Indsendt af
FORCE Technology
Resumé
Sundhed og livskvalitet:
Der fokuseres på effektivt og miljøvenligt at bekæmpe sygdomsfremkaldende mikroorganismer inden for hospitals- og fødevaresektoren. Alene hospitalsinfektioner udgør 10 % af indlæggelserne og koster over 1 mia. kr årligt. At undgå anvendelsen af kemi skåner ikke kun miljøet, men giver også bedre basis for at bekæmpe multiresistente bakterier, der er et hastigt voksende sundhedsproblem med et stigende antal dødsfald. Der skal sættes bredt ind i såvel primærproduktionen, fødevareforarbejdning, distribution og sundhedsområdet for at opnå en effektiv intervention. Målet er en integration og tilpasning af den ny teknologi i dagligdagen, sådan at barrierer som nuværende arbejdsrutiner, produktionsprocesser og offentlige reguleringer tilpasses eller overvindes.
Udfordring og muligheder
Resistente bakterier er en anerkendt voksende trussel på sundhed og livskvalitet i DK. Paradoksalt nok er det på vores hospitaler at truslen fra resistente bakterier er størst. Hospitalsinfektioner udgør generelt 10% af indlæggelserne. Nogle af disse giver meget komplicerede forløb med reoperationer og varige mén til følge. Den estimerede udgift ligger over 1 mia. kr. om året.
Dårlig hygiejne i forbindelse med fødevarer gør tusinder af danskere syge hvert år. Ikke mindst de indirekte omkostninger i form af tabt arbejdsfortjeneste kan estimeres til yderligere 1 mia. Kr. Også her udgør resistente bakterier en stigende trussel, hvor liv og helbred nu bringes i fare.
En af de mulige løsninger til at reducere risikoen for smitte er ved at bryde smitteveje ved at sikre bedre hygiejne. Afledt kan dette sænke forbruget af antibiotika og heraf resistens – også hos husdyr i primærproduktionen.
Smitteveje brydes ved at sikre mikrobiologisk rene overflader – specielt vurderet ud fra sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Dette kan sikres under rengøring, men dette område er i dag endt som et lavstatus arbejdsområde. Fokus er på ressourceforbrug og at der i bedste fald ser rent ud. Men fysisk rent er ikke det samme som en lav smitterisiko. I dag håndhæves krav til overfladeres mikrobiologiske renhed kun få steder. Er det rimeligt, at det skal betales dyrt af andre, når nogen vælger at spare på hygiejnen?
Det er muligt at gøre det bedre, give mere sundhed og livskvalitet, samtidig med at samfundet økonomisk også tjener på det. Hertil kommer et stort potentiale i form af nye eksportmuligheder.
Målsætning
Målsætninger defineres endeligt når øvrig tekst er færdiggjort.
Overordnet målsætning:
Synlig reduktion af infektionssygdomme, specielt de der overføres fra fødevarer, på institutioner og ved hospitalsindlæggelser.
Der skal være speciel fokus på den voksende trussel fra resistente bakterier.
Innovationsbehov
Der arbejdes allerede i dag med at opnå bedre hygiejne. Her er mange aktører og allerede et fagligt højt niveau i et internationalt perspektiv. De nødvendige, men manglende innovationer ligger i sammenføjningen og brobygningen mellem disse viden-enklaver. Netop fordi der er så megen viden og kunnen i dag, er det muligt at gøre det bedre.
En udfordring er at netop kvalitetssikring baseret på best practise modarbejder innovation af nye løsninger.
Muligt arbejdsscenarie: Et hospital sætter det mål at patienter ikke smittes under indlæggelse. I samarbejde mellem hospital og eks. universiteter kortlægges og prioriteres smitteveje. For hver smittevej findes mulige interventioner. Dette gøres i et bredt samarbejde, hvor etableret industri (inkl. SMV) og videnscentre som GTS-institutter på baggrund af proof-of-concept finder løsninger. Herunder også brug af nye teknologier, der i kraft af at være nye, ikke nødvendigvis passer ind i etablerede standarder. Rengøringsselskaberne involveres, sådan at det sikres at udstyr og personale kan og vil arbejde med de fundne løsninger. Der må forventes, at der her skal bruge en del ressourcer på produktmodning og uddannelse.
