Gå til indhold

Tilmeld din virksomhed projekt- og specialemarked på IT Universitetet

For at udnytte mulighederne i satellitdata, har din virksomhed brug for kvalificerede IT kandidater - en mangelvare Danmark. Deltag på IT Universitetets projekt- og specialemarked den 9. september 2019 og få mulighed for at invitere dygtige og engagerede IT studerende til at skrive en opgave hos jer

I disse år øges mængden af data fra satellitter og mulighederne for at udnytte dem til at skabe forretning er mange. Derfor har virksomheder og offentlige myndigheder behov for kandidater med skarpe digitale kompetencer.

IT Universitetet afholder hvert år projekt- og specialemarked, hvor virksomheder, organisationer og studerende fra ITU, kan møde hinanden under uformelle rammer og præsentere idéer til projektsamarbejder for hinanden. Netop den direkte dialog med de studerende gør det ofte lettere at finde frem til fælles interesse for et projekt.

IT Universitetet næste projekt- og specialemarked finder sted mandag d. 9. september, kl. 15.30-17.00.

På arrangement vil jeres virksomhed primært møde studerende, som påbegynder deres specialeforberedelser i løbet af efteråret og efterfølgende skriver specialet i foråret 2019. IT Universitetet forventer at 80-100 studerende deltager.

For at deltage, skal I forud for arrangement lægge minimum ét forslag til et studieprojekt i IT Universitetets Job & Projektbank.

IT Universitetet opfordrer jer til at lave opslagene på engelsk for at nå flest mulige studerende, da både danske og internationale studerende deltager i arrangementet.

Arrangementet er en platform for dialog med studerende om projekter og specialer, og ikke praktik eller jobmuligheder.

Tilmelding

Er du og din virksomhed er interesseret i at deltage eller har du nogle spørgsmål, hører Trine Møller fra IT Universitetet meget gerne fra jer inden den 20. august på Trim@itu.dk

Kontakt

Cecilie Tornøe
Specialkonsulent
Tlf.: 72318284
Email: ct@ufm.dk
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen