Indsendt af
Syddansk Universitet
Resumé
De danske virksomheder er udfordret på konkurrenceevnen og især på fastholdelse af arbejdspladser.
Innovation og viden har løbende været nævnt som mulige afsæt i forhold til at styrke konkurrenceevnen; vi skal konkurrere på viden frem for omkostninger.
Men når disse udsagn skal omsættes i praksis bliver udfordringen for alvor tydelig. Det er afgørende, at vækst tager udgangspunkt i nye produkter med et højt vidensindhold, hvilket typisk er gældende når der udvikles nye teknologier.
Det danske forskningssystem har længe haft fokus på udvikling af nye teknologier, men teknologier er ikke ensbetydende med innovation. Det er afgørende, at for at kunne innovere så skal teknologierne markedsmodnes til konkrete kunde- eller markedsbehov.
Kort sagt; der skal parallelt med og i stærkt samspil med teknologiudviklingen udvikles en forretningsmodel med klart afsæt i markedet. Udfordringen er endnu mere udtalt når der er tale om ny-startede virksomheder, uden en bagvedliggende organisation.
Denne INNO+ indsats skal altså fokusere på at udvikle et værktøj og et tilhørende sæt af komponenter, der kan realisere flere teknologiske projekter til markedet og sikre adoptionen af teknologierne i nye produkter på nye eller umodne markeder.
Indsatsen er altså ikke knyttet til bestemte industrier eller brancher, men kan knyttes til en lang række. Dog ses potentialet at være størst i forbindelse med højteknologiske projekter med en længerevarende udviklingshorisont, hvor markedet enten er ukendt eller umodent.
I forhold til anbefalingerne fra flere af de nedsatte vækstteams så fokuseres der f.eks. på forretningsudvikling (Vækstvilkår for de Kreative Erhverv) og markedsmodning (Vand, bio og miljøløsninger), hvilket denne indsats understøtter.
Udfordring og muligheder
I FORSK2020 efterlyses indsatser, der kan fremme nye arbejdspladser og give grobund for udvikling af nye innovative løsninger og metoder samt generelt at øge virksomhedernes innovationskapacitet (indsats 3.2 og 3.3).
Det er helt afgørende, at der fokuseres på at udvikle markedet for en ny teknologi samtidig med at selve teknologien udvikles. Men i langt de fleste tilfælde fokuseres der på udfordringer og problemer i forbindelse med selve udviklingen af teknologien, uden at der i løsningen af disse sættes fokus på at de valg, der tages i processen også har konsekvenser for markedskraften i den nye teknologi.
En yderligere komplikation i forhold til at sikre danske produktionsarbejdspladser i fremtiden er ikke kun at udvikle nye teknologier indenfor kendte brancher, men samtidig at fokusere på muligheden for etablering af nye produktionsarbejdspladser.
Iværksætterindsatsen har ikke tidligere differentieret i mellem forskellige typer af iværksættere. Men efter krisen har det være om end meget svært at starte nye produktionsvirksomheder. Her tænkes især på udfordringen ved at gå fra en god ide og udviklingen af teknologien, til at få defineret og afprøvet forskellige materialer og produktionsprocesser til en fremtidig produktion samtidig med at der skal startes en virksomhed.
For disse kommende virksomheder står samtidig overfor udfordringen med at definere forretningsmodellen. Således kan den foreslåede proces understøtte en differentieret iværksættertilgang og hjælpe nye virksomheder hurtigere frem mod etablering og overlevelse.
Det er selvfølgelig kendt at det er vigtigt at fokusere på markedsmodning af nye teknologier, men innovationsforskningen har i en årrække fokuseret på f.eks. nye samarbejdsformer.
Nyligt har fokus også rettet sig mod forskning indenfor udvikling af forretningsmodeller, men primært til eksisterende virksomheder. Der mangler altså en samlende forskningsindsats til kobling af disse elementer i en samlet model for markedsmodning og forretningsudvikling for nye teknologier til nye markeder.
