Indsendt af
Danmarks Tekniske Universitet
Resumé
Som følge af den globale befolkningstilvækst forventes efterspørgslen på fødevarer og foder at stige med 70 % frem mod 2050. Tilsvarende forventes velstanden at stige, hvilket medfører ønsker om en mangfoldighed af bæredyg-tigt producerede fødevarer. En begrænset adgang til landarealer og ferskvands-ressourcer gør det naturligt at vende sig mod havets uudnyttede ressourcer for at kunne opfylde disse behov. Den internationalt anerkendte danske offentlige og private fødevareforskning vil være et stærkt fundament for, at en innovativ satsning på dette område kan medvirke til ikke alene at bevare arbejdspladser i Danmark; men også til at videreudvikle den danske fødevaresektor.
Udfordring og muligheder
Udfordringerne
Den globale befolkningstilvækst medfører en stigende konkurrence om råstoffer og naturressourcer som f.eks. land og ferskvand til fødevareproduktion. Det er beregnet, at jordens befolkning i 2050 vil udgøre 9 mia. mennesker, og at fødevarebehovet vil være 70% større, end det er p.t. Samtidig øges velstanden og dermed stiger forbrugernes krav til udbud af varer, fødevarekvalitet og bæredygtige produktionsmetoder.
Arealanvendelsen i Danmark (2009) var: landbrug 71%, skove 18%, ferskvandsområder 3%, mens de sidste 8% udgjordes af byer og veje m.m. Denne fordeling ændres med stor sandsynlighed ikke til fordel for et større landbrugsareal. På globalt plan er der mange andre fordelinger, men den tilgængelige landbrugsjord er generelt begrænset, og i mange lande opleves samtidig et hastigt øgende pres på det ferskvand, der er til rådighed for fødevareproduktion.
Mulighederne:
Det danske havareal er ca. 2,5 gange større end landarealet. I ”Havet – en uudnyttet ressource” (Fødevareministeriet, 2010), der er en vidensyntese om danske muligheder indenfor marin bioteknologi og anden udnyttelse af havets ressourcer, nævnes ”seks temaer, hvor en målrettet, tværgående forsknings- og udviklingsindsats kan forventes at skabe væsentlige samfundsøkonomiske resultater”. Tre af disse temaer er direkte relateret til fødevaresektoren: A) Udnyttelse af havets biomasse. Her tænkes ikke på de traditionelle fiskerier, men i stedet på bifangster, biprodukter fra forarbejdningen, fangst af nye arter samt høst af tang. B) Dyrkning af råvarer i og fra havet. Der er plads på/i havet, der tæres ikke på ferskvandsressourcerne, og der skal ikke gødes. Produkterne kan både være til direkte konsum og indgå som ingredienser i foder til såvel akvakultur som til landdyr m.v. C) Sundhedsfremmende kost. Markedet for ingredienser til sundhedsfremmende kost er hastigt stigende på verdensplan. Mange af havets organismer indeholder sunde fedtsyrer, bioaktive peptider og mikronæringsstoffer, der med fordel kan indgå direkte eller indirekte i den fremtidige kostsammensætning.
Målsætning
Målopfyldelsen for 2018 vil være:
- at Danmark fastholder og udbygger sin position som en af de førende producenter af seafood i Europa; især med henblik på forarbejdning af den øgende mængde råvarer, der vil komme fra akvakultur.
- at der i Danmark sker en total udnyttelse og værdiskabning af fangster og biprodukter fra havets ressourcer, uanset om de kommer fra traditionelt fiskeri eller fra akvakultur.
- at danske virksomheder har en førerposition i Vesteuropa for dyrkning og udnyttelse af tang til konsum samt ingredienser til foder og fødevarer.
- at danske virksomheder producerer eller er underleverandører til sundhedsfremmende kost baseret på ingredienser af marin oprindelse.
Innovationsbehov
Forarbejdning af nye fiskearter og andre organismer fra det marine miljø vil kræve en betydelig innovationsindsats for at fremstille højkvalitetsprodukter, der er egnet til konsumanvendelse. Ved øget innovation vil arter, som i dag går til fiskemel og –olie, kunne forarbejdes til konsum. Som følge af den kommende EU-fiskeripolitik vil stort set al bifangst fra det traditionelle fiskeri blive bragt i land. Det vil være nødvendigt at analysere landingernes sammensætning af arter og tonnage fra de forskellige fangstområder. De fremkomne data vil være af stor betydning for at identificere den bedste anvendelighed for disse råvarer. Biprodukter fra forarbejdningen udgør op til 50% af tonnagen. En optimeret udnyttelse forudsætter præcis viden om de vildfangne produkters sammensætning og i hvilken kvalitet – for akvakulturprodukter er disse parametre kendte og i vidt omfang styrbare, hvilket er en fordel for en kommerciel udnyttelse.
M.h.t. tang er der behov for en afklaring af næringsværdi og evt. risici ved direkte konsum af de hyppigst forekommende arter i danske farvande. Viden om indholdet af forskellige sundhedsfremmende og bioaktive stoffer vil være af stor værdi for fødevaresektoren.
Den innovative indsats på området dyrkning af råvarer i og fra havet, bør fokuseres på en identifikation af dyrkbare tang-arter hvis sammensætning gør dem interessante for fødevaresektoren (direkte konsum, ingredienser og foder). Da tang indeholder op til 95% vand, skal der udvikles bæredygtige afvandingsteknikker.
For ingredienser til sundhedsfremmende kost skal det afklares, hvordan disse kan udvindes i kommerciel skala – og hvordan det passer ind i en bæredygtig, total udnyttelse (bioraffinaderi) af råvarerne.
Målsætningen realiseres bedst i form af innovationsklynger, hvor erhverv og vidensinstitutioner kan inspirere hinanden til at opnå den fulde udnyttelse af potentialet i de marine råvarer.
De danske forudsætninger
Den danske fødevaresektor har en international stærk profil som leverandør af sunde kvalitetsfødevarer og fødevareingredienser. Såvel den offentlige som den private danske fødevareforskning er på en række områder internationalt førende.
Det danske samfund har traditionelt haft tilknytning til havet, der er derfor såvel infrastrukturer som viden og indsigt, der kan danne basis for stærke innovative alliancer hvis der gøres en koordineret indsats. Samarbejdspartnerne vil være fra Danmarks Fiskeriforening, Dansk Akvakultur, Danish Seafood Association, Konsumfiskeindustrien, Novozymes, CP Kelco, Marinova, DHI, Chr. Hansen, COOP, KU-BIO, AU-BIOS, SDU-KBM, DTU Aqua og Fødevarestyrelsen.
Effekter og potentialer
Potentialet ved den beskrevne innovative indsats er meget store. Den danske fødevaresektor vil blive væsentligt styrket på en række områder. Seafood industrien er i dag i stor grad baseret på importerede råvarer. Den skitserede innovationsindsats vil sikre en ny udvikling i denne branche, der især vil gavne erhvervet i landdistrikterne og kystområderne. Der vil blive skabt muligheder for udvidelser i produktionen af sunde og nærende fødevarer i et omfang, der ikke længere kan lade sig gøre på landjorden. Den landbaserede fødevareproduktion vil få tilgang til nye foder og gødningsmæssige ressourcer. Det vil være muligt at tilbyde flere råvarer og ingredienser til kost, der kan forhindre/mindske livsstilssygdomme, med reducerede sundhedsomkostninger som effekt.
Know-how opbygget i Danmark vil på forskellig vis også kunne eksporteres.