Politisk aftale om ny læreruddannelse
Et bredt flertal er blevet enige om en aftale om reform af læreruddannelsen. Den nye uddannelse skal træde i kraft, så de første nye studerende kan optages på uddannelsen i august 2023.
https://ufm.dk/uddannelse/videregaende-uddannelse/overblik-over-det-videregaende-uddannelsessystem/professionsbacheloruddannelser/laereruddannelsen/Reform-af-laereruddannelsen
https://ufm.dk/@@site-logo/UFM_logo_LI.png
Politisk aftale om ny læreruddannelse
Et bredt flertal er blevet enige om en aftale om reform af læreruddannelsen. Den nye uddannelse skal træde i kraft, så de første nye studerende kan optages på uddannelsen i august 2023.
Tre overordnede mål for en ny læreruddannelse:
- Højere kvalitet, stærk faglighed og øget studieintensitet.
- Mere praktik og bedre sammenhæng til hverdagen som lærer i folkeskolen.
- Mere frihed og nærhed og mindre detailstyring.
Mål og elementer i en ny læreruddannelse
Mål: Højere kvalitet, stærk faglighed og øget studieintensitet
- Flere timer om ugen til undervisning, vejledning og feedback.
- Undervisningens indhold skal fokusere på den faglighed og de færdigheder, som læreren har brug for i undervisningen.
- Mere øvelsesbaseret undervisning, så de studerende kan træne klasseledelse, inklusion og skole-hjem-samarbejde mv. sammen med deres fag.
- Mere krævende prøver, som tester praktiske færdigheder og forudsætter en løbende arbejdsindsats for de studerende.
- En professionsprøve - med målrettet afprøvning af de lærerstuderendes færdigheder i at undervise.
- Studiefaglige samtaler med de studerende.
- Ny grundfaglighed med nye, professionsrettede fag samt det nye fag Livsoplysning: Kristendomskundskab, idéhistorie, medborgerskab og autoritet.
- De studerende skal almindeligvis have tre undervisningsfag.
- De studerende følger et stamhold knyttet til grundfagligheden med løbende faglig progression.
- Den nuværende praksis med mødepligt på første år fastholdes, og der indføres fremmøderegistrering på øvrige år.
- Dansk og matematik bliver store fag. Desuden vil engelsk under bestemte forudsætninger kunne udbydes som et stort fag.
- Der indføres separate skriftlige og mundtlige karakterer i dansk, sprogfag og matematik.
- De studerende skal have bedre muligheder for at tage en del af deres uddannelse i udlandet.
- Desuden skal der være bedre muligheder for at vælge tysk og fransk i alle dele af landet.
Mål: Mere praktik og bedre sammenhæng til hverdagen som lærer i folkeskolen
- En tredjedel mere praktik, så de studerende har praktik på alle fire år.
- Praktikken integreres i fagene på læreruddannelsen, så sammenhængen mellem teori og praksis styrkes, herunder via tværgående praksiselementer med koblinger mellem undervisningsfag, grundfaglighed og praktik.
- Den integrerede praktik tilrettelægges gerne som udstrakt praktik de første år, så de studerende får en længerevarende kontakt med praktikskolen.
- Større praksisfokus i det afsluttende projekt. Uddannelsen afsluttes med en lærerfaglig bacheloreksamen bestående af en større skriftlig opgave og en mundtlig prøve.
- Specialpædagogik og dansk som andetsprog genindføres som undervisningsfag - med dimensionering/monitorering.
- Der etableres nogle få valgfag inden for grundfagligheden med udgangspunkt i de obligatoriske emner og vigtige undervisningstilbud i folkeskolen.
- Der etableres et Forum for læreruddannelsens interessenter for at følge op på målsætningerne, herunder bidrage til samarbejdet i ”Sammen om Skolen”.
Mål: Mere frihed og nærhed og mindre detailstyring
- Modulstrukturen afskaffes, og fagene gøres til omdrejningspunkt, så sammenhæng og faglig progression styrkes.
- Den nuværende detailstyring afløses af få klare mål.
- Frihed til lokale toninger med udgangspunkt i uddannelsesstedernes kultur og tradition ved at erstatte de mange og detaljerede mål med klare formål for uddannelsen, som kan udfyldes lokalt og af den enkelte underviser.
Handlinger tilknyttet webside
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret
23. juni 2024