Gå til indhold

Smart Consumer In Smart Cities

50 % vindkraft i elforbruget i 2020 kræver, at elkunderne ændrer deres adfærd til Smart Consumer i betydningen at elforbruget skal gøres fleksibelt og samfundet skal elektrificeres. Der er brug for innovation i den betydning at eksisterende teknologier sammensættes på nye måder.

Indsendt af:

Klima-, Energi og Bygningsministeriet

Resumé

50 % vindkraft i elforbruget i 2020 kræver, at elkunderne ændrer deres adfærd til Smart Consumer i betydningen at elforbruget skal gøres fleksibelt og samfundet skal elektrificeres. Der er brug for innovation i den betydning at eksisterende teknologier sammensættes på en ny måde med fokus på kundernes ønsker og med inddragelse af sociale og antropologiske discipliner til supplement af de tekniske og økonomiske. Der er brug for at skabe større sammenhængende demonstrationsprojekter, som kan fremme virksomhedernes interesse for engagement inden for området med henblik på ”fyrtårn” effekt, vækst og fastholdelse af Danmarks internationale position på området.

Udfordring og muligheder

Udviklingen har de seneste 10 år været på Smart Grid (intelligens i elsystemet) med fokus på udvikling af kommunikations- og styringsteknologier samt integration af vedvarende elteknologier. Der er brug for at få disse teknologier sat sammen gennem innovation med fokus på brugerne. Vi skal fra Smart Grid (teknologi) til Smart Consumer (kundefokus) således at det til sammen kan danne Smart Cities med optimal anvendelse af de distribuerede energikilder, så de kan understøtte hinanden som Smart Energi.

At nå de danske klima- og energimål om 50 % vindkraft i 2020 og videre mod 100 % VE el og varme i 2035 kræver en massiv indsats – særligt fordi det også stiller krav om at kunder og borgere ændre deres anvendelse af el og energi uden at miste komfort, men gennem intelligente løsninger.

Samfundsøkonomisk er det en fordel om forbrugssiden hjælper til med at balancere den fluktuerende VE-elprosuktion fra vind og sol frem for at skulle investere i andre balanceringsteknologier.

Danmark har en fornem plads som #1 med 22 % af de europæiske Smart Grid demonstrationsprojekter (over 1 m€ og i 2011). Den position skal fastholdes gennem nye visionære innovations- og demonstrationsprojekter.

Løsningerne er ikke kun med henblik på det danske marked. Alle møder de samme udfordringer fra klima- og energidagsordenen.

Stor demonstration i Danmark med fyrtårn-effekt vil både påkalde international opmærksomhed og tilbyde danske virksomheder (SMV) et udstillingsvindue for nye teknologier i ægte drift samt danne grundlag for vækst og eksport mod udlandet.

Målsætning

Målet er at skabe et Smart City Demonstratorium i stor skala, hvor en eksisterende by eller bydel med fx 10.000 indbyggere vil være hjemsted for omstilling, innovation og integration af nye avancerede løsninger for brugerinddragelse og kundefokus omkring etablering og integration af komplette sammenhængende vedvarende energiløsninger inden for el og varme. Anvendelse af flest mulige VE energiløsninger som solceller, solvarme, jordvarme, varmepumper, energilagre, vindkraft optimering. Der skal være fokus på innovative styrings- og reguleringsteknologier med fastholdelse af komfort og inddragelse af borger og kunders oplevet interaktion med teknologiløsninger.

Da fremtiden med VE-energiforsyning kræver helt nye måder at automatisere og kommunikere i og mellem energisystemer, så kan et sådant Demonstratorium i regi af Smart City Denmark påkalde sig betydelig international opmærksomhed.

Fremtiden skal ikke være baseret på subsidierede løsninger, hvorfor også finansieringsmodeller og værdikæde optimering skal indgå i projektet.

Danske virksomheder (SMV’er) har masser af teknologiske løsninger, men svært ved at få international fodfæste i kampen om markedet med de store internationale aktører. Her vil danske produkter med højt vidensindhold kunne demonstreres og vises frem til internationale kunder gennem en markant fyrtårn-effekt.

Virksomheder skal stille udstyr til rådighed og indgå i partnerskaber med forskere, universiteter GTS institutter, finansieringskilder og offentlige støtteprogrammer.

