Ansøgningsfrister i 2024
I 2024 vil der være tre ansøgningsfrister:
- Onsdag 24. januar kl. 12.00 (er lukket)
- Onsdag 22. maj kl. 12.00 (er lukket)
- Tirsdag 24. september kl. 12.00 (er lukket)
Nye ansøgningsrunder i 2025 bliver annonceret her, så snart det er muligt.
EUopSTART-ansøgninger til:
Hvad kan jeg søge EUopSTART-tilskud til?
Du kan søge om tilskud til udgifter i forbindelse med, at du skriver din ansøgning til Horizon Europe (inkl. partnerskaber og missioner).
Udgifterne skal være relevante, nødvendige og direkte forbundet med forberedelsen af Horizon Europe-ansøgningen. En EUopSTART-bevilling dækker 50% af de udgifter, som du afholder i tilskudsperioden. Tilskudsperioden defineres som perioden, fra du indsender din ansøgning til EUopSTART indtil ansøgningsfristen til Horizon Europe.
Udgifterne skal høre til en af disse kategorier:
- Løn
- Rejser
- Konsulentydelser
Du kan i 2024 sende din ansøgning til EUopSTART, når det endelige arbejdsprogram/ansøgningsfristen er offentliggjort, eller når EU har præpubliceret et udkast til arbejdsprogrammet på Funding & Tenders-portalen, og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har åbnet for EUopSTART-ansøgninger via link her på siden.
Vær opmærksom på, at du skal indsende din ansøgning til EUopSTART senest 30 kalenderdage før din EU-frist
EU-opslag og ansøgningsfrister finder på i arbejdsprogrammet og på Funding&Tenders portalen. I løbet af 2024 kan du søge om midler fra EUopSTART-ordningen til EU-opslag med ansøgningsfrist senest den 31. december 2025.
Hvor mange penge kan jeg søge?
Du kan søge op til 75.000 eller 100.000 kr. Bevillingens maksimale størrelse afhænger både af din rolle i EU-ansøgningen og af det Horizon Europe delprogram, du gerne vil søge. Nærmere oplysninger herom finder du i opslagsteksten og de generelle vilkår og retningslinjer.
EUopSTART-ordningen kan give tilskud på op til 50% af udgifterne til projektet. Ansøgeren skal derfor selv finansiere 50% af udgifterne.
Tilskuddet til konsulentydelser må højst udgøre 70% af det samlede tilskud, som tildeles via EUopSTART.
Hvem kan søge EUopSTART?
Danske virksomheder og vidensinstitutioner kan søge om tilskud til at få dækket op til 50 % af udgifterne i forbindelse med forberedelsen af en ansøgning til et af programmerne under:
Én ansøgning pr. virksomhed
Vær opmærksom på, at virksomheder højst kan indsende én ansøgning til hver ansøgningsfrist.
Hvornår får jeg svar?
Ansøgere kan forvente at får svar på deres ansøgning ca. 25 arbejdsdage efter ansøgningsfristen.
Hvordan søger jeg EUopSTART?
Du skal sende ansøgningen til EUopSTART via:
Ansøgningen skal være på dansk eller engelsk.
Før du søger EUopSTART, bør du orientere dig i de gældende retningslinjer og vilkår for ordningen her, hvor du også finder link til ansøgningsskemaet:
- Opslag til EUopSTART – generelle vilkår og retningslinjer 2024
- Call for EUopSTART - General Terms and Conditions 2024
Information om Horizon Europe og hjælp til din EU-ansøgning
Hvis du ikke kender kravene til ansøgningen til Horizon Europe og har brug for mere viden om de instrumenter og opslag, du kan søge projektfinansiering igennem, så kan du finde gratis rådgivning og vejledning via EU-DK Support. Her finder du offentligt finansieret hjælp og information.
Du kan også finde information om Horizon Europe via Uddannelses- og Forskningsstyrelsens hjemmeside, som er den officielle danske hjemmeside om Horizon Europe.
Afrapportering og udbetaling en bevilling
Behandling af personoplysninger
Tjekliste til ansøgning
Spørgsmål til din bevilling?
Kontakt bevillingsenheden
Hverdag: 09.00-12.00
T. +45 33 92 92 00
E-mail: bevilling@ufm.dk
Tekniske spørgsmål til e-grant?
Kontakt e-grant support
Hverdag: 09.00-12.00
T. +45 33 92 91 90
E-mail: support.e-grant@ufm.dk