Gå til indhold

Danmark – testland for sundheds- og velfærdsteknologi

Danmark har som resten af verden stigende udgifter og pres på sundhedssystemet. Samtidigt har vi igennem nogle år nu forsøgt at konvertere disse til fordele for at skabe nye industrier – dog fortsat med begrænset held.

Indsendt af

DELTA

Resumé

Danmark har som resten af verden stigende udgifter og pres på sundhedssystemet. Samtidigt har vi igennem nogle år nu forsøgt at konvertere disse til fordele for at skabe nye industrier – dog fortsat med begrænset held.

Derfor skal en innovativ indsats nedbryde de barrierer, der er for danske virksomheder, der vil levere fremtidens løsninger og produkter – som også bliver en barriere for udviklingen af den danske vækst og beskæftigelse på området.

Indspillet har sin FORSK2020 reference i tema 2: ”Et samfund med sundhed og livskvalitet”, herunder i 2.1. Fra basal forskning til effektiv forebyggelse, diagnostik og behandling af sygdomme og 2.2 Fremtidens sundheds-, pleje- og omsorgssektor.

Dertil er indspillet heri især koblet til anbefalingerne fra Vækstteamet for Sundheds- og Velfærdsløsninger, anb. #6, 7, 8, 9 og 12. Dertil findes en stribe referencer i danske og internationale kilder, herunder tydeligt fokus i Horizon2020 og EU’s innovationsstrategi.

Udfordring og muligheder

I 2013 står Danmark for første gang i en situation, hvor der er flere uden for arbejdsmarkedet end indenfor. I resten af EU er billedet det samme.

I USA er sundhedsproblemerne så alvorlige, at der direkte spekuleres i amerikanernes overvægt. Det forventes at 8 ud af 10 amerikanere vil være massivt overvægtige inden 2030.

Ligeledes er Kina desværre også på vej med import af dårlige livsstil og en meget skæv fordeling af ældre, der skal ”bæres” af meget få grundet 1-barnspolitikken.

Det lægger et usædvanligt stort pres på at finde nye løsninger at levere fremtidens sundhed og velfærdsserviceydelser på – ikke bare i Danmark – men globalt. Danske virksomheder, kommuner og regioner er naturligt meget optaget af, hvordan udfordringerne bliver til muligheder for at skabe et eksporteventyr for danske sundheds- og velfærdsløsninger.

Men tendensen er ikke ny ej heller erkendelsen. Derfor er udfordringen nærmere at få omsat flere såvel behov som offentlige investeringer på området i reelle løsninger, der er på markedet og som skaber ikke bare bedre samfundsøkonomi men også vækst og beskæftigelse. Den effekt er udeblevet i større skala til trods for store offentlige investeringer igennem bl.a. fonde, byggeri og indkøb.

Det skyldes til dels, at især markedet for velfærdsteknologier fortsat er ungt og skrøbeligt – samt, at mange virksomheder løber ind i flere barrierer, der er beskrevet og dokumenteret igennem de senere år, herunder behovet for innovative offentlige indkøb, regulatoriske udfordringer, udfordringer med klinisk evidens og lignende.

Derfor skal der gøres en indsats for at nedbryde disse barrierer, hvis ikke danske samfundsbehov skal bero sig på indkøb af udenlandske løsninger alene.

Målsætning

Der er ingen tvivl om, at det er særdeles attraktivt – men også dyrt og vanskeligt at komme ind på såvel et nationalt som et globalt sundheds- og velfærdsteknologisk marked, særligt for en lille virksomhed.

Derfor er målet med indsatsen to-sidet. På den ene side at skabe en økonomisk og faglig bæredygtig udvikling af sundhedssektoren (som målt i sengedage m.m.) og på den anden side i vækst og beskæftigelse i industrien (som målt i arbejdspladser og antal godkendte produkter).

Innovationsbehov

Denne indsats handler om at etablere Danmark som testland for sundheds- og velfærdsteknologi. Dette har vi gode forudsætninger for i såvel infrastruktur, demografi og erhvervssturktur – men som også vil være en naturlig tiltrækning af internationale koncerner (som det f.eks. aktuelt sker i Region Syddanmark og Region Hovedstaden). Innovationsbehovet handler især om at nedbryde dele af barriere igennem:

  • Opbygge infrastruktur og tekniske økosystemer (baseret på internationale platforme som f.eks. Continua Health Alliance) for systemer og produkter, der skal kunne fungere i såvel privat og offentligt regi og interoperabilitet herunder. Et sådan center kan skabe international opmærksomhed og ske i samarbejde med internationale førende aktører samt danske sygehuse og regioner.
  • Opbygge internationalt førende test- og kompetencelaboratorium til sundheds- og velfærdsteknologi med adgang til tekniske test services, regulatoriske service, adgang til kliniske og brugsmæssige test. Et sådan center i samarbejde mellem f.eks. regioner, hospitaler og GTS-institutter vil kunne adressere et nationalt behov for f.eks. fælles og standardiseret indkøb til nye hospitaler m.m. – og deraf også være del af innovative men dog risikoafdækkede indkøb.
  • Forkorte time-to-market for virksomhederne ved udvikling af prægodkendte platforme og moduler samt øget viden og kompetencer inden for regulatorisk drevet udvikling – samt heraf stille mere kvalificerede og tidlige krav til produkter og services for at undgå som nu, at mange mister pusten undervejs på grund af tid, økonomi eller fejl. Dette kan ske i samarbejde mellem Dansk Standard, universiteter, uddannelsesinstitutioner og GTS-institutter i samarbejde med industrien.
  • Udnytte Big Data til skabelse af innovative løsninger, produkter og services – samt heraf at redefinere f.eks. behandlingsforløb baseret på evidens og øget datagrundlag. Danmark er et unik afsæt i sundhedsdata, der i dag er uudnyttet i såvel udviklingen af den offentlige services samt erhvervsmæssig udnyttelse.

De danske forudsætninger

Det er positivt at konstatere, at Danmark p.t. er et af de førende lande indenfor anvendelse og udbredelse af nye sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger iflg. en ny undersøgelse fra EU-kommissionen.

Mere bekymrende er det, at det medfører alt for få nye danske produkter, virksomheder og beskæftigelse – og at industrien faktisk vurderes at være ved at sakke bagud i den internationale konkurrence.

Men en meget moderne og effektiv dansk sundhedssektor og en stærk industriklynge inden for sundhedsteknologi har vi grundlæggende stærke forudsætninger på området.

Effekter og perspektiver

I EU er der i de sidste 10-12 år sat fokus og mange mia. euro af til FoU indsatser, direkte rettet mod konsekvenserne af den demografiske udfordring. Seneste skud på stammen er det nye ”Active and Healthy Ageing Innovation partnership” (EIP-AHA), hvor Danmark p.t. står stærkt som rollemodel.

I dag findes der et verdensmarked for især farmaceutiske produkter og medicinsk udstyr, men mange virksomheder overser markedspladsen for velfærdsteknologiske løsninger som kan være offentligt drevet, men ofte også er rettet mod et mere privat marked.

Effekten af indsatsen her skal være at etablere Danmark i dette marked – og igennem at være det førende testland også tiltrække internationale arbejdspladser.