Erasmus+: Strategiske partnerskaber inden for almen voksenuddannelse og folkeoplysning

Organisationer kan søge tilskud til at indgå et strategisk partnerskab på tværs af sektorer og organisationstyper. Formålet er at udvikle, udveksle og teste god praksis til gavn for almen voksenuddannelse og folkeoplysning i Europa.

Hvad

Et strategisk partnerskab omfatter mindst tre organisationer fra tre forskellige programlande, der går sammen om et projekt. Projektet udnytter organisationernes fælles ekspertise og viden til at styrke kvaliteten af kvaliteten af almen og forberedende voksenuddannelse og folkeoplysning på tværs af landegrænser og fremme transnationalt og europæisk samarbejde på alle niveauer inden for uddannelsesverdenen.

Hvem

Rettet mod alle organisationer, der har tilstrækkelig ekspertise og viden til at indgå i et europæisk projekt til gavn for den almene voksenuddannelse og folkeoplysning.

Hvordan

En organisation fra et programland søger på vegne af hele partnerskabet.


 

Generelle mål med strategiske partnerskaber

Strategiske partnerskaber forventes at have en positiv og blivende effekt på de deltagende organisationer, på uddannelsessystemerne og på de personer som er direkte involveret i projekterne. Alle partnerskaber, uanset sektor, forventes at have en effekt i forhold til en række generelle prioriteter, som er defineret ved at give europæisk merværdi og øge bæredygtigheden af det samlede europæiske uddannelsesområde. Disse generelle prioriteter kan du finde på side 118 i Erasmus+ programguiden.

Særlige mål for partnerskaber på området for almen voksenuddannelse og folkeoplysning

Som noget særligt for projekter rettet mod almen voksenuddannelse og folkeoplysning vil der blive givet prioritet til projekter, der har til formål at opkvalificere voksne med få kompetencer.

Dette kan strategiske partnerskaber f.eks. gøre via:

  • udveksling af god praksis
  • udvikling/test af ny, innovativ praksis
  • anerkendelse/validering af kompetencer, færdigheder og viden
  • regionalt myndighedssamarbejde
  • transnationalt samarbejde, der fremmer iværksætteri, herunder socialt iværksætteri.

Desuden kan projektet inkludere videreuddannelse, undervisning og læringsaktiviteter, når disse aktiviteter støtter projektets slutmål.

Aktivitetens varighed

Et partnerskab kører i enten to eller tre år.

Næste ansøgningsfrist

Næste frist for ansøgning om tilskud er den 29. marts 2017 kl. 12.00.

Læs før du søger 

Til brug for din ansøgning får du også brug for at nærlæse Erasmus+ programguidens afsnit om Key Action 2 på siderne 118-186.

Her finder du blandt andet:

 

Hvordan ansøger jeg?

Du skal søge om tilskud gennem Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Vi guider dig gennem processen her på hjemmesiden.

 

Inspiration og informationsmateriale       
Senest opdateret 03. august 2017