Gå til indhold

Annika Solveig Hedegaard Isfeldt (Københavns Universitet)

Dommerpanelet begrunder prisen til Annika Isfeldt sådan:

Specialets titel: "Europe's Best Kept Secret" - Negotiating and Narrating the Past and Present of the Postcolonial Faroes in the Context of International Tourism.

Annika Isfeldt har i sit speciale undersøgt den stigende turisme på Færøerne og samspillet med befolkningen. Færøernes turismesektor er vokset betydeligt inden for en kort årrække som følge af det Færøske Lagtings prioritering af sektoren og med betydelige samfundsmæssige konsekvenser i form af udbygning i byerne af hoteller, restauranter og infrastruktur, og pres på yderområderne og lokalbefolkningen.

Annika Isfeldt identificerer i sit speciale turismesektorens nye narrativ om Færøerne som uberørt, uopdaget, utroligt - unspoiled, unexplored, unbelievable - der fremhæver de oprindelige kvaliteter, som Færøernes besidder. Ud fra det omfattende feltarbejde viser hun, at dette narrativ bidrager til en stigende national selvbevidsthed og stolthed, og samtidig øger det interessen og nysgerrigheden i Danmark og resten af verden for at opleve den færøske kultur og natur. Specialet forholder sig innovativt til Rigsfællesskabet og peger frem på spændende nye måder at udvikle turisme på i dialog med yderområder, som er relevant for alle de tre lande i Rigsfællesskabet.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 01. december 2020