Gå til indhold

Workshop for ungdomsarbejdere om Europe Goes Local

Arbejder du med unge i kommunalt regi? Så kom med til workshop om Europe Goes Local tirsdag den 28. maj 2019. Ansøg senest den 24. maj 2019.
  • Tid og sted
  • Hvornår 28. maj 2019 fra 11:00 til 16:00
  • Hvor Bredgade 40, 1260 København K

Formål

Formålet med workshoppen er at give op til 24 kommunale ungdomsarbejdere indblik i partnerskabet Europe Goes Local, herunder hvordan viden fra partnerskabet kan anvendes i praksis. Workshoppen består af oplæg, samtalesalon og idéudvikling, og undervejs vil der være mulighed for at udveksle erfaringer med de andre deltagere. Efter workshoppen vil deltagerne bl.a. være klædt på til at anvende et vigtigt værktøj fra partnerskabet, nemlig et europæisk charter for lokalt ungdomsarbejde.

Europe Goes Local

Det strategiske partnerskab, 'Europe Goes Local - Supporting Youth Work at the Municipal Level’, har til formål at øge anerkendelsen af lokalt ungdomsarbejde, herunder at understøtte samarbejdet mellem forskellige aktører, som arbejder med unge på kommunalt niveau. Partnerskabet varer fra 2016 til 2019 og involverer deltagere fra mere end 120 europæiske kommuner samt 21 nationale agenturer for Erasmus+. Der har været afholdt to europæiske konferencer, og en tredje afholdes i juni måned.

Et vigtigt resultat af partnerskabet er udarbejdelsen af et europæisk charter for lokalt ungdomsarbejde, som er en slags fælles referenceramme for, hvad ungdomsarbejde er og hvilke betingelser, det kræver. Charteret adskiller sig fra Europarådets 'Recommendation on Youth Work', idet det er mere konkret. Udviklingen af charteret er sket i samarbejde med nationale referencegrupper i de deltagende lande, og den endelige udgave lanceres i 2019.

Program

10:00 - 10:15: Ankomst og kaffe/te

10:15 - 10:30: Hvad er meningen med Europe Goes Local, og hvad bidrager projektet til?

10:30 - 11:30: Samtalesalon i grupper: Udfordringer og europæisk samarbejde i jeres daglige praksis

11:30 - 11:50: Opsamling på samtalesalon

12:00 - 12:30: Frokost

12:30 - 13:30: Idéudvikling i grupper: Hvordan kan I som ungdomsarbejdere gøre brug af charteret - i jeres daglige arbejde og i jeres samarbejde med jeres ledelse eller andre aktører?

13:30 - 13:50: Opsamling på charter 

14:00 - 14:30: Information om tilskud til projekter, kurser og konferencer i Erasmus+

14:30 - 15:00: Spørgsmål og afrunding

Tilmelding        

Tilmeldingsfristen er fredag den 24. maj 2019. Der er plads til 24 deltagere, og tilmeldingen foregår efter "først til mølle"-princippet.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 22. maj 2019

Afsendere