Indsendt af
Dansk Industri
Resumé
Dette initiativ har til formål at definere, tydeliggøre og optimere vejen til et fossilfrit samfund. Initiativet har til formål at etablere et kvantitativt grundlag for og dermed reducere usikkerheden omkring de beslutninger, der er knyttet til de politiske tiltag og erhvervsmæssige investeringer, som danner grundlag for en tilstrækkelig fremdrift mod det fossilfri samfund.
Samtidigt skal tiltaget øge transparensen over for finanshuse og skatteydere, så fremdriften er tydelig, og der opnås tillid til, at investerede midler forrentes, og at afsavn fører til målet.
Det praktiske udkomme af initiativet er en samlet simulationsmodel for Dan-marks energiforsyning, som tager udgangspunkt i nuet, men som ved simulation af scenarier muliggør kvantificering af effekten af flere samtidige investeringer i teknologi, anlæg, infrastruktur, energibesparelse el. lign. på rentabilitet, priser, forsyninger og ”energimæssig” adfærd og velfærd.
Initiativet bygger videre på en række allerede igangværende tiltag omkring kvantificering og simulering af effekten af energiinvesteringer, men samler eksisterende og nye modeller i en overordnet model for det danske samfund.
Initiativet vil kræve et i forhold til tidligere set helt nyt niveau af tværfagligt samarbejde mellem det offentlige, erhvervsliv og vidensinstitutioner baseret på en distribueret udviklingsmodel.
Udfordring og muligheder
Danmark er på vej mod et fossilfrit samfund, men udviklingen kunne gå hurtigere og en række risici, der truer med at afspore processen, bør forsøges undgået. De private og delvist statsejede selskaber, som skal foretage de nødvendige investeringer, bliver naturligvis målt på rentabiliteten, men denne afhænger ofte af ikke-kvantificerbare dynamiske effekter og løst koblede synergier.
Opbakningen i befolkningen til den fossilfri strategi er trods finanskrisen stor, men få ønsker en vindmølle i baghaven, og som det ses i Tyskland, er der grænser for, hvor meget skatteyderne vil betale for VE.
INNO+ initiativet forpligter sig til at løse det problem, at beslutnings-grundlaget både for investorer, teknologiudviklere og politikere er for svagt.
Resultatet af initiativet er en nationalt anerkendt og videnskabeligt underbygget simulationsmodel – en referencemodel - for Danmark indeholdende energiforsyning og forsyningssikkerhed, investeringer i teknologi, anlægs- og infrastruktur, operationelle økonomiske effekter, teknologi- og produktivitetsfremmende initiativer, infrastrukturelle og teknologiske flaskehalse og synergier, effekter af økonomiske eller adfærdsregulerende stimuli, effekt af markedspriser, konjunkturer og energirelaterede kriser.
Det er et realistisk mål, fordi en række delmodeller allerede findes og anvendes. Modellen vil tage udgangspunkt i Danmark som en virksomhed med kraftværker som produktionsceller, energi-, data-, penge-, vare- og person-flow mellem byområder. Virkelige data om klima, landskab og vejr vil sammen med aktuelle data for erhvervs- og social aktivitet danne grundlag for en levende lærende model, som private og offentlige beslutningstagere samt forsknings- og uddannelseshold har adgang til for simulation af scenarier.
Modellen vil ud over at tjene som beslutningsgrundlag for investeringer kunne videreudvikles til et styringsværk for optimal fremskaffelse, regulering og udnyttelse af energi – sådan at både sikkerhed, økonomi, klima, miljø og velfærd i det daglige kan tages med i betragtning.
Målsætning
Initiativet vil muliggøre, at en virksomhed vil kunne indgå en aftale med det danske samfund om en større investering i teknologiudvikling, forsyning, produktion, lagring, distribution, transmission, forbrug, infrastruktur el. lign. med en klausul om, at samfundet samtidigt forpligter sig til (via aftaler med andre virksomheder eller politikere) at gennemføre parallelle investeringer og sådan, at effekten af de parallelle tiltag er kendt for alle parter.
Samtidigt er ideen, at der ved hjælp af simulationsmodellerne identificeres teknologier, hvis manglende tilstedeværelse optræder som forhindringer for fremdrift, eller teknologier og adfærdsregulerende mekanismer - som hvis de fandtes og blev implementeret - ville katalysere udviklingen mod det fossilfri samfund.
Rentabiliteten og samfundseffekten af sådanne teknologier kvantificeres, og mulige teknologiudviklingsprojekter på tværs af erhvervsvirksomheder, institutter og universiteter defineres.