Samme tilgang kan anvendes i plejesektoren, landbrug, fødevareforarbejdning, distribution og detailhandlen. Værtssektoren må forpligtige sig til en målsætning. Det skal afklares hvor der bedst sættes ind og de rigtige løsninger skal findes ved at inddrage en bred fagviden. Sidst, men vigtigst, skal selve implementeringen sikres.
Indsatsen skal omfatte flere sektorer, sådan at viden kan migrere på tværs mellem landbrug, fødevareproduktion, hospitaler, plejesektor og institutioner.
Primærproduktionen er det relevant effektivt at kunne sterilisere stalde og andet produktionsudstyr. Herunder mulighed for en hurtig og effektiv indsats når epidemier i eks. landbrug skal indkapsles.
Under slagtning og forædling skal der sikres mod krydskontaminering. For transport og distribution er risikoen smitte fra emballagens yderside, kølevogne og montre.
Udfordringer i at velmenende direktiver, standardiseringer og valideringer modarbejder nye tilgange, der potentielt kan være mere effektive.
Helt konkret er det områder som følgende der skal kunne besvares:
- Mere fuldstændig viden om smitteveje.
- Viden om overlevelse og placering på smittende overflader.
- Prioritering af smitteveje der skal brydes – bedst effekt for færrest resourcer.
- Hvilke typer sygdomsfremkaldende mikroorganismer skal prioriteres.
- Er der behov for en special strategi for resistente bakterier.
- Hvor stor reduktion skal en mikrobiologisk rengøring have for at sikre et fald i smittepresset.
- Hvilke relevante reduktions / desinfektionsmetoder findes og hvilke er der behov for at udvikle.
- Hvordan implementeres disse i en daglig rengøring.
- Hvordan sikres at teknologi og uddannelse øger kvaliteten af rengøringen uden også at øge ressourceforbruget.
Forudsætninger
Som nævnt er der allerede mange aktører i Danmark. De nødvendige, men manglende innovationer ligger i sammenføjningen og brobygningen mellem disse viden-enklaver.
Viden- og uddannelsesinstitutioner markerer sig allerede internationalt omkring smitteregnskab og fødevaresikkerhed. Inden for rengøring har Danmark flagskibe som ISS og Nilfisk/Advanche. Danmark betegnes som verdenens tredjestørste fødevareklynge. Et stort antal danske industrier arbejder med f.eks. maskiner og udstyr til fødevareindustrien. Mange er SMV’er og har hovedindtjeningen fra eksport. En rapport fra Fødevareøkonomisk Institut, KU sammenregner her den danske eksport til ca. 12 mia. Kr.
På den baggrund har Danmark de bedste forudsætninger om nogen for at opnå gode løsninger i et område der fremover også vil få voksende fokus i landene omkring os. Dette giver basis for et stort eksport potentiale af såvel know-how, som udstyr.
Sammenfattet er det nødvendigt med:
- En offentlig initieret målsætning
- Værtssektorer, gerne offentlige,
- som kan sikre relevante succeskriterier
- rumme og danne rammer omkring det at afprøve nyt
- Projektramme, der kan bringe eksisterende viden sammen og udpege hvor der mangler viden. Heri indgår proof of concept og implementering.
- Sikre at nye metoder kan afprøves på trods af eksisterende retningslinjer.
- At omfatte flere sektorer, sådan at viden kan migrere på tværs mellem landbrug, fødevareproduktion, hospitaler og instituationer.
Effekter og potentialer
En reduktion i antallet af infektionssygdomme vil først og fremmest give en samfundsmæssig økonomisk gevinst. Hertil kommer selv klart en øget livskvalitet, da mange sygdomsforløb giver mén.
Viden og know how vil sammen med udstyrsproduktion sikre en fortsat vækst i et område hvor Danmark allerede er ledende. Der er begrundet tiltro til at flere SMV’er vil kunne vokse sig store internationalt.
Differentiering i faggruppen rengøring vil kunne give dette arbejdsområde bedre arbejdsmiljø. Der vil blive krav om bedre uddannelse og derved nye karriereveje og bedre tiltrækning af ufaglærte arbejdere.