Tre niveauer for deltagelse i et igangværende netværk
Du kan deltage på tre forskellige niveauer i et eksisterende COST-netværk og proceduren for optagelse varierer afhængig af hvilken rolle, du ønsker i netværket. Der er følgende tre niveauer for deltagelse:
- Management Committee (MC) - netværkets ledelse
- Working Groups (WG) - netværkets arbejdsgrupper
- Activities - netværksaktiviteter.
1. Management Committee (MC) - netværkets ledelse
Når nye netværk er godkendt, igangsætter Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (UFS) en åben proces, hvor interesserede forskere og innovatører kan tilkendegive deres interesse.
Efter endt ansøgningsrunde kan ansøgninger indsendes løbende i hele netværkets levetid efter først-til-mølle princippet. UFS kan udpege to repræsentanter til hver Management Committee.
Hvis ansøgningen som MC-medlem er indsendt efter netværkets første MC-møde, skal netværkets MC også acceptere de nye deltagere inden for 4 uger efter modtagelsen af UFS nominering.
Du kan orientere dig i arket ’oversigt over MC-pladser’, hvor du kan gennemse samtlige netværk i årene 2019-22, samt se om der er en ledig dansk plads i netværkets Management Commitee.
- Oversigt over ledige MC-pladser i COST-netværk 2019
- Oversigt over ledige MC-pladser i COST-netværk 2020
- Oversigt over ledige MC-pladser i COST-netværk 2021
- Oversigt over ledige MC-pladser i COST-netværk 2022
- Oversigt over ledige MC-pladser i COST-netværk 2023
Hvis du finder et netværk af interesse, kan du læse nærmere om netværket inde på:
Forventninger til Management Committee repræsentanter
Det forventes, at udpegede repræsentanter:
- repræsenterer Danmark i netværkets Management Committee, og ikke kun deres egen institution.
- deltager aktivt i netværkets ledelsesmøder og andre netværksaktiviteter.
Læs mere om forventninger til MC-medlemmer på side 2 i ansøgningsskabelonen, som du finder nedenfor.
Ansøgningsskabelon inkl. CV
For at komme i betragtning som medlem af Management Committee, skal interesserede forskere og innovatører udfylde og indsende ansøgningsskabelonen inkl. CV
Ansøgning inkl. CV skal sendes til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen via e-mail: cost@ufm.dk
2. Working Groups (WG) - netværkets arbejdsgrupper
Det er netværkets ledelse, der optager nye deltagere. UFS har ingen indflydelse på denne proces. Kontakt netværket og/eller danske Management Committee-repræsentanter for deltagelse i Working Groups via:
Under hvert netværk finder du kontaktoplysninger samt evt. danske MC-medlemmer.
3. Activities - netværksaktiviteter
Hvert netværk afholder forskellige aktiviteter. Nogle er åbne for eksterne deltagere, andre kun for deltagere. Kontakt netværket og/eller danske Management Committee-repræsentanter for deltagelse i netværksaktiviteter via:
Under hvert netværk finder du kontaktoplysninger samt evt. danske MC-medlemmer.