Innovationsbehov
Dette initiativ vil kræve kompetence, kompetenceopbygning og vidensdelings på tværs af klassiske fagskel og fra stort set alle fagområder - naturvidenskab (matematik/fysik, IKT, energi, power, logistik, bio, klima m.v.), økonomi (erhvervs-/national-/samfundsøkonomi, markedsføring, IPR/jura) og humaniora (kultursociologi/adfærdsmønstre, filosofi).
En overordnet arkitektur både for modellen og for projektet defineres fra starten sådan, at delopgaver på basis af udbud kan delegeres til institutter og afdelinger i firmaer og sådan, at delsektioner af modellen kan tages stepvist i anvendelse (f.eks. hvordan hænger konsekvensen af at forbyde kørsel med fossilbaserede køretøjer i Varde centrum sammen med priser på energi, teknologi, adfærd) i takt med, at de bliver færdige og verificeres.
Det er vigtigt, at projektgennemførelsen etableres, så den fremmer og forudsætter et tværfagligt samarbejde; altså at der etableres et subprojekt f.eks. inden for energiaggregering, hvor der indgår både studerende og eksperter fra universiteter, institutter, erhvervsvirksomheder, organisationer og politik med baggrund fra naturvidenskab, økonomi og humaniora.
Der skal udarbejdes en liste af emner, som skal bearbejdes og modelleres, og som prioriteres i forhold til den forventede effekt på fremdriften kombineret med usikkerheden omkring barrierer og katalysatorer. Den prioriterede liste sekvenseres og danner en Road Map for det samlede tiltag, som sammen med arkitekturen for modellen og for hele projektet sikrer, at alle aktørgrupper i samfundet har lige mulighed for at øve indflydelse på, bidrage til og udnytte resultaterne.
Delprojektgrupper i et antal svarende til det antal subprojekter, som finansieringen tillader, etableres. Samtidigt etableres en overordnet simulationsarkitektur gruppe, der arbejder med modellering af de forskellige delprojektmodellers indbyrdes samspil og integrationen af allerede eksisterende simulationsmodeller.
Denne simulationsarkitektur-gruppe skal opbygge en så stor faglig kompetence og myndighed, at det skal opfattes som et kvalitetsstempel for eksisterende og nye simulationsmodeller at få godkendt ”check in” i den samlede overordnede simulationsmodel.
De danske forudsætninger
Danmark har en unik position i forhold til at gennemføre et tiltag som det foreslåede; vi har været foregangsland inden for moderne energi og har derigennem et godt datagrundlag at bygge videre på. Vi har en række virksomheder, institutter og universiteter, der alle beskæftiger sig med området (EcoGrid, iPower,..) og arbejder med modellering af klima, energiteknologi, logistik, økonomi og samfundsforhold:
http://www.danskenergi.dk/Analyse/Analyseenheden.aspx
(Eksternt link)
http://www.danskenergi.dk/OmOs/Forretning.aspx
(Ekternt link)
Vi mangler ”blot” at samle det hele i en overordnet model og blive enige om at etablere modeller for, hvordan de forskellige forhold påvirker hinanden. I den sammenhæng har vi med et overskueligt land (Danmark) mulighed for at validere modellerne inden for et område af begrænset størrelse med samme økonomiske, forsyningsmæssige og regulative betingelser, men stadigvæk stort nok til at forskelle i forbrugeradfærd fra by- til landzone vil kunne identificeres.
Vi har et erhvervsliv og et forsknings- og udviklingsmiljø på institutter og uni-versiteter, som er vant til at samarbejde, og en række velfungerende ordninger (i.e. ErhvervsPhD.,…), som kan bruges som katalysatorer.
Effekter og potentialer
Den primære effekt af tiltaget vil være en forøget beslutningskraft omkring investeringer i VE samt identifikation af et antal teknologier, som er nødvendige for at katalysere fremdriften mod det fossilfri samfund, uden at skatteyderne skal bidrage mere end højst nødvendigt.
Vi må også erkende, at høje energipriser vil underminere konkurrence-evnen – på den anden side er “fossilfri” opvarmning og elektricitet en forudsætning for, at vi med god samvittighed kan dyrke tomater i drivhuse i DK og omstille pleje til velfærdsteknologi baseret på elektriske robotter.
Tiltaget vil desuden resultere i en række produkter i form af simulationsmodeller, værktøjer og konsulentydelser, som vil kunne afsættes internationalt og derigennem bidrage til vækst og konkurrencekraft.
Den største effekt af initiativet vil givetvis ende med at være den vidensdeling, kompetenceopbygning og erfaring med tværfagligt samarbejde, som udviklingsmodellen vil fostre, og den effekt deraf følgende innovation, produktudvikling og virksomhedsdannelse vil have på forretningen Danmark og dermed på vækst og velfærd.