Gitte Harding Transbøl, rektor på Rysensteen Gymnasium
Rysensteen Gymnasium arbejder både med elev- og medarbejdermobilitet og deltager i partnerskabsprojekter både i og uden for Europa.
Hvorfor giver det mening for en uddannelsesinstitution at deltage i det europæiske uddannelsessamarbejde?
Vi deltager i uddannelsessamarbejde både i Europa og i den øvrige verden. Vi har partnerskaber på alle kontinenter, fordi det rykker både elever og undervisere at opleve helt nære kulturmøder, hvor man kommer tættere på hinanden både akademisk og praktisk. Derfor er det også et svært møde, men det er alle anstrengelserne værd. Helt overordnet udvikler det empati. Med fare for at lyde lidt teatralsk vil jeg hævde, at det ville fremme verdensfreden, hvis alle fik mulighed for den slags kulturmøder.
Hvordan kommer man i gang?
Man kan ikke nøjes med en skrivebordsbeslutning. Det er et langt sejt træk, hvor lærerne skal være inddraget fra dag ét, og hele skolen skal deltage - ikke kun ildsjælene. Det skal ”bo” i fagene og må ikke være et appendix til alt det øvrige, lærerne gør. Det er herigennem vejen går til lærernes hjerte. Der skal også laves et konkret program, hvor man definerer succeskriterier og trædesten i processen. Ledelsen skal afsætte ressourcerne og dermed også være villig til at nedprioritere noget andet, så det eksempelvis er muligt at sende lærere afsted til en potentiel partnerskole som forberedelse til rejserne med eleverne. Hos os har vi også et internationalt kontor med en leder og en sekretær på fuld tid for at understøtte alt det praktiske i forbindelse med kontakter, rejser og besøg.
Hvad er dit råd til det strategiske arbejde med internationalisering?
Der skal være ledelsesfokus på det her konstant. Ledelsen skal blandt andet sikre, at uddannelsessamarbejdet er synligt i hverdagen. Derfor gør vi meget ud af at fejre det, når skolen har elev- og lærerbesøg fra udlandet. Vores udenlandske gæster bliver modtaget med flag og bannere, og vi taler engelsk ved morgensamlingen, så de føler sig velkomne, og så alle på skolen bliver mindet om, at det her er vigtigt.
Det er også indarbejdet i skolens årsplan. Vi har en særlig styregruppe for internationalt samarbejde, en studieplan for det internationale arbejde, og i fagenes læreplaner indgår en særlig plan for progression i det internationale samarbejde. Endelig har vi en international strategi. Derved sikrer vi, at ingen har mulighed for at undlade at prioritere det. Det er en meget vigtig og tidskrævende opgave for ledelsen kontinuert at fastholde og udvikle skolens internationale netværk og forholdet til samarbejdspartnere.
Harald Mikkelsen, rektor på VIA UC
VIA University College gør brug af europæisk uddannelsessamarbejde i en bred vifte af aktiviteter, især mobilitet for studerende og medarbejdere, projekt- og uddannelsessamarbejde med lande uden for Europa og deltagelse i en lang række forskningsprojekter med europæiske partnerinstitutioner.
Hvorfor giver det mening for en uddannelsesinstitution at deltage i det europæiske uddannelsessamarbejde?
Det giver mening på mange niveauer. Helt overordnet bidrager det til at øge samhørigheden i Europa, og det er der stærkt brug for i disse tider. Det styrker også fællesskab og faglighed på tværs af kulturer og spreder ny viden både ind i og ud af vores institution. Vi har i Danmark en stærk uddannelsestradition, men det er en stor fejl at tro, at Danmark er verdensmester i uddannelse. Vi skal styrke kvaliteten af de danske uddannelser, og det kræver, at vi indgår i den byttehandel, som europæisk uddannelsessamarbejde er. Deltagelse i dét samarbejde er derfor efter min mening et grundvilkår. Det gavner samtidigt vores institutions engagement i forskning, udvikling og innovation, fordi vi via uddannelsessamarbejdet møder og bliver inspirereret af andre, som også er gode til forskning, udvikling og innovation.
Hvordan kommer man i gang?
Der er efterhånden stablet ret gode rammevilkår på benene via eksempelvis Erasmus+. Vi sender mange undervisere afsted på ugeophold på uddannelsesinstitutioner i udlandet via programmet, og interessen er markant stigende. 40 undervisere står lige nu i kø for at komme afsted. Det er meget glædeligt, at så mange medarbejdere har fået øjnene op for det voldsomt inspirerende i at komme ud og få en indsprøjtning med ny viden. De kommer også tilbage med et større netværk, og dermed bliver det lettere efterfølgende at arrangere udlandsophold for vores studerende.