Målsætning
Det er indsatsens målsætning at udvikle et modulopbygget værkstøj, der sideløbende med udviklingen af nye teknologier kan understøtte udviklingen af en solid forretningsmodel, og dermed styrke innovationskapaciteten i den enkelte virksomhed.
Modulerne tænkes fleksibelt opbygget så de kan anvendes og tilpasses det enkelte teknologiudviklingsprojekt eller nye virksomheds udvikling. Modellen tager udgangspunkt i et konkret teknologiprojekt og inddrager løbende interessenter/stakeholders i udviklingen.
Innovationsbehov
Indsatsen koncentreres sig i al sin væsentlighed om udvikling af komponenter, der kan sættes sammen til et samlet værktøj, testning af værktøjet og efter evaluering og opdatering at få værktøjet endelig beskrevet og udbredt.
Der vil være behov for en forskningsindsats i forhold til udvikling af værktøjet, og derefter i en udviklingsproces hvor værktøjet afprøves og valideres. Værktøjet skal derefter udbredes via uddannelses- og implementeringsindsatser på f.eks. en række ingeniøruddannelser.
Der kan derfor med fordel også udvikles et egentligt uddannelsesprogram. Anden type af vidensspredning vil naturligt være til projekter indenfor store forskningsprogrammer f.eks. inden for energi, miljøteknologier, sundhedsteknologier mm.
Umiddelbart kan der ikke ses barrierer i forhold til realiseringen af projektet, men mere i forhold til at få værktøjet udbredt og implementeret hos en bredere skare af interessenter.
Aktørgrupper:
Virksomheder, med store teknologiudviklingsprojekter
Brugergrupper af teknologier
Forskningsprogrammer f.eks. ForskEl eller lign.
Kommende iværksættere med ideer om nye produkter eller processer
Det vil være naturligt at knytte an til FORSK2020 programmets intentioner om at gøre Danmark til et eksperimentarium for nye teknologier og processer. Det pågældende værktøj kan stå centralt i forhold til afprøvning og validering af teknologier og processer i et initiativ.
Man kan altså forestille sig at der som en del af valideringen af værktøjet laver et fysisk eksperimentarium for afprøvning af værktøjet på et bredere spektrum af teknologiprojekter.
De danske forudsætninger
Da Danmark igennem en årrække har fokuseret på iværksætteri, innovation og nye innovative løsninger er der et naturligt afsæt for at koble disse indsatser og erfaringerne herfra med nyopbygget viden inden for forretningsmodeller. Det vil være naturligt at fortsætte og forstærke denne indsats med fokus på nye teknologisatsninger.
Samtidig kan det som nævnt ovenfor også bruges som afsæt til at udvikle en mere differentieret iværksætterpolitik. Der forefindes altså i Danmark de rette kompetencer og en stærkt fokus som kan sikre at dette værktøj kan implementeres.
Med de nuværende indsatser indenfor iværksætteri og innovation på SDU vil det være oplagt at gennemføre projektet i en tvær-faglig projektindsats.
Effekter og potentialer
Der er ingen tvivl om at effekten af et funktionelt værktøj og en effektiv implementering på en række projekter vil væsentligt forøge projekternes succes og dermed adoptionen på markedet. Effekterne vil vise sig både for etablerede virksomheder og for nye iværksættere med fokus på nye produkter.
Samlet set skulle værktøjet kunne bidrage med at det enkelte projekt hurtigere kommer på markedet og til en højere adoptionsrate, hvilket både vil betyde en øget konkurrenceevne og en større levedygtighed.
Det forventes også at projektet vil give den enkelte virksomhed en øget innovationskapacitet ved det øgede fokus på samspillet mellem teknologiudvikling og markedsudvikling igennem stærkere integration. I forhold til iværksættere forventes værktøjet at føre til etablering af flere nye virksomheder med produktionskompetencer.