Gå til indhold

Ukraines muligheder i Horizon Europe

Selvom aftalen mellem EU og Ukraine om associering til Horizon Europe ikke er trådt i kraft, kan Ukraine deltage i programmet og modtage støtte herfra.

Status for forhandlingerne med Ukraine om associering til Horizon Europe er, at den ukrainske regering skal ratificere aftalen. Den er derfor ikke trådt i kraft, og tidshorisonten for dette er usikker.

Men da Ukraine er et lav- og mellemindkomstland kan ukrainske deltagere (universiteter, virksomheder, myndigheder m.fl.) alligevel deltage i Horizon Europe-projekter, og de kan modtage støtte fra programmet.

I de fleste programmer i Horizon Europe gælder, at konsortiet bag ansøgningen består af mindst tre deltagere fra tre forskellige EU-medlemslande eller associerede lande, hvoraf mindst en skal være fra et EU-medlemsland. Da Ukraine endnu ikke er associeret til Horizon Europe, skal man derfor være opmærksom på at imødekomme konsortiekravet uden den ukrainske deltager(e).

Læs mere

Kontakt os

Hvis du spørgsmål om Ukraine og Horizon Europe, er du velkomne til at kontakte EuroCenter.

 

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 30. november 2023