Indsendt af
Copenhagen Business School (CBS)
Resumé
En fokuseret samfundsvidenskabelig forskning om klimaudfordringen for skibsfarten skal tilvejebringe ny viden til udnyttelse af de kommercielle muligheder ved den globale klimaudfordring for den danske maritime sektor. Klimaudfordringen kræver imidlertid ikke kun ny teknologi, men også nytænkning og organisatorisk tilpasning i erhvervet og hos kunder, myndigheder og organisationer. Megen teknologi til reduktion af CO2-emission og andre udledte stoffer, findes allerede, men dens anvendelse hæmmes eller understøttes ikke af incitamenter og den økonomiske organisering i sektoren.
Der er brug for en tværfaglig indsats, der sammentænker de tekniske muligheder med de juridiske og erhvervsøkonomiske betingelser og konkret viser, hvordan klimaudfordringen aktivt kan bruges til at styrke konkurrenceevnen for maritime sektor i Danmark.
Udfordring og muligheder
Søfartens emissioner har i de seneste år fået stigende opmærksomhed, og hvis FN’s klimamålsætninger skal realiseres, kræver det blandt andet, at skibsfarten bidrager med at reducere emissionerne markant. Studier fra International Maritime Organization (IMO) har således vist, at emissionerne fra skibsfarten frem til 2050 vil stige markant, hvis ikke nye initiativer sættes i værk, hvilket øger presset både på maritime virksomheder og de myndigheder, som regulerer søfarten – nationalt såvel som regionalt og globalt.
På det teknisk niveau forskes og udvikles der i nye maritime teknologier, som kan bidrage til den ønskede emissionsreduktion. Forskningen er imidlertid hovedsagelig af ingeniørmæssig og teknisk art. IMO har endvidere vurderet, at skibsfarten – afhængig af skibstype – kan gøres 25-75 % mere energieffektiv, hvis kendt teknologi tages i anvendelse. Samtidig kan det konstateres, at anvendelsen af teknologiske løsninger er tæt knyttet til andre strukturer og forhold end de rent tekniske. Eksempelvis er det energieffektive ”waste heat recovery”-system, der blev anvendt i 1980’erne, først for nyligt blevet taget i anvendelse igen, selvom det både reducerer brændstofforbrug og CO2-emissioner. Det indikerer, at klimaudfordringen for søfarten ikke kun er af teknisk-ingeniørmæssig karakter, men i høj grad også handler om økonomiske incitamenter, økonomisk organisering samt holdninger og adfærd i erhvervet.
Den eksisterende viden om praksis i erhvervet, dvs. incitamenter, organisering og adfærd, er imidlertid beskeden, selvom denne har stor relevans for problematikken omkring emissioner og energieffektivitet. Uden et grundigt kendskab hertil vil det være vanskeligt at udnytte de kommercielle muligheder i klimaudfordringen for skibsfarten.
Målsætning
Målsætningen er at udvikle ny viden til udnyttelse af de kommercielle muligheder i den globale klimaudfordring for den danske maritime sektor. Dette gælder på såvel myndighedsniveau som på virksomhedsniveau.
Innovationsbehov
Kommercialiseringen af klimaudfordringen for søfarten kalder på løsninger, der går på tværs af de traditionelle forskningsdiscipliner inden for eksempelvis teknisk og erhvervsøkonomisk forskning. Konkret er der behov for at inddrage de maritime erhvervs- og forskningsinstitutioner og virksomhederne og se på innovationsmuligheder i forhold til nedenstående forhold:
Finansielle:
- Hvordan kan incitamenter omkring lånefinansiering af nybygninger og retrofitting forandres, så energieffektive investeringer fremmes?
- Hvordan kan økonomiske besparelser ved drift af energieffektive fartøjer (med høj CAPEX, men lav OPEX) tydeliggøres inden retrofitting af eksisterende og kontrahering af ny tonnage?
Kontraheringsmæssige:
- Hvordan kan energieffektiviteten i nye skibe øges gennem samarbejde mellem erhvervets aktører (fx rederier, långivere, konsulenter, værfter og udstyrsproducenter)?
- Hvordan kan serieproduktion af skibe og udstyr gøres mere fleksibel, så den løbende kan inddrage teknologiske løsninger, der forbedrer energieffektiviteten?
- Hvordan kan ny tonnage indrettes, så senere retrofitting lettes?
Markedsmæssige:
- Hvordan kan aftalestandarder på shippingmarkeder ændres, så de præmierer energieffektivitet?
- Kan rederiers mulighed for slow steaming, virtual arrival o.l. styrkes med nye certepartier?
- Kan forbrugeres ønsker om klimavenligt forbrug omsættes til nye produkter og incitamenter i skibsfarten?
Organisatoriske:
- Hvordan kan organisering og kompetenceudvikling styrke besætningers daglige mulighed for at forbedre energieffektiviteten til søs?
Institutionelle:
- Hvordan kan der fra dansk side arbejdes for udvikling af international regulering, der kan forbedre energieffektiviteten?
- Hvilke udfordringer og muligheder er der for at inddrage erhvervet mere direkte i klima- og miljøregulering, nationalt og globalt?
Indsatsen kan organisereres i projektform som partnerskaber mellem uddannelses- og forskningsinstitutioner, myndigheder og virksomheder.
De danske forudsætninger
Indsatsen baseres på det eksisterende samarbejde mellem uddannelse- og forskningsinstitutionerne på det maritime område, samt ambitionerne i Vækstplanen for det Blå Danmark, herunder konkrete temaer.
Effekter og potentialer
Den tværdisciplinære problemløsning med inddragelse af tekniske, juridiske og erhvervsøkonomiske forskningsdomæner vil forbedre den eksisterende maritime kompetencebase og styrke den danske konkurrenceevne i et globalt marked, hvor løsninger på kommercielle udfordringer kræver tværdisciplinære løsninger.