Landehåndbogen giver vejledende information om udenlandske uddannelsessystemer og uddannelser. Den er især en hjælp til de enkelte, der har taget uddannelse i andre lande eller overvejer at gøre det, og til virksomheder og uddannelsesinstitutioner, som skal tage stilling til udenlandske eksamensbeviser.
Landehåndbogen udgives af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Håndbogen omfatter 39 lande, hvis uddannelser styrelsen ofte er blevet bedt om at vurdere. Det er (i alfabetisk rækkefølge): Argentina, Australien, Bangladesh, Brasilien, Bulgarien, Cameroun, Chile, Eritrea, Estland, Etiopien, Filippinerne, Finland, Frankrig, Ghana, Indien, Irak, Iran, Island, Italien, Kina, Litauen, Marokko, Nederlandene (Holland), Nepal, Nigeria, Norge, Pakistan, Polen, Rumænien, Rusland, Spanien, Storbritannien (herunder England/Wales/Nordirland og Skotland), Sverige, Syrien, Thailand, Tyrkiet, Tyskland, Ukraine og USA.
Det finder du i landehåndbogen:
1. Kvalifikationer og vurderingsstandarder
-
For hver uddannelsestype oplyser vi det tilsvarende danske uddannelsesniveau (f.eks. erhvervsakademi-, bachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse), dvs. styrelsens standard for vurdering af de pågældende uddannelser.
-
NB: Vurderingsstandarderne oplyses kun som vejledende information, da der kan være særlige omstændigheder ved den enkelte uddannelseskvalifikation. Hvis man har en afsluttet uddannelse, kan styrelsen foretage en konkret vurdering af den.
2. Uddannelsessystemet
- Grundskole
- Gymnasial uddannelse
- Erhvervsuddannelse
- Adgang til videregående uddannelse
- Videregående uddannelse
- Voksenuddannelse
- Læreruddannelse
- Links til yderligere information
3. Karaktersystemer
4. Kvalitetssikring, akkreditering og offentlig godkendelse
- Hvad betyder akkreditering/offentlig godkendelse i det pågældende land?
- Hvordan kan man finde ud af, om en institution eller en uddannelse er offentligt godkendt?
5. Ord og begreber