Indsendt af
Klima-, Energi og Bygningsministeriet
Resumé
En målrettet havbundskortlægning er afgørende for en bæredygtig udvikling af de marine forretningsaktiviteter i Grønland (fiskeri, offshore olie-/gas-/ mineral-/råstofprospektering, skibsfart, turisme osv.). Det øgede pres på levende såvel som mineralske råstoffer i de grønlandske farvande forudsætter en stor forsknings- og innovationsindsats med henblik på at opbygge et højt viden niveau omkring de fysiske forhold på havbunden.
Udfordring og muligheder
Ambitionerne om at udvikle de grønlandske marine aktiviteter forudsætter en målrettet indsats fra det grønlandske og danske samfund for at sikre en bæredygtig udvikling. Offshore olie/gas aktiviteter såvel som udvinding af sand- og grus ressourcer til byggeindustrien sætter det arktiske miljø under pres. Derudover vil de forventede klimaændringer påvirke de arktiske økosystemer og dermed fiskeriet. Behovet for en bæredygtigheds-certificering af det grønlandske fiskeri er påtrængende i forhold til det globale marked. Åbningen af Nordvestpassagen som følge af den globale opvarmning sammen med en forøget industriel transport via havet vil skabe en forøget skibstrafik gennem grønlandske farvande og sætte det arktiske miljø under yderligere pres. For at sikre en optimal udnyttelse af ressourcerne samtidig med en forsvarlig forvaltning af naturressourcerne er der behov for en målrettet forsknings- og innovationsindsats, der sikrer et højt niveau af basisviden om havbundens naturlige tilstand i et yderst udfordrende miljø.
Målsætning
Vidensniveau om den grønlandske havbunds beskaffenhed er i dag begrænset og relateret til enkeltstående projektområder. For at kunne tilvejebringe den nødvendige basisviden om havbundens fysiske tilstand er målsætningen innovative omkostningseffektive løsninger. Disse vil vedvirke til at forbedre de akustiske havbunds karakteriseringsmetoder målrettet habitatkortlægning og samtidig demonstrere, hvorledes habitat kortlægningsmetodikker kan anvendes til naturressourceforvaltning og sårbarhedsanalyser af naturområder.
Målet er at resultaterne samtidig skal kunne hjælpe fiskeindustrien med en del af den dokumentation, der kræves for at opfylde certificeringskravene for bæredygtigt fiskeri. De nyudviklede metodikker, som også omfatter brugen af satellitdata, skal samtidig anvendes til at kortlægge potentielle ressourcer til byggeindustrien samt fremskaffe viden om havbundsstabiliteten i potentielle olie/gasområder (site surveys). En lokalisering og kvantificering af potentielle ressourcer er afgørende for udviklingen af det grønlandske såvel som det internationale marked.
Innovationsbehov
For at nå målsætningerne vil der være et behov for innovative løsninger inden for såvel den industrielle branche som indenfor forskningsmiljøerne. Den akustiske teknologi er afgørende for effektiviseringen af den kortlægnings-metodik, der anvendes indenfor habitatkortlægning, site surveys i forbindelse med olie/gas efterforskning såvel som til kortlægning af ressourcer til byggeindustrien. Der udvikles nye metoder indenfor forskningsmiljøerne med henblik på at videreudvikle og effektivisere de kendte kortlægningsmetodikker for lav vands og dybhavs områder. Dette indebærer en vidensdeling mellem industrien og danske og grønlandske forskningsmiljøer med henblik på at opbygge en kapacitet i Grønland, der kan medvirke til at opbygge en forvaltningspraksis til at varetage ansvaret for en balanceret beskyttelse og udnyttelsen af de grønlandske naturressourcer.
De danske forudsætninger
Indenfor marin teknologi har Danmark en global position med firmaer som bl.a. Reson A/S, MacArtney og Eiva A/S som førende indenfor feltet. Royal Greenland A/S med en omsætning på ca. 5 mia. DKK og mere end 1000 ansatte i Grønland og Danmark er en af verdens største producenter af skaldyr og fisk. På baggrund af Royal Greenlands målsætning om en bæredygtigheds-certificering (MSC) af bl.a. rejefiskeriet er der behov for en detaljeret kortlægning og dokumentation af de store fiskeområder i samarbejdsprojekter mellem danske og grønlandske forskningsinstitutioner og industrien.
Der findes i de danske/grønlandske forskningsmiljøer stor viden og erfaring om den marine del i Arktis. En række institutioner i Danmark og Grønland har i en lang årrække indsamlet viden om det marine arktiske miljø (GEUS, DMI, KU, AU, DTUAqua, KMS, Naturinstituttet og Råstofdirektoratet). Derudover har flere aktører indenfor industrien (fiskeri og råstoffer) vist interesse for en mere målrettet kortlægningsindsats med henblik på at udvikle det grønlandske eksportmarked. Danmark har via sit medlemskab af EU været underlagt EU’s direktiver mht. naturforvaltning og –beskyttelse. Denne erfaring vil være et væsentligt input til opbygningen af en naturressourceforvaltning i Grønland. Ikke alene i EU men også i det nærliggende canadiske område er der opbygget en række principper på habitatkortlægning og –beskyttelsesområdet, der kan virke som inspiration til et innovationsprogram. Den danske erfaring indenfor havbundsstabilitetsstudier offshore Grønland vil kunne bidrage til den industrielle udvikling af offshore-området i Grønland og derved minimere risikoen for uheld og efterfølgende naturkatastrofer.
Effekter og potentialer
Udviklingen af teknologier til opgaver i Arktis vil bringe danske virksomheder i frontlinjen internationalt med et potentiale for en øget eksport, ikke kun af teknologien men også af systemer og modeller for kortlægning af vanskeligt tilgængelige områder. Innovative løsninger indenfor de akustiske metoder vil effektivisere indsamlingen af fysiske data i det arktiske område. Brugen af satellitdata i de lavvandede, svært tilgængelige områder vil være et yderligere innovationsområde. Inden for det forskningsmæssige område vil der skabes et miljø, der sikrer en varig videnopbygning til brug for både forvaltningen og de industrielle aktører i hele det arktiske område.