Gå til indhold

Uddannelse og kreativitet

Feltet computerspil har generelt stort erhvervspotentiale. Der ligger et særligt dansk potentiale indenfor feltet computer-spil som lærings-spil.

Indsendt af

Det Strategiske Forskningsråd - Programkomiteen for Uddannelse og Kreativitet

Resumé

Feltet computer-spil har været støttet i et stort projekt med Birgitte Holm Sørensen som leder. Det er et felt der nu er centreret på AAlborg Uni i København og IT-universitetet. Det har generelt stort erhvervspotentiale og megen kontakt.

Der hvor der ligger et særligt dansk potentiale er indenfor feltet computer-spil som lærings-spil. Der er også god kontakt mellem it-miljøerne og de mere didaktisk-pædagogiske miljøer - og det er styrket ved at feltet nu er centreret på AAU.

Innovationspotentialet er ret nærværende og ville kunne igangsættes med kort tidshorisont. Kirsten Drotners DREAM projekt kunne her også inddrages da det arbejder noget parallelt - dog mest med museer og dermed den offentlige sektor.

Inden for feltet brugerdreven innovation er det projekt der mest har arbejdet med innovationsmuligheder nok Eva Sørensens projekt om innovation i den offentlige sektor. Manglende produktivitetsudvikling i den offentlige sektor er jo nok en af de afgørende faktorer for manglende vækst - se fx særsektionen af The Economist 12 Januar "The great innovation debate - innovation pessimism".

Eva og hendes projekt er allerede igang med at udvikle materialer, kurser og meget andet. De er gode forskere og har mange kontakter. Innovaton med henblik på at fremme produktivitet i den offentlige sektor har også indgået i et projekt omkring klima som Jens Hoff laver på KU/Statskundskab. (Det er i øvrigt interessant at Economist med henvisning til den bedste forskning kan vise at der indenfor de sidste 15 år ikke er sket nogen egentlig produktivitets-vækst heller ikke i den private sektor, og at IT og introduktionen af det, ikke har haft nogen som helst effekt).

Jakob Buurs SPIRE projekt har meget store innovationspotentialer i retning af at kunne fungere som drivere/coaches for innovation. Det ved de efterhånden utrolig meget om og er blandt de bedste i verden. De er allerede tæt på erhvervet som også er stærkt involveret. Man kan sige at deres viden kan bruges til at accelerere innovations.

Brian Moerans projekt om især film og mode og funktionen af de store film-festivaler og mode-uger har potentiale i relation til udvikling af Danmark som vært for ell. centrum for sådanne netværks-aktiviteter. Vi har allerede modeugen i København og CPH-DOX der er ved at være den vigtigste festival for dokumentar-film. Der er her et umiddelbart potentiale og en række kontakter til erhvervene. Københavns Kommune har lige valgt at støtte feltet med en film-fond.

Alle disse projekter er forskningsmæssigt stærke. Eva og  Jens Hoff har mest kontakt til offentlige aktører, men dog nogle erhvervskontakter. Her kunne interessante erhverv være de meget store danske konsulent-firmaer, der jo efterhånden internationaliserer voldsomt. De øvrige har allerede mange erhvervskontakter.