Indsendt af: Landbrug og Fødevarer
Udfordring og muligheder
Danmark skal inden for de kommende 3-4 årtier gøre sig uafhængig af fossile ressourcer samtidig med, at den globale befolkning vil stige. I det fossil uafhængige samfund vil der derfor blive øget efterspørgsel efter biomasse til fødevarer, foder, materialer og energi. Samtidig er det nødvendigt at sikre jordens langsigtede dyrkningsegnethed samt sikre forsyningen med næringsstoffer gennem recirkulering af bl.a. fosfor, som er en knap ressource.
Jorden og dens produktionspotentiale bliver dermed den knappe ressource i det fremtidige biobaserede samfund. Der er derfor behov for, at dyrkningsjordens produktivitet optimeres uden uønskede påvirkninger af det omgivende miljø. Dette kan opnås gennem udvikling af afgrøder tilpasset de fremtidige flersidige anvendelser og krav om øget produktivitet og mindsket forbrug af indsatsfaktorer i form af færre pesticider og øget næringsstofudnyttelse.
Udvikling af differentierede dyrkningssystemer med ekstensiv produktion på følsomme arealer vil kunne sikre beskyttelsen af det omgivende miljø og give mulighed for en mere effektiv og bæredygtig intensiv dyrkning af de robuste arealer. Dette vil øge biomasseproduktionen og sikre råvaregrundlaget, konkurrenceevnen og beskæftigelsen i traditionelle og nye forarbejdningskæder.
Der er et stort potentiale for at forbedre afgrødernes egenskaber, øge udbyttet, mindske pesticidforbruget og øge næringsstofudnyttelsen. Udvikling af markteknologi til for eksempel varsling og højteknologisk sprøjtning og mekanisk ukrudtsbekæmpelse kan bidrage til at reducere pesticidforbruget i konventionel produktion og øge dyrkningssikkerheden i økologisk jordbrug.
Integrerede dyrkningssystemer med afgrøder med længere vækstsæson eller dobbeltafgrøder i den enkelte vækstsæson kan maksimere udbyttet, værditilvæksten og miljøbeskyttelsen til gavn for både den konventionelle og økologiske produktion og beskæftigelsen i følgeindustrien (fødevarer og nonfood).
En flersidig anvendelse af biomassen gennem bioraffinering og recirkulering af næringsstofferne ved afgasning af restfraktionerne i husdyrgødningsbaserede biogasanlæg optimerer produktionen, værditilvæksten og konkurrenceevnen.
Udover at optimere den danske produktion af råvarer til fødevarer, foder, materialer og energi vil der være et stort potentiale for eksport og beskæftigelse hos danske teknologi- og videnvirksomheder, herunder frø- og udsædsfirmaer.
Målsætning
En målrettet indsats indenfor planteforædling i offentligt privat partnerskab skaber grundlag for udvikling af afgrøder der mindsker behovet for pesticider, øger næringsstofudnyttelsen og forbedrer produktiviteten og sikrer produktionsgrundlaget i fødevareproduktionen og nye anvendelser til materialer og energi.
Der udvikles og demonstreres nye dyrkningssystemer og sædskifter på robuste og følsomme arealer, som skaber grundlag for en mere målrettet miljøregulering og mulighed for fortsat produktion, værdiskabelse og beskæftigelse også på følsomme arealer. Værditilvæksten optimeres gennem intelligent flersidig udnyttelse til fødevarer, foder, materialer og energi samt recirkulering af næringsstoffer.
Innovationsbehov
- Fokuseret planteforsknings- og forædlingsindsats med henblik på udvikling af robuste og resistente afgrøder med højere produktivitet og lavere pesticidforbrug samt bedre kvalitetsegenskaber gennem etablering af center for planteforædlingsforskning med deltagelse af danske universiteter og de danske planteforædlere (DLF-Trifolium, Nordic Seed, Sejet, LKF-Vandel.
- Udvikling og demonstration af nye konventionelle og økologiske dyrkningssystemer med ekstensiv drift af følsomme arealer med flerårige afgrøder og nye sædskifter med længere vækstsæson eller dobbeltafgrøder på den robuste jord. Centrale aktører er Videncentret for Landbrug, AgroTech, universiteter, DONG, m.fl.
- Udvikling og demonstration af nye markteknologier, herunder højteknologisk sprøjteteknik og mekanisk ukrudtsbekæmpelse i økologiske og konventionelle afgrøder. Centrale aktører vil være Videncentret for Landbrug, AgroTech, universiteter, maskinfabrikanter, herunder Kongskilde, Thyregod, Hardi International m.v.
- Bioraffinering og biologiske konverteringsteknologier til udnyttelse af restprodukter, halm m.v. til biogas og recirkulering af næringsstoffer. Centrale aktører vil være danske leverandører og underleverandører af komponenter til biogasanlæg, Komtek, Solum, REnescience, Biocover, Novozymes m.v.
De danske forudsætninger
Danske planteforædlingsvirksomheder besidder betydelige kompetencer i forhold til udvikling af afgrøder tilpasset danske forhold og miljøregler. DLF Trifolium er verdens største producent af græsfrø. Danske maskinproducenter har stor ekspertise i udvikling af redskaber målrettet danske forhold. Videncentret for Landbrug har stor erfaring i via forsøg at frembringe viden om dyrkning af afgrøder og sikre en hurtig overførsel af viden til kompetente og omstillingsparate danske landmænd.
Effekter og potentialer
Gennem udvikling af redskaber til mere målrettet miljøregulering og udvikling af nye produktionssystemer på følsomme arealer vil der koblet med muligheden for intensivering af den øvrige planteproduktion være basis for at fastholde råvaregrundlaget og dermed den nuværende beskæftigelse i fødevareerhvervet på 140.000 samt 10-15.000 nye arbejdspladser. Fødevareministeriet har vurderet, at forbruget af pesticider kan reduceres med en tredjedel til halvdelen gennem en fokuseret planteforædlingsindsats. Der er store perspektiver i eksport af viden om dyrkningssystemer samt miljøteknologi og udsæd