Reformen indebærer, at en del af de universitetsstuderende fremover skal optages på enten en ny kandidatuddannelse på 1¼ studieår eller en ny og fleksibel erhvervskandidatuddannelse, hvor den studerende uddanner sig, imens vedkommende er i arbejde.
Ud over et nyt kandidatuddannelseslandskab giver reformen mulighed for, at universiteterne kan oprette 1.100 engelsksprogede ordinære studiepladser hvert
år i perioden 2024-2028 og 2.500 ordinære studiepladser årligt fra 2029, hvilket vil give mulighed for at tiltrække flere internationale studerende.
Som en del af reformen tilpasses optaget på universiteternes bacheloruddannelser, så otte procent færre end i dag kan optages på uddannelserne – blandt andet med henblik på, at flere i fremtiden vil søge mod professions- og erhvervsuddannelser.
Som følge af reformen er der nedsat et kandidatudvalg, der blandt andet har til at opgave at komme med forslag til, hvilke konkrete uddannelser, som skal omlægges.