Som institution har vi fået mange gode kontakter ved at deltage i internationale uddannelseskonferencer. At lave en sommerskole for europæiske og andre internationale studerende kan også være et godt sted at starte - og stadig flere unge søger det format. Vi har lige ansat en koordinator for sommerskoler.
For vores institution har det også været vigtigt fra starten at sikre, at vores nære samarbejde med små og mellemstore virksomheder er tænkt med ind, når vi indgår i europæiske uddannelsessamarbejder. Når man går i gang, er det værd at tænke langsigtet. Vi har erfaret, at en lang og stædig indsats betaler sig. I cirka 20 år har vi investeret målrettet i eksport af uddannelser til eksempelvis Rumænien og Kina. I mange år gik det langsomt, men nu er der stor og voksende efterspørgsel. Den slags kan måske være svært for en mindre institution, men så kan man gå sammen med andre institutioner. Det gør vi også om større satsninger.
Hvad er dit råd til det strategiske arbejde med internationalisering?
Uanset om man indgår i europæisk uddannelsessamarbejde i lille eller stor skala, er det vigtigt at opbygge en samhørighed på institutionen om opgaven. Hele institutionen skal involveres, og indsatsen skal forankres på alle niveauer for at opnå en samlet succes. Det er løbende en opgave for topledelsen at sørge for, at hele ledelseskæden anser det her for vigtigt.
Som topleder skal man også være villig til at levere et personligt engagement. Jeg og især vores prorektor er med jævne mellemrum med ude og besøge vores samarbejdspartnere i udlandet. Mødet og håndtrykket med ledelsen dér er ofte af stor betydning. Jeg vil også anbefale, at man som organisation opstiller fælles mål for at sikre, at alle arbejder i samme retning. Vi har målsætninger for de enkelte fakulteter og områder, og internationalt uddannelsessamarbejde står også indskrevet i vores vision.
Morten Emborg, vicedirektør på TEC, Technical Education Copenhagen
TEC arbejder med både uddannelses- og praktikophold for elever og lærere, partnerskabsprojekter, internationale udviklingsprojekter og indgår i forskellige typer af netværk, hvor både skoler og virksomheder er involveret.
Hvorfor giver det mening for en uddannelsesinstitution at deltage i det europæiske uddannelsessamarbejde?
Det giver værdi på tre niveauer: På elevernes niveau giver det indblik i, hvad der foregår på skoler ude i Europa, og vores elever møder andre unge, der både ligner og ikke ligner dem selv. Det sætter elevens eget liv og egne kompetencer i relief og kan være med til at afklare valg af profession. På medarbejderniveau giver det interkulturelle kompetencer til underviserne, de får ny inspiration til deres undervisning og anspores til at reflektere over egen praksis. Både lærere og elever bliver desuden personligt motiverede ved at deltage, og det har meget stor værdi.
På det organisatoriske niveau er uddannelsessamarbejde en mulighed for at finde ud af, hvordan organisationen performer i en europæisk kontekst. Vi bliver samtidigt dygtigere ved at få indsigt i, hvordan andre uddannelsesinstitutioner arbejder med kvalitet og kompetenceudvikling, og uddannelsessamarbejde giver os mulighed for at øve os i at samarbejde med virksomheder.
Hvordan kommer man i gang?
Beslut at ville det og prioritér det målrettet i praksis. Et halvhjertet engagement giver ikke resultater. Understøt ildsjæle og first movers blandt medarbejderne, der allerede er i gang, og søg støtte til satsningen. Erasmus+-tilskud til elev- og medarbejdermobilitet er en god start. Jeg ser det som trin ét, hvor man lærer at samarbejde med andre skoler. Det er en genvej til best practice og til at undgå faldgruber. Trin to på modenhedsskalaen er at blive partner i et samarbejdsprojekt, der involverer mere end udveksling af elever og personale. Trin tre er at begynde at udvikle uddannelsesydelser, som kan sælges til uddannelsesinstitutioner i udlandet på kommercielle vilkår. Vi er selv gået i gang med at afprøve trin tre og har eksempelvis solgt ydelser til et college i England og andre steder. Men vi er stadig på en rejse mod større modenhed på det her punkt.
Hvad er dit råd til det strategiske arbejde med internationalisering?
