredere perspektiv.     

Informationsmøder er gode inspirationskilder for de unge, men den individuelle vejledning er dét, der gør opholdet til en succes for dem både personligt og fagligt. Hvis vi eksempelvis kigger på den ’oplevelseslystne’ og den ’flygtende’ profil, skal afsender- og modtagerinstitution understøtte de unges faglige udvikling, som ikke ellers vil finde sted i særlig høj grad. Dialogen mellem afsender- og modtagerinstitution er derfor kolossalt vigtig, så begge parter er klar over, hvad det er for studerende eller elever, de udveksler.    

Hvad er dit råd til institutionernes internationaliseringsarbejde? 

Først og fremmest skal institutionen have en international strategi! Den internationale gejst kommer ofte nedefra: fra enkelte undervisere, der er ildsjæle, men det er ikke nok. Den internationale strategi skal vise retning og markere, hvordan det internationale arbejde er med til at realisere institutionens vision. Både ledere, medarbejdere og studerende skal være med til at udforme strategien for at sikre, at den får effekt og trænger ud i alle hjørner af organisationen. Og så skal vi hele tiden huske på, at internationalisering er et middel til at sikre kvaliteten og relevansen i vores uddannelser. 

Hvordan arbejder UC SYD med det internationale område?

UC SYD omorganiserede for et år siden hele det internationale område for at sætte en fælles retning for de internationale aktiviteter. Jeg fik ansvaret for at lave en international strategi for både vores uddannelser og afdelingen for forskning og udvikling. Vi har nu færre internationale koordinatorer, som så til gengæld har mere tid til opgaven og nu i højere grad arbejder på tværs af fag og lokationer. Resultatet er, at koordinatorgruppen har fået et stærkere fagligt fælleskab, og uddannelserne bliver motiverede til at nytænke. Da nogle uddannelser ikke har en fagperson som koordinator, bruger vi i stedet underviserne fx til at kvalitetssikre praktikinstitutioner i udlandet. Vi skulle på denne måde gerne øge vores medarbejdermobilitet, som er en del af vores strategi. 

Det styrker desuden sammenhængen i vores internationale aktiviteter, at den faglige ledelse på det internationale område for både uddannelser, forskning og udvikling nu er samlet på ét sted. Vi bliver stærkere strategisk på tværs i organisationen, vi minimerer risikoen for overlap fx i forhold til projektdeltagelse, og så undgår vi intern konkurrence fx i forhold til udbud af internationale moduler. 

Kigger vi på vores adjunkter, skal de kunne demonstrere international erfaring ved deres lektorkvalificering. Denne erfaring kan de både få igennem deres tilknytning til en grunduddannelse, efter- og videreuddannelse samt forsknings- og udviklingsaktiviteter. Også her er det en fordel at have en god sammenhæng i de internationale aktiviteter, da det giver mig et overblik over, hvordan jeg kan hjælpe den enkelte adjunkt med at få den internationale dimension integreret i lektorkvalificeringsforløbet. 

Stil skarpt på de fire studenterprofiler

Med kendskab til Mette Ernlunds fire idealtyper kan du som international koordinator, underviser, vejleder eller administrativ medarbejder klæde de studerende endnu bedre på til et udlandsophold. Med den rette støtte fra uddannelsesstedet både hjemme og ude kan alle fire profiler få positive erfaringer med hjem.

1. Den oplevelseslystne: Motiveres til at rejse ud af sin egen store trang til nye oplevelser. Vil møde nye mennesker og opleve friheden. Har selvtillid, lyst til og mod på det fremmede.

2. Den videlystne: Motiveres til udlandsophold af ønsket om at blive fagligt dygtigere. Vil lære fremmede sprog og kulturer at kende, især for at forbedre sine karrieremuligheder. Har selvtillid, lyst til og mod på det fremmede.

3. Den flygtende: Skubbes mod det fremmede i en søgen efter sin egen identitet og ønsker måske tilmed en helt ny start i tilværelsen. Mangler selvtillid, har en vis portion lyst og mod på det fremmede, men kan også være præget af angst.

4. Den tilbageholdende: Skubbes eller tvinges til udlandet fx af universitetet i hjemlandet for at blive dygtigere til sit fag og få interkulturel forståelse. Mangler selvtillid, lyst til og mod på det fremmede.