Gå til indhold

Støj & Sundhed - Løsninger når lyd er problemet

Der er fremlagt beviser på, at støjforurening har specifikke sundhedsskadelige virkninger og bidrager til hjerte-kar-sygdomme, kognitiv svækkelse, søvnforstyrrelser og tinnitus foruden irritation og stres. Ved at udvikle tiltag til at formindske støjforurening opnås gevinster for individ og samfund.

Indsendt af

Netværk for Dansk Lydteknologi

Nærværende forslag bør læses i tilknytning til det af Aalborg Universitet indsendte forslag om ”Miljøakustik” samt det af ATV indsendte ”Miljøakustik til forbedring af samfundet”.

Resumé

Adskillige undersøgelser, herunder WHO rapporten fra 2011 ”Burden of Disease from Environmental Noise”, har inden for de senere år påvist, at menneskers velvære og sundhed påvirkes voldsomt af det omgivende lydmiljø.

Der er fremlagt beviser på, at ekstern støjforurening har specifikke sundhedsskadelige virkninger og bidrager til hjerte-kar-sygdomme, kognitiv svækkelse, søvnforstyrrelser og tinnitus foruden generel irritation og stres. Ved at udvikle tiltag til at formindske støjforurening kan vi opnå massive gevinster for både den enkelte og samfundet som helhed i form af øget effektivitet, mindre stress og sygefravær samt generel bedre trivsel.

Målet er at begrænse omfanget af skader og omkostninger ved støjforurening betragtelig ved at udvikle analyse- og metodeværktøjer, produkter og services til støjundersøgelser og støjhåndtering.

Udfordring og muligheder

Udfordringen med stigende støjforurening af vores omgivelser og de deraf følgende helbredsgener er et af flere elementer, der påvirker vores produktivitet og livskvalitet i negativ retning. Omfanget af problemet stiger i takt med at stadig flere mennesker bosætter sig i de store byer, som udfordres af øget trafik, herunder tung trafik fra de mange større byggerier og anlægsprojekter, der i sig selv udleder meget støj.

Et andet eksempel er arbejdsplader, institutionsmiljøer og indendørs byrum, hvor mange mennesker er samlet i åbne miljøer uden tilstrækkelig støjhåndtering. Andre nye kilder til støjforurening er f.eks. nye energikilder som vindmøller, der udsender kontinuerlig lavfrekvent støj.  Selv om konsekvenserne af støjforurening af påvist, mangler der realiserbare løsninger inden for mange af de ovennævnte områder.

Løsninger på mange af støjudfordringer kræver tværdisciplinære indsatser, der både kortlægger problemernes omfang og udarbejder nye og bedre analysemetoder, standarder og ikke mindst tiltag eller løsninger, som mindsker støjpåvirkningen.

Det kræver inddragelse af både teknologiske og sundhedsfaglige forskningsmiljøer samt relevante myndigheder og offentlige aktører, der kan understøtte aktiv ”støjhåndtering” inden for de udsatte områder.
Inden for nogle områder er der desuden brug for en bedre forståelse af problemernes omfang blandt planlæggere og beslutningstager idenfor fremtidens arkitektur, boligpolitik, trafikpolitik, byplanlægning m.m.

Problemerne er globale, og kvalificerede løsninger vil have aftagere over hele verden.

Målsætning

Målet er at begrænse omfanget af skader og omkostninger ved støjforurening betragtelig ved at udvikle analyse- og metodeværktøjer, produkter og services til støjundersøgelser og støjhåndtering.

Innovationsbehov

Nye løsninger inden for Støj & Sundhed kræver øget prioritering af problemstillingen. Dette kunne ske ved konkrete case-studier i f.eks. særligt støjbelastede områder, hvor de påvirkede befolkningsgruppers sundhedstilstand monitoreres igennem længere tid sideløbende med omfattende støjmålinger og test af løsninger.

På baggrund af undersøgelser skal der udarbejdes bedre og mere retvisende instrumenter til regulering af fremtidigt byggeri, trafikplanlægning, indretning af arbejdspladser, placering af vindmøller etc., der kan danne grundlag for nye innovative produkter og processer til begrænsning af støjforurening.

Støjeksponering rangerer højt på EU's handlingsplaner og ny viden kan hjælpe med udviklinger af handlingsplaner med formål at begrænse skadelige virkning af støj. Ny viden vil også skabe grobund for nye produkter og services, der kan understøtte aktiv ”støjhåndtering”.

Løsningerne fordrer tværdisciplinære forskningsindsatser fra sundhedsfaglige, byggetekniske og akustiske og IT forskningsmiljøer. Der bør desuden inddrages bygge- og akustikkonsulenter samt relevante myndigheder. De centrale spillere inden for dette felt har forskellige motivationer, hvorfor offentlige incitamenter kan være nødvendige.

De danske forudsætninger

Danmark har stærke forskningsmiljøer inden for akustik, IT og sundhed, stærke konsulenthuse og ledende internationale arkitekter og entreprenørfirmaer, og vi er verdensledende spillere inden for nogle nye energiformer. En specialisering giver incitamenter til flere og bedre samarbejder på tværs.

Effekter og potentialer

Udover de store sundhedsmæssige gevinster, der kan opnås, kan dette blive en ny dansk styrkeposition med stort eksportpotentiale for services og produkter, der kan håndtere støjgener. Desuden kan Danmark være et forgangsland inden for dette felt og være med til at formulere nye internationale standarder.