Indsendt af
Dansk Industri
Resumé
Der skal investeres flere mia. i udviklingen af fremtidens energisystem i Dan-mark. Derfor er der behov for at se på, hvordan energinettene (el-, gas-, varme- og kølenet) kan styres mere intelligent med henblik på en optimal udnyttelse, der kan medvirke til at indfri de energipolitiske målsætninger i 2020 og i tiden herefter.
Et demonstrationsprojekt i stor skala kan belyse synergieffekterne mellem mellem el-, gas-, og varmenettene samt koblingen til køling og udnyttelsen af mulighederne for energilagring. Projektet vil endvidere undersøge muligheden for at integrere energinettene på en mere optimal måde, herunder varme- og kølenet.
Endelig kan der være behov for at undersøge regulatoriske barrierer, der forhindrer et bedre samspil mellem energinettene og de forskellige energikilder. Integration af el-, varme-, køle- og gassystemer kan bidrage til at balancere energiproduktion og energiforbrug.
Udfordringer og muligheder
Fremtidens energisystem er udfordret af ambitionen om et fossilfrit samfund i 2050 og energiaftalen fra marts 2012 med målsætning om 50 pct. mere vindenergi i 2020. Fremtidens energisystem kan desuden indeholde flere elbiler og flere varmepumper. Dette vil samlet set medføre en belastning af elnettet, som kræver nytænkning og ny teknologisk opgradering af vores energisystem.
Der skal investeres flere mia. i udviklingen af fremtidens energisystem. Der er derfor behov for at se på, hvordan nye og eksisterende energinet kan udnyttes optimalt til at indfri de energipolitiske målsætninger. Energisystemet bør anskues som et samlet system og ikke som et el-, gas- og fjernvarmesystem, der virker hver for sig.
Det bør derfor undersøges nærmere, hvordan energinettene kan sammentænkes og styres mere intelligent, og om den nuværende regulering indeholder barrierer for udvikling af et bedre samspil mellem nettene. Der er samtidig behov for at undersøge, om smartere energinet kan reducere energiomkostninger og dermed være en driver for vækst.
I mange år har f.eks. køle- og varmesystemer været betragtet som hinandens modsætninger. I virkeligheden forholder det sig modsat. Når man køler, skaber man varme, som i dag for en stor dels vedkommende ikke udnyttes. Ved at kombinere den store uudnyttede kapacitet for varme vil man skabe en innovationskilde og samtidigt reducere CO2-udledningen betragteligt. Forretningsmæssigt vil det være gunstigt for anlægsejerne og for samfundet, da man undgår investeringer i unødvendig varmekapacitet.
Herudover kan det overvejes at inddrage samspillet med andre systemer f.eks. vand, afløb, affald mm. Her er der tale om på kort sigt at koordinere energiforbruget i pumper og lignende og på længere sigt at udnytte muligheden for genindvinding af varme og udvinding/genbrug af ressourcer.
Målsætning
- At undersøge, hvordan gas, fjernvarme og køling kan spille sammen indbyrdes og med elnettet og målsætningen om mere vedvarende energi og det voksende behov for energilagring.
- På længere sigt at etablere et demonstrationsprojekt i stor skala, der undersøger synergieffekterne mellem mellem el-, gas-, og varmenettene samt koblingen til køling og udnyttelsen af mulighederne for energilagring. Demonstrationsprojektet skal undersøge muligheden for at integrere energinettene, herunder varme- og kølenet samt at udnytte eksisterende kommercielle køleanlæg til varmeproduktion.
- Undersøge regulatoriske barrierer, der forhindrer et bedre samspil mellem energinettene og de forskellige energikilder.
Innovationsbehov
- Fokus på interaktionen mellem el, gas og varmenet
- Fokus på energilagring og koblingen til fjernvarme og køling
De danske forudsætninger
- Danmark har en lang tradition for udvikling af energiteknologier og et unikt forsknings- og innovationsmiljø, der arbejder med udvikling af nye energiteknologier.
- Danmark har et ambitiøst energiforlig fra marts 2012 med mål om 50 pct. vind i elnettene for 2020.
- Danmark har et forholdsvis robust og moderne energinet og har særlige kompetencer inden for udvikling af fjernvarmeteknologi og har tilmed et veludbygget naturgassystem.
- Danmark har en moderne og udbygget kommerciel kølekapacitet, som for en stor del baserer sig på naturlige kølemidler. Specielt CO2 er specielt egnet som køle- OG varmekilde, og Danmark er førende inden for dette felt.
Dette indsatsområde er udarbejdet af Danfoss, Lean Energy Cluster og DI Energibranchen i fællesskab.
(Lean Energy Cluster dækker flere virksomheder, herunder specifikt Grundfos, Advansor, DONG mfl.)
Mulige andre samarbejdspartnere kan være DTU, Ålborg Universitet samt leverandører af styringsteknologi f.eks. Siemens og mindre softwarefirmaer.
Herudover vil det være oplagt at inddrage detailhandlen f.eks. COOP, Dansk Supermarked eller REMA.
Effekter og potentialer
Der er et stort forretningspotentiale i smart grid med udvikling af nye teknologier og tjenesteydelser. Flere OECD-lande har igangsat satsninger på udvikling og implementering af smart grid, og det skaber potentiale for afsætning af danske løsninger. Forbrugere og andre kommercielle enheder kan spille en ny rolle i udviklingen af nye produkter og serviceydelser.
Et demonstrationsprojekt vil give bedre mulighed for at vise danske styrker på energiområdet herunder smart grid. Projektet kan konkret fungere som udstillingsvindue overfor udlandet og skabe opmærksomhed om dansk know-how og erfaring med udvikling af energiteknolgi.
Et demonstrationsprojekt vil desuden agere som innovationskilde, og nye løsninger vil blive udviklet. Dette vil være af betydning for system- og komponentleverandører.