Robert Andrew Fenton

Knægten fra Manchester ville helst bare spille rugby og musik. Det var pengenød, der tvang ham ind på et laboratorium. Men forsker-gnisten blev tændt, og siden har Robert Fenton studeret celler uden at se sig tilbage. For 13 år siden kom han til Aarhus med sin irske hustru.

 

Robert Andrew Fenton
Foto af Søren Kjeldgaard

Robert A. Fenton, 42 år, professor på Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet

Celler er menneskets murstene. De er overalt: i huden, musklerne og organerne. Og alt, hvad din krop gør, sker, fordi cellerne gør noget. Når du f.eks. læser disse ord, er det muskelceller, der trækker sig sammen for at flytte øjet hen over sætningen. Nyrerne består også af celler, og det er især dem, Robert A. Fenton studerer.

Han er professor ved Aarhus Universitet og har med sit forskerhold fundet ud af, hvordan vand- og saltkanaler i nyrens celler er vigtige for at regulere kroppens vandbalance og blodtryk. Er der ubalance, risikerer du at få livstruende sygdomme. Derfor er deres studier vigtige for at forbedre behandlingen af sådan en ubalance.

Højt blodtryk dræber flest

I det hele taget kredser Robert A. Fentons studier om blodtrykket. Han mener, at danskere overser alvoren i det:

"Højt blodtryk er et globalt problem for 1,5 milliard mennesker i såvel ilande som ulande. Vi ved ikke meget om årsagerne til det, men det er årsag nummer et til dødsfald. Glem kræft. Højt blodtryk er skyld i hjertefejl, hjerneblødninger, blodpropper i hjernen, nyreproblemer, og listen er lang," siger han.

"Folk tror, man bare kan tage en pille og sænke sit blodtryk. Men det virker ikke for de fleste."

Hans forskergruppe og internationale samarbejdspartnere har også vist de mekanismer i cellerne, der gør, at kalium fra kosten modvirker saltets dårlige indflydelse på blodtrykket.

"At spise for meget salt giver højt blodtryk, men det er svært at få folk til at spise mindre, for der er salt i meget mad. Det er derfor smart at øge det, der kan modvirke salten, nemlig kalium."

Han peger på, at den rette kost generelt er en nem og billig måde at sænke folks blodtryk på. Især hos de, der spiser meget fastfood og forarbejdet mad, såsom frysepizzaer og kopnudler. 

Fra England til USA til Aarhus

Hvordan havner en englænder med sin irske hustru, begge i fuld gang med forskerjobs i USA, egentlig i Aarhus?

"På grund af vejret," svarer han ironisk og griner, inden han afslører, at han faktisk slet ikke ville være forsker.

Den langhårede teenageknægt fra Manchester samlede på vinylplader, spillede rugby på ungdomslandsholdet og brugte alle sine weekender som dj på natklubber.  

"Jeg var en typisk ung Manchester-fyr, der hyggede sig. Jeg har aldrig rigtig planlagt at blive forsker og fandt først sent ud af, at jeg faktisk var god til det," husker han.

Efter bacheloren i biokemi forsøgte han forgæves at få et sælgerjob i medicinalindustrien. Han manglede penge, så tog til takke med et dårligt betalt laboratoriejob ved siden af sin deltidsuddannelse i fysiologi. Chefen var  begejstret og opfordrede ham til at tage en ph.d. Pludslig tændte gnisten for forskning i ham og tog ham snart til et toplaboratorium i USA. Her mødte han sin irske hustru Deirdre, men de blev begge trætte af USA og kiggede derfor efter alternativer tættere på deres familier. Aarhus Universitet opfyldte flere af deres kriterier. Blandt andet var der mange penge til grundforskning på hans område, så han kunne bygge en forskningsgruppe op, mens kollegaerne i USA kæmpede indædt om at søge penge. Men planen var nu alligevel kun at blive et par år. 

"Spurgte du mig dengang i 2005, om jeg ville være her i dag, ville svaret være klart nej."

Gode arbejdsvilkår i Danmark

Faglige og personlige muligheder kastede flere år af sig for forskerparret. 

"Det er svært at få internationale topforskere til en mindre by som Aarhus. Man kan jo ikke konkurrere med LA eller New York, men man kan lokke med vilkårene," siger Robert A. Fenton og nævner nogle forskelle. I USA oplevede han et rigidt fokus på antal arbejdstimer, og hvem du er, mens danskere ser mere på, hvad du faktisk udretter. 

"Nu har vi så boet her i snart 13 år, fået to piger, der går i dansk skole, og vi har et rart liv her med venner og nyder især den danske balance mellem arbejde og fritid, så vi kan have familietid mellem kl. 16 og 20 og så arbejde igen om aftenen."

Rollemodel for god forskning

At være forsker kan være lidt af en rutsjebane, hvor man igen og igen kan støde panden mod muren og undre sig over, at intet fungerer.

"En stor del af mit job i dag er at være en rollemodel, der inspirerer og motiverer. Det tror jeg, EliteForsk-prisen hjælper med til."

"Jeg siger altid, at vi skal lave vores forskning på den rigtige måde, og vi skal gøre det grundigt. Vi laver ikke forskning for at skrive en fin lille artikel, der måske ikke er noget i," siger han.

Farligt pres om at publicere

Tendensen med at vurdere unge forskere på, hvor meget de publicerer af deres arbejde i anerkendte internationale tidsskrifter, kan få systemet til at bryde sammen, advarer han. For hvis du reelt ikke får din næste bevilling eller postdoc-stilling uden, så stiger presset i sådan en grad, at dit fokus skifter fra at lave solid, relevant forskning til at få skrevet en artikel, der kan publiceres.

"Forskere kan snyde, hvis de vil. Al forskning handler om integritet. Problemet er, at verden ikke vil se negative, men kun positive resultater."

Med 135 publikationer på cv'et har han ellers selv været flittig på den bane. Han peger på et andet paradoks, nemlig de forskere, der ikke publicerer så meget, men som faktisk rykker feltet fremad. Dem risikerer vi at overse, advarer han.

Prisen er også til kollegaerne

Vi sidder i deres nyindkøbte villa i Åbyhøj, hvorfra han hver morgen cykler på arbejde. Interviewet kunne fint foregå på dansk, men han foretrækker engelsk. Det er nemlig kun, når hans to døtre, Emily på ni og Jessica på seks, har venner på besøg, at han tvinges ud i æ, ø og å. Det er et spørgsmål om kontrol, siger han.

"Hvis der bare er lidt, jeg ikke forstår eller tvivler på, falder selvtilliden, og jeg tøver med at sige, hvad jeg vil."

Rugby-drengen fra Manchester er særdeles ydmyg, både hvad angår sine danskevner og som modtager af EliteForsk-prisen.

"Der er fremragende folk derude, der er bedre forskere end jeg, som også burde få prisen," siger han og fremhæver også sit forskerhold.

"De skal vide, at jeg modtager prisen på vegne af mange mennesker. Men jeg beholder pengene selv." Han griner igen højt og lover, at kollegaerne også vil nyde godt af prisen. 

Tekst af Jeff Jørgensen

Fødested og nuværende bopælskommune

Manchester, UK, Aarhus

Fagområde

Cell Biology, Physiology, Nephrology (cellebiologi, fysiologi, nefrologi)

Institution

Department of Biomedicine, Health, Aarhus University

Kontaktoplysninger

Tlf.: 87167671 / 28992149, e-mail: robert.a.fenton@biomed.au.dk

 

Senest opdateret 28. februar 2018