Gå til indhold

Bedre muligheder for syndikeringslån

Syndikeringslån skal både forbedre adgangen til kapital for små innovative virksomheder i de tidlige stadier - og samtidig gøre det mere attraktivt for investorerne at investere i meget tidlig virksomhedsudvikling.

Indsendt af

Danish Venture Capital and Private Equity Association

Resumé

I 2011 etablerede Vækstfonden de såkaldte ”syndikeringslån”. Syndikeringslån er lån til vækstvirksomheder, der befinder sig i de tidlige udviklingsstadier. Lån gives på op til 7,45 mio. kr. og ydes i forbindelse med, at virksomhederne samtidig får tilført risikovillig kapital fra en eller flere ventureinvestorer.

Udfordring og muligheder

Syndikeringslån skal både forbedre adgangen til kapital for små innovative virksomheder i de tidlige stadier - og samtidig gøre det mere attraktivt for investorerne at investere i meget tidlig virksomhedsudvikling.

Vækstfonden yder ikke syndikeringslån direkte til virksomhederne, men i partnerskab med virksomhedernes professionelle investorer. Som virksomhed skal man derfor drøfte muligheden for syndikeringslån med sin investor, der skal godkendes af Vækstfonden. Lånerammen er på 250 mio. kr. og udløber ved udgangen af 2015. Det skal huskes, at lånene ikke er investeringer fra statens side. Det er lån, der skal betales tilbage. Lånene kan derfor godt vise sig at være en god forretnings set fra statens side.

Målsætning

Derfor mener vi, at som en del af Danmarks fremtidige innovationsindsats, skal syndikeringslånene fortsætte - også efter 2015. DVCA opfordrer til, at der afsættes en ny pulje på 350 mio. kr. gældende fra 2016 frem til 2020.

Innovationsbehov

DVCA mener også, at ordningen skal ændres så det ikke kun er venturefondene, der skal bygge bro over ”dødens dal”. Det kan business angels, der har gode investeringsmuligheder – de såkaldte super-angels – også. Derfor opfordrer DVCA til, at business angels i Danmark også får muligheden for at blive godkendt som partner til syndikeringslånene - og at der sættes en pulje af på 100 mio. kr. til business angel-syndikeringslån. Ligeledes bør ordningen efter 2015 også tilgodese business angels med 100 mio. kr.

Effekter og potentialer

DVCA foreslår flere ting i forbindelse med syndikeringslån, som kan indarbejdes i en kommende innovationsstrategi.
For det første, at de såkaldte ”super-angels” skal kunne godkendes som partnere til syndikeringslånene. Dernæst, at der afsættes 100 mio. kr. ekstra til business angel syndikeringslån frem mod udgangen af 2015.

Endelig er det vigtigst, at ordningen også fortsætter efter 2015 med en samlet låneramme på 350 mio. kr. frem til 2020. Heraf reserveres 100 mio. kr. til business angels syndikerings lån for innovative skatteforhold, når det gælder vækstvirksomheders muligheder for at forske og udvikle sig.