Indsendt af
Innovationsnetværket VE-Net
Resumé
Samspillet mellem de forskellige energibærere (el, gas og fjernvarme) og udviklingen af avanceret energilagring er nøglen til den radikale omlægning af energisystemet Danmark står overfor.
Denne omlægning kan bliver en dansk spidskompetence, dvs. den kan danne grundlag for udvikling af arbejdspladser indenfor både viden- og håndværkerfag, og på sigt øge Danmarks muligheder for eksport af grøn teknologi.
Dette indsatsområde vil se overordnet på hele det danske energisystem, dvs. hvordan el, gas og fjernvarme spiller sammen, og hvordan samspillet kan forbedres med energilagring, intelligent forbrug og decentral energiproduktion som f.eks. solceller, mikrokraftvarmeanlæg og husstandsvindmøller.
Udfordring og muligheder
Det danske energisystem skal overgå en markant forandring hvis vi skal nå de nationale energimål om 50 % af elforsyningen skal komme fra vindmøller i 2020.
Men allerede nu er det vigtigt at holde de langsigtede mål med 100 % VE i 2050 for øje således at tiltag på den korte bane indtil 2020 ikke kolliderer med disse mål, men forbereder en udvikling mod målene i 2050.
Danmark er langt med implementering af vedvarende energi i energisystemet, men uden en overordnet styring af in- og output vil vi stå med overskud af energi når vinden blæser og mangel i tidspunkter med vindstille.
Det intelligente elnet (Smart Grid) har endnu ikke haft sit kommercielle gennembrud og med en udbygning af Smart Grid til også at omfatte gas og fjernvarme står vi med en enorm formidlingsopgave til såvel offentlige som private virksomheder hvis det skal lykkedes at nå målene både på kort og langt sigt.
Målsætning
Målet er at udvikle nye teknologier der effektivt både energimæssigt og omkostningsmæssigt kan konvertere fra en energiform til en anden og samtidig opnå en lagringseffekt. Teknologier der i første omgang skal målrettes og testes i Danmark og på kort sigt skal danne grundlag for grøn eksport sammen med de øvrige danske energikompetencer.
Et andet mål et at få implementeret de smarte løsninger der allerede er på markedet, men som af forskellige grunde ikke har vundet indpas i hverken industri eller private hjem.
Den decentrale energiproduktion i forbindelse med bygninger eller industri er langsomt ved at vinde indpas og dette kan være løftestangen til en større forståelse for samspil med det øvrige energisystem, og dermed en større forståelse for de intelligente løsninger der er nødvendige.
Innovationsbehov
Det er nødvendigt med et tæt samspil mellem de tre energibærere el, gas og fjernvarme hvis målsætningen om integration og lagring – og dermed også øget beskæftigelse og eksport skal realiseres. Dertil kommer behovet for at den konkrete forbindelse mellem energibærere og forbruger bliver demonstreret i stor skala med deltagelse af både store og små danske virksomheder.
De førende universiteter, GTS institutioner og private aktører kan og vil sammen med innovationsnetværk- og konsortier løfte opgaven i fællesskab.
I et parallelt forløb skal der ses isoleret på forbindelsen mellem de enkelte energibærere, f.eks. hvor mangler der tekniske løsninger til at udnytte overskudsenergien fra vindmøllerne? Hvordan er lagringsmulighederne lige nu? Men samtidig skal der dannes et totalt billede af det nuværende energisystems udfordringer, dvs. hvor er der ikke forbindelse mellem energibærerne og i særdeleshed hvorfor?
Der er også behov for at se på den danske regulering af hvordan energisystemerne hænger sammen. Danmark har tradition for at hente afgifter på energiområdet og store dele af vores energiafgifter er baseret på energisystemet som det så ud i 1970’erne og -80’erne. Store dele af afgiftsstrukturen er derfor i direkte modstrid med de energipolitiske mål. Der er således behov for en afklaring af de regulatoriske barrierer, så der kan skabes et tilstrækkeligt videngrundlag for evt. politisk handling.
De danske forudsætninger
Danmark har en international førerposition på integration af f.eks. vind-el og på at få konverteret en energiform som f.eks. el til en anden som f.eks. varme.
Vi har gennem årene opnået en betydelig international anerkendelse af vor håndtering af decentrale energiproduktioner og når der i udlandet ses efter eksempler på intelligent integration af vedvarende energi vendes blikket mod Danmark og mod danske virksomheder.
Produkter til bedre og mere intelligent udnyttelse af energi er det næststørste grønne erhvervsområde i Danmark, og i 2010 svarede det til knapt 32 % af den samlede grønne omsætningen. Dette smitter også af når man ser på graden af eksportspecialisering indenfor VE-teknologier til de 15 gamle EU lande hvor Danmark har næsten dobbelt så stort et eksportpotentiale som den næstbedste Tyskland. (Kilde: DAMVAD, ENS)
Når det er sagt er der andre lande der er langt fremme og andelen af eksport af grønne teknologier er faldende. Så hvis vi skal fastholde en ledende rolle skal der satses nu hvor videninstitutioner og virksomheder har skabt en model for samarbejde gennem ”Innovation Danmark” – et fast koncept for en offentlig/privat forskningsindsats.
Effekter og potentialer
Effekten af et dansk samfund med grøn økonomi kan ikke alene måles i flere arbejdspladser indenfor SMV´er som VVS og El-installatører men også gennem en øget eksport. Som beskrevet ovenfor har Danmark det største eksportpotentiale indenfor VE-teknologier og dette forventes øget i takt med vort videngrundlag stiger med indsatsområder som dette.
En sidegevinst er forholdet omkring forsyningssikkerhed, dvs. hvordan sikrer vi tilstrækkelig energi i Danmark når lagrene af vore egne fossile brændsler løber ud. Når vi i højere grad kan konvertere og lagre egenproduktionen af energi er vi mindre sårbare overfor internationale udfordringer på det energipolitiske område.