Gå til indhold

Indkaldelse af ansøgninger til Erasmus Mundus Joint Master Degrees 2019

Europa-Kommissionen indkalder Erasmus+ ansøgninger til Erasmus Mundus Joint Master Degrees 2019. Videregående uddannelsesinstitutioner kan søge. Ansøgningsrunden administreres i Bruxelles, og der er ansøgningsfrist 14. februar 2019 kl. 12.00.

Formål

Formålet med de fælles masteruddannelser under Erasmus Mundus (EMJMD) er, at:

  • fremme kvalitetsforbedringer, innovation og internationalisering i videregående uddannelsesinstitutioner
  • øge kvaliteten i og tiltrækningskraften for det europæiske område for videregående uddannelse og støtte EU udadtil inden for videregående uddannelse ved at tilbyde fulde stipendier til de bedste masterstuderende verden over
  • forbedre masteruddannedes kompetencer og kvalifikationer, særlig den fælles masteruddannelses relevans for arbejdsmarkedet, gennem øget inddragelse af arbejdsgivere.

Hvem kan søge?

Videregående uddannelsesinstitutioner, etableret i et programland, ansøger på vegne af et konsortium af videregående uddannelsesinstitutioner og eventuelt andre typer organisationer (virksomheder, offentlige instanser, forskningsinstitutioner osv.).

Aktiviteter

Erasmus Mundus-indkaldelsen giver tilskud til følgende aktiviteter:

  • udbydelse af en fælles masteruddannelse under Erasmus Mundus, der svarer til 60, 90 eller 120 ECTS-point, tilrettelagt af et internationalt konsortium af videregående uddannelsesinstitutioner med deltagelse af indbudte akademikere (gæsteforelæsere), der skal undervise og/eller forske
  • tildeling af stipendier til dygtige studerende fra hele verden med henblik på deres deltagelse i en fælles masteruddannelse under Erasmus Mundus.

Budget

Det samlede budget er 146 millioner euro, og EU-Kommissionen sigter mod at tildele 46 projekter tilskud.

Ansøgningsfrist

Indkaldelsen af Erasmus Mundus-ansøgninger findes i Erasmus+ Programme call for proposals 2019 (EAC/A03/2018)

Ansøgningsfrist: 14. februar 2019 kl. 12.00

Information

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 14. december 2018

Afsendere