Reformen indebærer, at en del af de universitetsstuderende fremover skal optages på enten en ny kandidatuddannelse på 1¼ studieår eller på en erhvervskandidatuddannelse, hvor den studerende uddanner sig, imens vedkommende er i sideløbende beskæftigelse hele eller dele af uddannelsen.
Ud over et nyt kandidatuddannelseslandskab giver reformen mulighed for, at universiteterne kan oprette 1.100 engelsksprogede studiepladser på fuldtidsuddannelser hvert år i perioden 2024-2028 og 2.500 årligt fra 2029, hvilket vil give mulighed for at tiltrække flere internationale studerende.
Som en del af reformen tilpasses optaget på universiteternes bacheloruddannelser, så otte procent færre end i dag kan optages på uddannelserne – blandt andet med henblik på, at flere i fremtiden vil søge mod professions- og erhvervsuddannelser.
Som følge af reformen blev der nedsat et kandidatudvalg, der blandt andet havde til opgave at komme med forslag til, hvilke konkrete uddannelser der skal omlægges. Kandidatudvalget offentliggjorde sine anbefalinger og bagvedliggende rapport i november 2024 og afsluttede dermed sit arbejde.