Gå til indhold

Seminar om digital læring for voksne

Det belgiske kontor for Erasmus+ inviterer til seminar for erfarne og uerfarne projektansøgere vedr. Small-scale Partnerskaber inden for voksenundervisning og erhvervsuddannelse for voksne med fokus på digital udvikling af undervisningen.
  • Tid og sted
  • Hvornår 07. november 2022 til 10. november 2022
  • Hvor Antwerpen, Belgien

Målgruppe

Nye og erfarne ansøgere inden for offentlige og private organisationer, der beskæftiger sig med voksenundervisning eller med voksne elever fra erhvervsuddannelserne, og som forventer at skulle udarbejde projektansøgning eller deltage i et Small-scale Partnerskab i 2023.

Seminaret henvender sig til organisationer, der ønsker at øge den digitale tilgang, dvs. opnå et skifte til en mere digitaliseret undervisning samt udvikle digital ekspertise for at styrke medarbejderne og underviserne i deres digitale kompetencer samt fokusere på innovation og design af digitalt læringsindhold.

Formål

Kontaktseminaret faciliterer processen med at finde partnere til Small-scale Partnerskaber, hvor ansøgningen skal indsendes i 2023.

Forventede resultater

Seminaret har fokus på at fremme:

  • Bevidstheden om internationalisering på institutioner inden for voksenundervisningen og erhvervsuddannelser
  • Forståelse for Erasmus+ regler
  • Nye netværk for fremtidigt samarbejde
  • Udarbejde skitser til Small-scale Partnerskabsprojekter
  • Inddrage nytilkomne organisationer i Erasmus+

Praktisk

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har mulighed for at tilmelde 2 deltagere til seminaret. For at komme i betragtning skal du sende en ansøgning med en kort begrundelse for din motivation for at deltage og navnet på din institution/organisation.

Programmet starter kl. 16.00 d. 07.11.2022 og der er afgang efter morgenmaden d. 10.11.2022

Udgifter dækkes af Erasmus+ programmet.

Seminaret afvikles på engelsk.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist d. 08.09.2022

Send din ansøgning til Ingrid Maria Möger på e-mail: immo@ufm.dk

Kontakt

Ingrid Maria Möger
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 83 42
Email: immo@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 29. juni 2022

Afsendere