Gå til indhold

Intensiveret teknologiudvikling i fødevareindustrien.

Behov for en bred satsning indenfor forarbejdningsteknologi på fødevarefor-arbejd¬ningsområdet – med forbrugeren i centrum og med fokus på produktkvalitet

Indsendt af: Landbrug og Fødevarer

Udfordring og muligheder

En fortsat teknologiudvikling i fødevareindustrien er en vigtig konkurrenceparameter på det globale marked og dermed en af forudsætningerne for vækst og skabelse af arbejdspladser i Danmarks største erhvervsklynge. Der er særlige udfordringer på fødevareområdet: Den varierende råvarekvalitet, og det at der er tale om biologisk materiale stiller særlige krav til kvalitetsstyringssystemerne og logistikken.  Samtidig er det vigtigt at optimere udnyttelse af råvaregrundlaget og kunne lave differentierede produkter f.eks. ift. kunde- og forbrugerkrav.

Grundlaget: Den danske jordbrugs- og fødevareklynge er verdens 3. største fødevareklynge, og beskæftiger i dag ca. 140.000 privatansatte indenfor animalsk, vegetabilsk primærproduktion, forædling samt den direkte afledte service-, teknik- og forsyningssektor. Klyngens virksomheder, der geografisk er jævnt fordelt over hele Danmark, står for 20 % af den samlede danske vareeksport og 57 % af overskuddet på handelsbalancen. Klyngen bidrager derfor væsentligt til Danmarks økonomi.

Målsætning

Målet med denne innovationssatsning er bredt, at udvikle ny teknologi på fødevareområdet for at forbedre produktivitet og optimere fødevaresikkerhed, arbejdsmiljø og ressourceforbrug under hensyntagen til slutprodukternes kvalitet. Satsningen vil styrke fødevareindustriens konkurrenceevne til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark, herunder i de tyndt befolkede områder, hvor fødevareproduktion fylder ekstra meget.

Innovationsbehov

Ressourceeffektivitet og/eller optimal resourceudnyttelse i produktionen - og transporten til eksportmarkederne - er altafgørende for en rentabel forretning og for at kunne tilfredsstille kunder og forbrugere.
Udvikling af nye ingredienser

  • Udvikling af alternative bæredygtige (etisk, økonomisk, ressourcemæssigt) ikke-termiske dekontaminerings- og konserveringsmetoder for øget kvalitetsbevarelse.
  • Udvikling af superkølingsteknologi, emballageringsløsninger og transportmedier i samlet koncept for energibesparelse og kvalitetsforbedring.
  • Sensorstyrede robotter, der kan erstatte de menneskelige sanser, primært syns- og følesansen.
    Teknologisk Institut/ DMRI sender her separat forslag på Vision- og sensorbaseret højteknologi til hele produktionskæden i fødevaresektoren .også omhandlende bl.a. innovation indenfor sensorstyrede robotter.
  • Udnyttelse af restproduktion
  • Processtyring – såsom Proces Analytisk Teknologi (PAT), visulaiseringsprogrammer (f.eks. CT-skanning og 3D-billedanalyser).
  • Analysemetoder (computerbaserede) der kan håndtere og komme med brugervenlige data.
    Organisering - videnspredning.
    Satsningen kan bidrage til:
  • Opbygning af platforme for innovation med særlig fokus på virksomheder (herunder GTS). I tilknytning til platformene vil samarbejdet med universiteterne blive styrket..
  • Videnspredning til også SMV indenfor sektorerne, der har et stort innovationspotentiale.
  • At blive løftestang for kontakt mellem virksomheder og europæiske kompetenceklynger i de kommende innovationsaktiviteter under Horizon 2020, forventede KICs og European Innovation Partnerships
    Dette forslag er i samklang med forslag indsendt fra Mejeribrugets Forskningsfond (Effektiv produktion), TI/DMRI (Højteknologisk fødevareproduktion), KU Science (Center for Industriel Imaging) og DTU (Innovationsklynger om fødevareforarbejdningsudstyr og processer).

De danske forudsætninger

Fødevareindustrien har stor erfaring i afsætning på en lang række eksportmarkeder, hvor indkøberne ofte er store multinationale supermarkedskæder med veldefinerede kvalitetskrav.
Dansk fødevareindustri er videnmæssigt blandt de førende i verden i relation til produktkvalitet og høj fødevaresikkerhed/ sporbarhed - opnået gennem en mangeårig indsat ved en helhedsorienteret indsats, som dækker hele værdikæden.
Erhvervets innovation er i forvejen i vid udstrækning brugerdreven. Erhvervet er strukturelt kendetegnet ved store forædlingsvirksomheder med et tæt samarbejde med såvel universiteter som udvalgte GTS-institutter, herunder DMRI Teknologisk Institut, Agro Tech m.fl.
Slagterierne har et meget tæt samarbejde med DMRI, der er verdens største og internationalt førende videncenter indenfor forskning og innovation i animalske fødevarer. DMRI’s specialister udvikler løsninger til den internationale kødindustri og yder rådgivning både nationalt og internationalt

Effekter og potentialer

  • Styrkelse af videnspredningen mellem erhverv (inkl. GTS), universiteter og udvalgte ministerier, herunder Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
  • Styrkelse af videnspredningen mellem store virksomheder/SMVer.
  • Bidrage til at styrke InSpire platformen.
  • Effektiv ressourceudnyttelse, værdiforøgelse samt grøn omstilling.
  • Styrket konkurrenceevne, herunder på vækstmarkederne i BRIK-landene.
  • Salg af viden/kompetencer og ny teknologi.