Vi har en 40-20-40-regel: 40 procent af energien skal bruges på planlægning, 20 procent på selve udlandsopholdet og 40 procent på efterbehandling. Forberedelsen er uhyre vigtig. Det skal stå helt klart, hvilke faglige og personlige mål, der er knyttet til et ophold forud for individuel virksomhedspraktik for eleverne, for hele elevgrupper i traineeships på europæiske erhvervsskoler eller i forberedelsesfasen, hvor en lærer skal i jobshadowing i en virksomhed eller være gæstelærer på en skole.
Det skal også forinden være klart, hvilke tegn læreren især vil lede efter undervejs, og hvad der skal med tilbage til egen undervisningspraksis og resten af organisationen. Afklaringen i forbindelse med udsendelse af medarbejdere bidrager skoleledelsen til.
TEC har en international strategi, hvor det tydeligt fremgår, hvad vi gør, hvordan vi ønsker at udvikle organisationen - og vi prioriterer det økonomisk. Eksempelvis har vi en international koordinator, og det er guld værd.
Peter Vestergaard, forstander på HF & VUC Fyn
HF & VUC Fyn har gennem de seneste ti år været partner i europæiske projekter med udvikling af f.eks. håndbøger og vejledninger samt mobilitetsprojekter, hvor det primære fokus har været sparring og udveksling af god praksis.
Hvorfor giver det mening for en uddannelsesinstitution at deltage i det europæiske uddannelsessamarbejde?
Mange af vores lærere indgår i staff mobility-projekter, fordi vi har erfaret, at det kvalificerer arbejdet med internationalisering og den europæiske dimension, som er et krav og indhold i vores læreplaner. Når vores lærere rejser ud, og når vi har besøg af lærere fra udlandet, skaber det rigtig meget læring og beriger lærernes synsfelt og praksis.
Udsynet giver også indsigt. Lærerne får spejlet egen praksis i mødet med andre læreres praksis. Nogle gange er vores umiddelbare reaktion, at ”vi er da langt foran dem”, men hvordan er vi foran – og på hvilke områder, tænker vore partnere anderledes end os? Den slags refleksion er meget givende for hele institutionen. Det er en fantastisk efteruddannelse - noget af det bedste vi har.
Desuden bidrager det til demokratisk dannelse og mellemfolkelig og mellemkulturel forståelse, og det betyder meget for vores institution – og for mit engagement i det internationale arbejde.
Hvordan kommer man i gang?
Det skal italesættes i ledelsen, at vi vil internationalisering - og der skal afsættes tid og ressourcer, for det tager meget tid, og indsatsen kan på sigt ikke bæres af ildsjæle alene. Ildsjæle kan også brænde ud! Dernæst er der to veje at gå. Den ene er at sende en ildsjæl fra skolen til et kontaktseminar. Min erfaring er, at sender man den rigtige, kommer vedkommende hjem med 1-2 skitser til projekter og et nyt europæisk netværk. Den anden vej ind er via platformen Epale, hvor man kan søge efter projekter og partnere.
Når man først er i gang, opbygger man et netværk af kontakter rundt om i Europa, og så er det langt lettere at finde partnere til nye projekter. Og hvis man har vist sig som en troværdig og ordholdende partner, kommer nye projektideer også til os fra andre skoler Europa.
Når partnerne er fundet, skal skoleledelsen afse ressourcer til at definere projektet og ansøge om EU-tilskud. Det er et stort arbejde. Som leder sparrer jeg med lærerne i denne fase, og jeg deltager indimellem også aktivt i udformningen af ansøgningen. I nogle europæiske lande åbner det flere døre, når skolens øverste ledelse står bag en henvendelse.
Hvad er dit råd til det strategiske arbejde med internationalisering?
Det vigtigste er at bevare et ledelsesmæssigt fokus, som sikrer, at udbyttet fra besøg på skoler i udlandet bliver båret med hjem til kollegaerne, så der opstår fælles ejerskab og refleksion. Det er ikke nemt, og vi har prøvet lidt af hvert, eksempelvis via møder på skolen, blogs og pædagogiske dage. Det er vores erfaring, at der skal flere indsatser til. Vi gør det helt bevidst til et anliggende for hele skolen, når vi har besøg af lærere fra udlandet. De er ikke kun gæster hos de tre-fire lærere, som er deres praktiske værter. Vores gæster møder og får kontakt med mange lærere og kursister.
Vi har tidligere haft en formel internationaliseringspolitik, men arbejdet er nu inde i en fast og stabil gænge, så politikken er faktisk ikke blevet opdateret de sidste ti år. Det allervigtigste råd er vedholdenhed og størst mulig involvering af personalegruppen både ved udvekslingsrejser og værtsskab.
Artiklen er skrevet af journalist Marie Preisler
