Indsendt af
Danmarks Tekniske Universitet
Resumé
Antibiotikaforbruget i landbruget skal reduceres i såvel Danmark som globalt for at minimere bakteriernes udvikling af resistens. Det er derfor nødvendigt at udvikle et samlet system af særligt præventive tiltag, så behovet for behandling med antibiotika så vidt muligt undgås. Dette omfatter bl.a. udvikling af innovative sensorteknologier til hurtig diagnostik samt nye forebyggende produkter som f.eks. nye vacciner og foderingredienser. Der skal ligeledes tænkes nyt inden for bl.a. smittemodeller, avl-genetik og staldbyggeri.
Udviklingen og realiseringen af systemet med mindre antibiotikaforbrug vil fostre samarbejde på tværs af discipliner, fag og brancher såvel som en tæt dialog mellem forskellige forskningsinstitutioner, organisationer og virksomheder. Det globale behov for disse højteknologiske løsninger giver nye muligheder for de danske virksomheder inden for bl.a. landbrug, elektronik, it, bioteknologi, ingredienser, byggeri og rådgivende ingeniørvirksomhed. Danmark står allerede stærkt på disse fagområder og har dermed et solidt grundlag for at kunne levere teknologierne, som udover at løse de danske problemer med antibiotikaresistens, også vil have et stort eksportpotentiale.
Udfordring og muligheder
De allerede indførte faglige og administrative tiltag har fået os et stykke af vejen i forhold til at skære i antibiotikaforbruget, men vi kan virkelig rykke med en koordineret tilgang, der angriber problemstillingen fra flere vinkler, og som går mere i dybden og løser problemerne ved roden.
Her følger en række tiltag, der samlet udgør et system, som kan forebygge og dermed reducere de behandlingskrævende sygdomme i landbruget i såvel Danmark som globalt. Fokus er særligt på mave-tarmlidelser hos svin, da ca. 70 % af det nuværende antibiotikaforbrug til produktionsdyr i Danmark anvendes i denne forbindelse.
Diagnostik: Optimering og udvikling af forskellige sensorteknikker og multiplexsystemer, der kan påvise sygdomsfremkaldende bakterier hurtigt, sikkert og prisbilligt, således at man kan monitorere på individ-, sti- og staldniveau og dermed sætte rettidigt ind med forebyggende og evt. kurerende behandling.
Smittebeskyttelse: Udvikling og optimering af staldsystemer med smittebeskyttelsesforanstaltninger mellem og inden for dyrebesætninger. Der skal udvikles matematiske smittemodeller, der kan optimere foranstaltningerne.
Vacciner o.a.: Optimering af nuværende vacciner og behandlingsstrategier samt udvikling af nye effektive og skræddersyede vacciner. Udvikling af nye innovative metoder til at styrke dyrenes immunforsvar – f.eks. med immunglobulin oprenset fra restprodukterne valle og slagteblod.
Behandlingsmetoder: Udvikling af nye effektive alternativer til antibiotika som f.eks. bioaktive peptider.
Foderingredienser: Identifikation og optimering af innovative ingredienser fra f.eks. affaldsprodukter fra fødevareproduktion, der kan styrke immunforsvaret, fordøjelsen m.v. Forskellige pre- og probiotika har eksempelvis vist betydelige sundhedsfremmende effekter ved at gøre mave-tarmsystemet hos svin mere robust. Metoder til bl.a. ekstraktion og fermentering skal optimeres og effektiviseres.
Avl/genomisk selektion: Parallelt med at der avles for øget produktivitet, bør der igangsættes udviklingsprojekter med henblik på at selektere for øget robusthed over for sygdomme samt mindre aggressivitet, således at grisene i højere grad kan huses i større grupper, så de bliver mindre stressede samtidig med at der støttes op om dyrenes normale adfærd.
Staldsystem: Udvikling af nye staldsystemer, der bl.a. er optimerede i forhold til sygdomsovervågning, smittebeskyttelse, immunitetsstyring og dyrenes naturlige behov.
Målsætning
Udvikling af en række højteknologiske løsninger, der kan samles til et eller flere systemer, med høj præventiv effekt mod behandlingskrævende sygdomme og dermed en reduktion af antibiotikaforbruget samt øget indtjening og dyrevelfærd.
Værdiskabelse for såvel små og mellemstore som store danske virksomheder gennem samarbejde med forskningsinstitutioner og landbrugserhvervet omkring udvikling og afprøvning af teknologierne.
Systemerne og teknologierne skal bruges i Danmark samt eksporteres - f.eks. sammen med den store eksport af levende dyr til lande som Rusland og Kina.
Innovationsbehov
Der er behov for nytænkning inden for bl.a. sensorteknologi, diagnostik, smittespredningsmodeller, vacciner, behandlingsmetoder, foderingredienser, produktionssystemer og genetik.
De danske forudsætninger
Danmark står stærkt inden for såvel sensorteknologier og rådgivende ingeniører som bioteknologi og ingredienser og har dermed fundamentet for at udvikle det samlede system.
Udover universiteter som DTU, KU og AU samt brancheorganisationer som Landbrug & Fødevarer tæller holdet en række danske virksomheder.
Projektet har potentiale for store flagskibe som Novozymes, Chr. Hansen og MT Højgaard samt den danske underskov med spidskompetencer inden for bl.a. biotek, it og landbrugsteknologi i bred forstand (afgrøder, foder, svineproduktion/stalddrift m.v.).
Effekter og potentialer
Ved at udvikle fremtidens innovative produktionssystemer til landbruget kan der opnås både øget bæredygtighed og sundhed for såvel dyr som mennesker – i Danmark og globalt.
Sygdomsforebyggelse giver bedre dyrevelfærd og nedskæring af antibiotikaforbruget, hvilket kan medvirke til at løse problemerne med at bakterierne udvikler resistens mod antibiotika. Det giver samtidig bedre økonomi og øget konkurrenceevne for landbrugserhvervet, som også kan få et bedre image hos forbrugerne. Der er ligeledes potentiale for spin-off af nye humanmedicinske præparater i forbindelse med f.eks. vaccineudvikling og andre metoder til styrkelse af immunforsvaret.
Samarbejdet og innovationen vil blive boostet hos partnerne fra forskningsinstitutioner og erhvervsliv, som vil få nye højteknologiske produkter og systemer på hylderne med stort eksportpotentiale.