Innovationsbehov

Innovationsbehovet er primært omkring de sociale og antropologiske studier og erfaringsopbygning fra brugerdreven innovation med inddragelse af samfunds- og privatøkonomisk optimering af værdikæder samt tilpasning af teknologier for optimal energianvendelse i sammenhængende løsninger mellem el, gas, varme osv. Borgerne skal ikke miste komfort, men tillære nye måder at leve på i en VE-økonomi.

Det innovative er i særlig grad at gå væk fra teknologiinnovation til brugerinddraget innovation til accept og læring.

Nok skal teknologileverandører (SMV’er) være deltagere sammen med energivirksomheder og lokal samfund, men uden opbygning af Community fællesskaber går det næppe godt. Der er uddannelsesbehov, forskningsbehov og videnopsamling for videnformidling til andre lande. Men det skal primært være på ”Ikke-Teknologiske” forhold som adfærd og sociale relationer. Der skal være fokus på at reducere og udfordre de Ikke-Teknologiske-Barrierer.

En satsning i Danmark skal være betydelig for at opnå den internationale opmærksomhed. Det er ikke nok med 10 huse, eller 20 lejligheden. På Bornholm har EcoGrid EU projektet opnået FP7 støtte og international opmærksomhed med inddragelse af 2.000 hjem og familier.

Det næste skridt er at gå efter en hel by med 10.000 indbyggere og omstille den og dem til fremtidens intelligente energisystem.

Forskellen på dette projektforslag og mange andre initiativer er skala – fyrtårn-effekt og brugerinddragelsen. Det handler ikke om at udvikle nye solceller eller vindmøller, men om at ændre, tilpasse og innovere kundernes og borgernes energianvendelse, så den passer til VE-fremtiden. Det handler ikke kun om at spare på energien, men om at gøre energiforbrug fleksibelt samtidig med at samfundet elektrificeres.

De danske forudsætninger

Danmark er i 2011 europamester som #1 i Smart Grid demonstrationsprojekter over 1 m€ omfang. 22 % af alle europæiske projekter foregik i Danmark. Tyskland var nr. 2 med 11 %. Det er et fantastisk grundlag at bygge videre på.
Der er stærke kompetencer på universiteter, GTS’er. Der er store projekter som Project Zero i Sønderborg, EcoGrid EU på Bornholm og Smart City Kalundborg, Energi Ø Samsø osv.
Danske virksomheder er med fremme med avanceret teknologiudvikling. De mangler et sammenhængende udstillingsvindue.

Ved Billund er der projekt DREAM med fokus på el-varme-transport i skala af en by på 250-300 huse. Der er behov for at gå op i skala. Det er her innovation kan blomstre og hvor den internationale opmærksomhed kan opstå.
På teknik siden er der iPOWER konsortiet, der kan understøtte.

Effekter og potentialer

Danmark har alle forudsætninger for at netop Smart-området, altså de intelligente løsninger kan give vækst. Smart Grid, Smart Energy, Smart Cities, Smart Consumer – og ultimativt Smart Living skal flyttes fra buzz words til innovation og udbredelse, da det dybest set handler om den klima- og energimæssige omstilling af samfundet til en non-fossil-fuel-economy.

Vækst og vidensarbejdspladser er potentialet for Danmark. Ikke kun traditionel udvikling af solceller, invertere, styrebokse eller ledninger. Men innovation, arkitektur, design, avancerede Menneske-Maskine løsninger. Optimering af familiernes energiforbrug – ikke kun ved at spare på energien, men ved at flytte forbrug til timer og minutter, hvor den fluktuerende vedvarende energi produceres. Det er løsninger, som hele verden tørster efter, og hvor der fra danske aktører kan udvikles, demonstreres og skaleres brugerdrevne løsninger.

Der vil blive tale om arbejdspladser med højt vidensniveau i de første år. Når teknologi produkter og løsningerne kommer på samlebånd og op i million-antal, så vil Danmark ikke være konkurrencedygtig længere på højt arbejdskraftindhold – men det vil Danske aktører være i årene fremover, hvor antal er få vidensindhold højt, innovation, design og brugerinddragelse er nødvendig.